DAGBOG / Arkiv Apr 2010 - Jun 2010

Arkiv apr 2010 - juni 2010

Søndag den 27. juni 2010
Så er en begivenrigshed weekend overstået.  Starten gik torsdag, hvor jeg havde tilmeldt Pepsi til World Dog Show (WDS).  Jeg havde tilmeldt i åben klasse, hvor hun skulle konkurrere imod 20 andre tæver.  Det gik helt fint, hun fik bedømmelsen Very Good.  Dog fik vi ikke nogen skriftlig kritik, da man ikke praktiserer det til denne udstilling,- lidt ærgerligt, men det var vi forberedt på. Der var kun 3 tæver der fik excellent derfor skulle man i placeringen vælge en af de tæver der havde fået VG.  Pepsi blev udpeget sammen med 2 andre tæver i konkurence om 4 pladsen, men blev ikke valgt.  Så konklusionen må være at hun mindst blev 6 bedste tæve i klassen. At udstille til WDS er en hæsblæsende oplevelse, bedømmelserne går stærkt, og man skal kende sin besøgstid.  I
kke at forglemme bød dagen også på en fantastisk shoppetur i de mange stande, med uundværligt hundeudstur og gadgets.  Movie var med som hyggehund  for lige at få lidt socialisering....og det var der jo nok af med flere tusinde hunde og mennesker m.m.

Pepsi er meget opmærksom, her på WDS

Fredag havde Tollerklubben i samarbejde med DRK certifikatudstilling i Vildbjerg.  En skøn dag udendørs, med perfekt vejr, sol men ikke for varmt.  Det foregik i selskab med de øvrige retrivere, det giver noget mere liv og der var en utrolig dejlig stemning.  Igen var Pepsi tilmeldt i åben klasse, hun fik bedømmelsen Excellent, af dommer Svend Slettedal fra Norge.  Dommeren var i øvrigt utrolig flink og behagelig.  Han gjorde meget ud af, at vi fik mulighed for at vise hunden fra sin bedste side. Det viste sig ved, at han gerne gav mulighed for flere  ture rund i ringen, eller en ny opstilling af hunden hvis det var nødvendigt, for at se den rigtigt,- meget positivt. I konkurencebedømmelsen blev Pepsi 4 bedste tæve i racen :-).
Igen en fokuseret Pepsi
Igen en fokuseret Pepsi
 
Pepsi og jeg under tollingen
 
 
Lørdag var så dagen hvor vi for første gang stillede op i tollerworkingtest.  Vi har trænet flittigt på det seneste, men jeg var ikke sikker på noget som helst. Jeg var nok mest bekymret for om tollingen gik godt, da hun før har mistet interessen undervejs. Vi bestod, hvis det ellers hedder det,  med en 3. præmie og det er jeg utroligt glad for.  Tollingen havde jeg ikke behøvet at bekymret mig om, men derimod mente Pepsi på dagen, at hun ville indmeldes i klubben af "knald dygtige tollere".  Hun havde ikke tid til at vente på at blive sendt på 2 af markeringerne.  Dvs. hurtigt ud og lige hjem med fine afleveringer på vandmarkeringerne.  Landmarkeringen gik også fint.  I søget gik hun fra en dummy, og kunne ønskes mere fart.  Alt i alt løste hun opgaven og derfor bestod.  Igen en utrolig dejlig dag, hvor selskabet bl.a. også bestod af Ulla og Molly som desværre ikke klarede skærene i alle momenter af workingtesten. Søren og Aiko, bestod med en flot 2. præmie. 
Der var mødt en del deltagere og tilskuere fra Sverige, Norge og Finland, det er også meget spændende at se hvordan de arbejder med deres hunde og udveksle erfaringer på tværs af landene. Måske kommer vi ikke til at billere i denne form for prøve, men sikkert er det at vi deltager snart i en igen,- for det er sjovt.
 Sluttelig vil jeg lige takke Nina (http://www.voresmikkel.dk) for billederne fra udstillingen.
 
 
Tirsdag den 15. juni 2010
Jeg fandt lige denne fortrinlige retriverordbog på Kennel Patridges hjemmeside
http://www.partridge.dk/retrieverordbog.htm , den kan nye retriverejere få meget glæde af.
  
