Bookmark and Share     Sitemap    

                                    Konflikthåndtering - Mediation

Konflikter mellem mennesker er noget, af det mest ubehagelige der findes.

Et skænderi koster mange kræfter og bagefter har man negative tanker og følelser.

Det værste er, at ingen af parterne har opnået, hvad de ville. Hvis vi er parate til, at skændes om noget, så må det være meget vigtigt for os......

Hvordan ville det være, hvis begge parter var tilfredse?

At de sammen havde lavet løsningsforslag, som blev til noget.

Tænk på hvad det ville give, af positive tanker og følelser?

Mediation kan bruges til håndtering af konflikt i alle former for forhold mellem mennesker. Om det er et kæresteforhold, forhold mellem venner, familie, eller for eks. afdelingschefer, som ikke kan samarbejde.

Der vil kort sagt være mennesker, som har opnået det de ville, uden at blive uvenner.

Mediation er en ret enkel teknik. Men før man møder op, bør man overveje, om man er interesseret i, at løse konflikten. 

Ellers er det nemlig spil af tid!

En lille historie.:

Når mine forældre havde haft et skænderi, tog min far mig med til bageren, for at købe en kage.
Når vi så kom hjem, havde min mor lavet kaffe og alle kunne hygge sig.
De tillod hinanden, at rase ud - Emnet var derefter uddebatteret!

Konfliktens natur

Ofte kommer følelser ud på en anden måde end de er indeni. Hvis du er ked af det og føler dig såret. Kan det ofte komme ud, som vrede. Det at vores inderste følelser forklæder sig kan skabe forvirring om hvad vi føler. Både for den, som oplever vores vrede, men også for den, som udtrykker vreden. For hvordan skal jeg forstå du er ked af det og såret, når jeg kun ser din vrede?

"Jeg er ked af jeg gjorde dig vred, men jeg forstår ikke, at der bag vreden er et menneske, der føler sig såret og er ked af det"

Den som udtrykker vreden, kan hurtigt lade sig rive med af den koncentrerede energi, der er i vreden. Jeg glemmer at jeg var såret og ked af det. Min vrede styrer mig og den får mig til, at føle mig stærk. Hvis jeg presser på, vil du måske miste dit Selvværd

"Hvis jeg får gjort dig lille vil jeg føle jeg er større. Men hvis jeg ikke får fortalt dig, at du har såret mig og gjort mig ked af det, får vi aldrig løst vores konflikt"

Desværre er det ofte her konflikten ender. Ingen af parterne får fortalt, hvad deres virkelige følelser er. Konflikter kan løses, hvis vi får talt om dem på den rigtige måde.

Nogen gange skal mennesker have hjælp, for at komme videre...

Et ægtepar, som havde været hos mig sagde, at de nu forstod mere om hinanden.
De følte sig derfor i stand, at kunne komme videre med deres liv.

Når vi bliver forstået er der ingen grund til, at slås.

Hvordan ville det være, at få løst konflikten?

Hvordan ville det være, at blive forstået?

Lars Echardt Petersen | CVR: 27380263 | Teglværksvej 15, 4690 Haslev  | Tlf.: 50905214 | larsechardt@gmail.com