Bookmark and Share     Sitemap

Ny Quad-Cross kører?

 

Hvad skal du gøre som nybegynder i Quad-cross? 

Går du med tanker om at dyrke QUAD-CROSS og er du ny udi motorsportens verden, men gerne vil i gang - så læs endelig videre!

Det skal være sjovt at dyrke Quad-Cross og der er klasser for såvel helt nybegyndere fra 4 års alderen, som for de mere erfarne og til old boys. Det drejer sig om at være med og gøre det så godt man kan - og for alt i verden hygge sig sammen med andre – og i tilgift er det rigtig god motion.

Hvis du nu er i tvivl om, hvordan du gør - så er her en spiseseddel:

1. Bliv medlem af en DMU-Cros-klub i nærheden af hvor du bor (DMU står for Dansk Motor Union)
2. Hos klubben - eller på en begynderdag - skal du bestå en baneprøve (du bliver undervist i færdselsregler og flagregler under motorløb) - det er ikke spor svært.
3. Du får tildelt et licensnummer hos klubben og dette nummer bruger du når du skal bestille licens på http://www.dmusport.dk hjemmesiden og her skal du bruge dankort til at betale den licens, der svarer til din klasse - begynder, rookie, mini vario, mini gear, quad 300, quad maxi  motocross. (Som begynder er det et C-licens)
4. Du skal ligeledes bestille en transponder (elektronisk tidtagerudstyr) på DMU´s hjemmeside - hvis du ikke allerede har en (gælder ikke for Micro klassen).
5. Derefter sender du en mail til listeføreren, hvorefter du af DMU  får tildelt et kørernummer (se DMU´s hjemmeside under faste kørenumre) som du skal have på dine nummerplader een foran og een bagpå - farver på nummerplader og tal ses i reglementet.  
6. Derefter skal din QUAD have afmonteret eller tapet lygter til - såvel foran som bagpå
7. Der skal monteres kill-schwits (død-mandsknap)
8. Der skal monteres nerf-bars (fodhvilere) mellem for- og baghjul - på små maskiner er de som regel fabriksmonteret.
9. Sporvidden må højest være den for klassen gældende (står anført i reglementet) målt fra yderkant til yderkant på såvel forhjul som baghjul.
10. Der skal monteres en bagkofanger og evt. beskyttelse af bageste kædehjul og bremseskive.
11. Så skal du tilmelde dig et løb på ONLINE KALENDEREN - helst min. 14 dage før - ellers bliver det dyrere - og tilmeldingen foregår elektronisk via DMU hjemmesiden og betaling med dankort. Du tilmelder dig den klasse der passer til din alder, maskintype og kørefærdigheder. Hvis du fylder 33 år i år - eller er ældre - kan du stille op i old-boys klassen - (kræver B licens fra 2012) ellers i Maxi Open C.


Hvis vi i klubben kan gøre noget for dig - eller du mangler svar på nogle spørgsmål -
så hold dig ikke tilbage for at gi et kald på mail eller telefon - vi skal nok hjælpe dig på vej.

Håber vi ses, og at du kommer og tager en masse pokaler med dig hjem?