Søndag den 13. juni 2010
Så er inspiration og indtryk fra WW ved at være bundfældet. Det har givet anledning til nye overvejelser og beslutninger omkring hundetræning.  
De seneste uger har jeg arbejdet en del med Pepsi mhp. deltagelse i workingtest den 26. Juni. Jeg har alt for længe trænet på ting Pepsi kan, men det udvikler man jo ikke særligt meget på !!    Derfor fokuserer vi mest på tolling og afleveringerne efter vandapporteringerne, som lige nu er lidt problematisk.  Det går fremad, jeg synes at vi flytter lidt nærmere for hver træning. 
Movie har i mellemtiden fået taget hul på at svømme.  Det er tydeligt at se, at hun nu efter et par uger er helt tryg ved vandet, og stoler på sine egne evner som svømmehund. Hun apporteret fint det vi kaster i vandet.  Med Movie skal jeg til at fokusere mere på grundlydighed.  Movie skal fortsat støttes i sin dejlige spontanitet i apportering og glæden ved at hente og bringe.  Jeg tror bare hun bliver go', når jeg lige får træningen målrettet og struktureret noget mere.
Pepsi er tilmeldt til World dog show og klubudstilling. den 24. og 25. juni.  Jeg tror ikke hun har de store chancer, men det giver også anledning til at se en masse andre flotte tollere, sjove hundeaktiviteter/shows og ikke mindst shoppe i diverse hunderelaterede boder  ;-)
 
 
Søndag den 23. maj 2010
Jeg sidder nu i sofaen, efter en dejlig WORKING WEEKEND, som jeg har tilbragt sammen med andre tollerglade godtfolk.  Hundene er gået kolde for længst.  Jeg selv har egentlig lyst til at berette om denne dejlige oplevelse, men må bruge en rum tid til reflektion over alle de indtryk og oplevelser weekenden har budt på.
Har bare lyst til at takke alle i som deltog, for en rigtig dejlig weekend. 
  
  
Fredag 14. maj 2010
Da tiden nærmer sig working week-end og kommende prøver i kredsen, var vi i dag på inspirationstur sammen med  Ulla og Maggie til det nordjydske. 
Movie og jeg  kørte tidlig morgen mod Skive og herefter Års, til et sted ved navn "Navnsø" . Her afholdte Tollerklubben Jagtprøver i forbindelse med det årlige trippelarrangement.
Vi brugte en del tid på at finde stedet hvor prøverne blev afholdt, og det resulterede i at vi  gik glip af at se workingtestene.  Det var ret ærgerligt, da vi  regner med at prøve kræfter WTmed her i juni, og godt lige ville se hvordan det foregår.
Nå...men så fik vi set Milo bestå tollerbrugsprøven. Milo er hvalp efter Ullas ældste tæve Molly,  hverken Ulla eller Milos ejer Elisabeth var til at skyde igennem.
Vi sluttede med at se to hunde i begynderklassen på jagtprøverne.  Det gi'r bare blod på tanden for at komme i gang med prøverne selv. 
Søren, Connie og Aiko var også på kig, og sammen med dem sluttede vi dagen af med lidt smugtræning på den anden side af Navnsø.  Vi lavede nogle markeringer, alle tre hunde gjorde det flot.  Movie var rigtig dygtig både til at markere de dummyer hun selv skulle hente og dem de andre skulle hente,- herligt.
Helt til slut lavede vil lidt vandapportering.  Movie er også dejlig motiveret for at apportere i vand, hun løber hurtigt ud og hjem, og afleverer til hånd flere gange.  Det med at slippe bunden og svømme rigtigt kommer snart, men vi har god tid og hun virker tryggere i vandet gang for gang.
 
 

 

Mandag den 2 Maj 2010
Så er vi her igen :-)
Siden sidst er der selvfølgelig foregået lidt forskelligt.  Pepsi trænes i DCH Ikast, og det er inspirerende træning.  Jeg har i den forbindelse forsøgt mig lidt med belønning med bold/legetøj.  Især ved hjemkald,  da Pepsi altid kommer i et luntende tempo.  Jeg har brugt pivedyr som forsøg....og jeg skal da lige love for, at det tænder hende og hun kommer hjem med hastig fart når jeg bruger den.  Jeg har tænkt at det skal bruges mest ved selvtræning, da det virker meget forstyrrende når vi træner sammen med andre. 
Movie træner jeg apportering med, hun er rigtig frisk på at hente og og bringe, altid med et fint byttespring når hun skal samle op. Vi har i dag trænet apportering med en dummy beklædt med duevinger, den henter hun også gerne.
I den forgangne weekend har vi været til hvalpetræf hos Movies opdrætter Pia og Per.  En rigtig dejlig dag, hvor alle hvalpe og deres mennesker var mødt op, det er jeg meget imponeret over. Det var sjovt at se Movies reaktion, hun var ret usikker og tilbageholden overfor sine søskende.  Det tog lang tid, før hun rigtigt tøede op.  I øvrigt er hun pt. den mindste af alle hvalpe.  Det var utroligt spændende at se, hvor forskelligt hvalpene har udviklet sig i kuldet.  Der var 7 hvalpe og 3 voksne hunde, der blev tumlet igennem hele dagen, uden et ondt ord imellem dem.  Alle hundene viste sig som dejlige glade hunde, med et dejligt temperement. Tak Pia og Per for en sjov og hyggelig dag, med dejlige hunde og mennesker, lækre kager og kaffe og hyggelig grill om aftenen. Tjek lige deres hjemmeside www.123hjemmeside.dk/toller her er billeder fra dagen.
 Et enkelt billede taget med mobil, da jeg jo brillede ved at have glemt kamera.
 
