6 skønne autentiske københavner-gå-i-byen-steder
1. Tyskenhavn Vinbar, Indre by
- Er du til vin men ikke til snobberi, så er Tyskenhavn et sted du vil kunne li´.
En kælderbar der tilbyder kvalitetsvine og specialøl til fornuftige priser. Baren er ikke kun for vinkendere, men også for dig der bare nyder et godt glas. Baren fungerer også som vinhandel, så du kan også købe en flaske med hjem til middagen.
2. Grock, Frederiksberg
- Efter et enkelt besøg på Grock vil du opleve, at du ikke kan få nok.
Grock ønsker et lidt mere modent klientel og har derfor en aldersgrænse på 23+, men dette er ikke ensbetydende med, at der ikke er knald på. Der er altid gang i festen og dansegulvet bliver altid brugt flittigt af glade bygængere. Kom forbi og få følelsen af at være til privatfest.
- Vil du ryste rumpetten til lækker musik, så er denne dansebar et hit.
En lille hyggelig dansebar der med garanti spiller musik du kender. En god blanding af nyere og ældre hits gør at alle kan være med. Der serveres både drinks og øl til fornuftige priser.
4. Vintønden, Frederiksberg
- Tønden er ikke en eksklusiv bar, men en bodega hvor stemningen er rar.
En hyggelig beværtning beliggende centralt på Frederiksberg. Du bliver ikke ruineret af at tabe en omgang i terningespil, da fadøllen kun koster 30 kr. Der er pool/billard, bordfodbold, dart og mulighed for at rafle. Klientellet består primært af unge mennesker.
Læs mere her
5. Jaguar Bodega, Amager
- Bodega med en bramfri jargon, der har sjæl og charme på sin egen facon.
En ægte bodega med en uformel tone og stamgæster i baren, der altid er klar på at drikke dus og fortælle røverhistorier. Så hvis du ikke er bleg for at interagere med de lokale, skal du helt sikkert kigge forbi denne hyggelige beværtning.
6. Borgerkroen, Indre by
- En hyggelig beværtning på Borgergade, hvor de unge hygger og ikke laver ballade.
Morgenværtshus beliggende centralt i indre by. Et hyggeligt sted hvor øllene er billige og stemningen altid er i top. Det rafles stort set altid i de sene nattetimer, og selvom der er de lidt ældre stamkunder i baren, består gæsterne normalt af de lidt yngre bygængere.
Læs mere her