Livshistorie-livsfortælling er borgerens livshistorie set fra deres eget perspektiv.
Der fortælles i episk fortælle form (lyrisk genre over et handlingsforløb fortalt i datid). Oftest svare tidsoplevelsen i fortællingen ikke til den kvantitative tid, og hænger ofte ikke sammen med den kronologiske tid.
Noget fylder meget, noget spinges helt over. det der huskes er det som har været vigtigt i det liv der tales om.
I arbejdet med den ældre er livshistorie vigtig, da man føler man bliver anerkendt og at man er værdig til at være, når man får lov at fortælle sin historie. For at opnå disse positive følelser, skal historien selvfølgelig fortælles til en person der lytter aktivt, og er deltagende og forstående for den historie der fortælles.