Der er flere og flere mennesker, som idag lider af livsstils samt kroniske sygdomme. Vi er syge som aldrig før. Vores kostvaner har ændret sig markant i løbet af de sidste 30-40 år og industrien har haft sit indtog med færdigproducerede varer, som er billige og nemme at indtage.
Vores indkøbsvogne bugner af madvarer indeholdende sukker, simple kulhydrater samt transfedtsyrer.
Både børn og voksne indtager store mængder af mad uden næring og som indeholder sukker, simple kulhydrater og dårlige fedtstoffer. Dertil er mange mennesker og børn idag kræsne og lever derfor af en næringsfattig kost, som i hverdagen giver et lavt og ustabilt blodsukkerniveau.
Over en længere periode vil immunforsvaret svigte og der vil opstå mangelsymptomer på vitaminer og mineraler, fødevareoverfølsomheder, overvægt samt psykiske problemstillinger som koncentrations- samt indlæringsproblemer samt søvnbesvær.
Vi har alle brug for en sund og nærende kost, så vi kan opnå en krop i balance med et stærkt immunforsvar.
Derudover har vi brug for motion i hverdagen samt gode søvnvaner til at holde kroppen i balance.
Du kender begrebet: Du er, hvad du spiser - men det er ikke hele sandheden - du er, hvad du fordøjer.
80% af vores immunforsvar ligger i fordøjelsen samt mave/tarmsystemet. Det vil sige, at har vi et svagt eller dårligt fungerende fordøjelsessystem, vil vi automatisk have et dårligt immunforsvar. Vores immunforsvar er vores reguleringskapacitet, som skal hjælpe med at opretholde den sunde ligevægtstilstand og dermed holde sygdom, lidelser og negative symptomer på afstand eller minimere disse.
Symptomer som hovedpine, myoser, muskelsmerter, luft i maven, diarre/forstoppelse, træthed og manglende energi kan reguleres eller minimeres ved en kostomlægning.
Derudover kan man via kosten lette symptomerne på alvorlige lidelser som bla. gigt og autoimmune sygdomme som leddegigt. I disse situationer vil man rent kostmæssigt arbejde med fødevareoverfølsomheder og dermed måske finde ind til årsagerne til problemerne.
En sund og nærende kost i hverdagen giver øget velvære, mere energi, overskud, bedre immunforsvar og velbefindende. Disse ændringer indtræder ofte efter 1-2 uger efter en kostomlægning.
Kost omhandler også følelser og vaner og det er også vigtigt at drøfte motionsvaner.
Jeg arbejder med udgangspunkt i rene produkter/fødevarer uden etiketter - dvs at vi undgår at købe industriproducerede fødevarer, men i princippet fokuserer på at lave "mad fra bunden". Samtidig er det vigtigt for mig, at maden er nem og hurtig at tilberede så hele familien kan få gavn af sunde og nærende kostvaner.
Ta´ med på rejsen og mærk forskellen.
Heidi Foldager