Lørdag stod den på DKK's int. udstilling i Hillerød.  Hyggeligt da Pia havde tilmeldt Idun og bror Cody fra samme kuld også var tilmeldt.  Jeg skulle gå i ringen med Idun,  da Pia har dårligt knæ for tiden.  Det er svært med en andens hund, men jeg tror der var Iduns charme  og hvalpede frejdighed der klarede ærterne. Hun fik bedømmelsen SL og blev dagens bedste hvalp. 
Jeg fik også æren af at gå i ringen med Allan og Kirstens smukke tolleran Maico. Allan skulle samme tid udstille deres labrador Charlie i den anden ende af udstillingsområdet.  Det var i konkurrencen om at blive dagens bedste han, men han blev desværre ikke placeret.
Pepsi skulle jo også i ringen, det gik også fint, denne gang med bedømmelsen VG.  Jeg kan undre mig over, hvor forskelligt dommerne kan bedømme samme hund.  Denne dommer  mener at Pepsi kunne have mere forbryst, hvorimod den forrige  dommer beskrev hende med "godt udfyldt i brystkasse"!?
Dommeren savnede også mere pels, det til trods for at hun aldrig har haft så lækker og kraftig pels som nu...men det ved han selvfølgelig ikke;-)
Nå,- der jo så meget man ikke forstår, der var mange fine hunde med og man skal jo huske det er en skønhedskonkurrence, og det handler om smag og behag.
Nu er der snart Working Weekend, det bvegynder vi at glæde os til, jeg er ved at indkøbe en campingvogn så vi har den at bo i når vi skal afsted.
Sikke en lang smøre....men det er jo ris til egen r..  når der ikke opdateres
jævnligt ,-)
 
Søndag den 5. april 2010
Hej ,- så har vi igen lidt at berette.  Movie vokser,- hun bliver skønnere, frækkere og dygtigere for hver dag der går.  Vi er kommet i gang med apporterings-træning, og det går faktisk udemærket.  Vi træner med forskellige dummies og hun tager de fleste, dem med kanin og pels er ret spændende.  Vi har trænet i Brande en periode med holder nok pause derfra et stykke tid. 
Jeg er startet på et lydighedshold i DCH ikast med Pepsi ,og hopper måske også på et hvalpe/begynderlydighed med Movie derude.  Så håber jeg at kunne komme med på overgangshold i DRK med Pepsi igen, her først i April.
Jagttræningen er fortsat det vi vil satse på, og vi kommer da også alt det vi kan i tollerklubben og til smugtræning når det er muligt, hvilket det feks har været i dag.  Vi mødtes med Ulla, Lis og Leif, Søren og Connie i Gindeskov krat.  En god træningsdag, hvor Lis og Leif bl.a. kom med masser af gode fif til træning, af bl.a. lange ligeuddirrigeringer og frit søg.  Vi sluttede dagen af med nogle lange markeringer. 
Så har vi tilbragt påsken i min søsters sommerhus på sjælland ved Skamlebæk strand.  Det gav selvfølgelig også anledning til lidt træning i en nærliggende skov, her lavede  Movie nogle fine apporteringer, med aflevering til hånd.  Så var der jo også stranden, som vi gik tur ved hver dag.  Det var Movies første rigtige bekendskab med vand, og hvor så det sjovt ud.   Først løb hun frejdigt ud i det, indtil hun opdagede den nye underlige fornemmelse, da vandet kom op under maven.  Så lignede hun én som fødderne brændte under, sådan som hun hoppede og løftede poterne.  Vi fik os nogle go'e grin af det.  Som dagene gik og vi var ved vandet flere gange, vovede hun sig længere ud gang for gang, men aldrig længere end til navlen.   Det er der vis også et godt baderå der siger noget om:-)......her er et par billeder
 
Dummyen er svær at nå....når man kun går ud til navlen
Fin aflevering til hånd