RØDHÆTTERNE.DK

2011

Den 7. marts 2011
I dag fylder Pepsi 4 år og hun er nu en moden dame med egne meninger.
På træningsfronten har hun desværre ikke megen motivation for tiden. Jeg håber lidt det skyldes efterløbetidsperiode, det har jeg oplevet før. Jeg stiller ikke de store krav til hende, men ser blot frem til bedre tider. I øvrigt er hun stadig en superdejlig hund som vi glæder os over hver dag.
I dagens anledning, har Pepsi selvfølgelig fået et stort kødben, som hun er ved at æde i dette øjeblik.
 
Den seneste periode på hundefronten har bestået af retrivertræning med Pepsi i Brande. Tollertræningerne har Movie deltaget i, en enkelt smugtræning har det også budt på. Begge hunde trænes i DRK,,Movie på overgangsholdet. Det går lidt trægt og Movie er fortsat noget utryg i flere situationer, men vi får også små succeser hver gang. Pepsi har deltaget på markprøveholdet, der må vi nok sande, at det hold vi er kommet på er niveauet for højt, så næste træningsrunde må vi se om der ikke er et hold der ligger på et lidt lavere niveau.
 
 
Januar 2011
 
Så er det vist på tide at tage hul på det nye år her på siden.
Siden sidste opdatering er nytåret jo overstået. En stille og rolig aften for hundene, som havde besøg af Murphy. I løbet af aftenen reagerede hundene ikke meget på skyderierne. Da det hele så gik løs, blev de lidt mere urolige. Pepsi blev mest tændt og ville gerne ud hvor det sker, hvorimod Movie synes det var mest sikker indendøre, så hun ville end ikke ud og tisse. Jeg synes ikke de kørte for meget op over alle skuddene, så alt gik ok.
 
Så er Pepsi gået i løbetid, det forløber som vanligt uden de store gener. Vi kan selvfølgelig godt mærke at hun er lidt påvirket af det, og i disse dage byder hun sig vældigt til. Som en flink gestus, er Movie da ikke bleg for at give hende en omgang når hun tilbyder sig ;-). Det ærger mig, at Movie ikke denne gang som sidst, har valgt at følge Pepsis løbetidscyklus, da det ville være lidt lettere.
 
Pga. løbetid, har Movie været med til træning i Brande i stedet for Pepsi. Desværre virker hun altid meget trykket når vi er til træning derude. Hun er meget utryg ved de andre hunde og ved stedet i det hele taget.
Jeg har en formodning om, at hun måske er bange for den måde lyset er på derude. Den bane vi træner på, er oplyst af en enkelt meget skarp projektør, det bevirker at alt giver meget lange skygger,- som selvfølgelig kan ses når vi går rundt. Jeg prøvede at træne lidt med Movie i en af pauserne, her virkede hun helt fri og frejdig, derfor min tanke om det med lyset.
 
I søndags var der så tollertræning i Haunstrup og Movie var med. Her var Movie stadig lidt usikker på de andre hunde og har antennerne ude hele tiden. Men efterhånden som dagen skred frem, løsnede hun mere og mere op og blev bedre til at abstrahere fra de andre og omgivelsene. I øvrigt var det en fantastisk smuk solskinsvinterdag og vi var sammen med 10 andre skønne toller og et par andre retrivervenner.
 
Egne fotos må i fortsat have tilgode, da kamerasituationen stadig er dårlig, så derfor har jeg lånt et par fra Søren og Connie på www.Aiko.dk
 
 
.God fokus på fører, ikke så god pladsposition ;-)
God fokus på fører, ....knap så god pladsposition...;-)
 
Korridorøvelser