Hoi An er noget helt andet end Hanoi eller Ho Chi Minh Citys travle og hektiske trafik.
Oplev de små huse og det hyggeligt liv i Hoi Ans små gader. Er du i gaderne på de rigtige tidspunkter er al hyggen krydret med stille vietnamesisk musik.
Gå ned til floden, og nyd et godt måltid mad på en af de mange restauranter. Når du nu er i Hoi An, så skal du prøve Cao Lau, som er en lokal specialitet, og som smager rigtig godt.
Tag cyklen
Lej en cykel og oplev byen på en hel anden måde. Kør over broen til venstre for markedet ved floden, og oplev Hoi An endnu mere stille, og helt uden turister.
Køb lidt frokost og en kold øl eller vand, og find et hyggeligt sted at slå dig ned, og nyd stilheden.
Det koster ca. 20-25.000 VND at leje en cykel for en dag.