Ildsjælene har aftalt følgende principper for turen.
Overordnet
- Medlemmerne af ildsjælegruppen er frivillige som har valgt at stå for planlægning af en fodboldtur for udvalgte årgange.
- Medlemmerne af ildsjælegruppen har ansvaret for udarbejdelse og vedligeholdelse af principperne for 2017 turen.
- Ildsjælegruppen vil løbende vurdere og justere nedenstående principper såfremt der skulle være behov for dette.
- I særlige tilfælde kan ildsjælegruppen dispensere fra principperne.
Formålet med turen
Formålet med turen er at give børnene en god oplevelse, såvel sportsligt som socialt, dog med hovedvægt på det sociale. Der er plads til alle børn som opfylder kriterierne under punktet “Hvem kan deltage”.
Hvem kan deltage
- Alle drenge og piger i årgangene 2003-2006 kan deltage på turen.
- Alle deltagere skal spille og være medlem i HOG Fodbold eller være en del af en overbygning mellem HOG fodbold og en anden klub.
Kommunikation og informationsmøder
- Det er et krav at deltageren har en valid mailadresse og ved skift af mailadresse er det deltagerens pligt at meddele ildsjælegruppen den nye mailadresse.
- Al kommunikation vil foregå via e-mail, www.hog-rejseklub.dk og www.facebook.com/groups/rejseklub.
- Der vil afholdes informationsmøder frem til afrejsetidspunktet. Invitationer vil blive udsendt på e-mail og i Facebookgruppen.
Øvrige
- På turen vil mobiltelefon ikke være tilladt for børnene – dog kan børnene tage en mobiltelefon med uden SIM-kort, så de kan tage billeder og høre musik mv. undervejs.
- Rygning, alkohol, energidrikke og andre rusmidler accepteres ikke for børnene på turen. Overtrædelse af dette vil medføre øjeblikkelig hjemsendelse og for egen regning.
Frontløbere (se i øvrigt siden om Voksne på turen)
- I udgangspunktet skal forældrene fra de forskellige årgange stille sig til rådighed som frontløbere –der er også brug for, at begge køn er repræsenteret på årgangen.
- Alle frontløbere og ildsjæle skal udfylde en børneattest.
- Alle frontløbere udpeges suverænt af ildsjælegruppen. Der vil i udvælgelsen lægges vægt på nogle af nedenstående kriterier:
- Træner for holdet
- Sikre balance mellem mænd / kvinder på turen
- Læge, sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig uddannelse
- Tale sproget (ex. spansk)
- Journalist som skal lave reportager fra turen
- Fotograf
- Mad-mor (M/K)
- Forholdet mellem frontløbere og børn vil være 1 – 5, og dermed kender vi ikke det fulde behov før børnene er begyndt at tilmelde sig. Derfor vil ildsjælene løbende udpege frontløbere i takt med, at der kommer tilstrækkeligt med tilmeldte på årgangen.
Optjening af timer, pris for turen og lommepenge
- Budgettet pr. deltager er 4.850 kr. med mulighed for tilkøb af fodboldkamp (hvis det bliver muligt).
- Budgettet pr. frontløber er 3.000 kr. med mulighed for tilkøb af ekstra tøj og fodboldkamp (hvis det bliver muligt).
- Tilmeldingsgebyr på 950 kr. skal være indbetalt til rejseklubben senest den 1. april 2017 på rejseklubbens konto (kontonummer sendes ud på e-mail i marts 2017). Såfremt der indbetales for sent slettes deltageren automatisk fra listen og eventuelt optjente timer overføres til rejseklubbens fælleskonto.
- Alle – både deltagere og frontløbere – skal optjene beløbet ved at arbejde timer for rejseklubben inden primo september 2017.
- Børn skal optjene 39 timer
- Frontløbere skal optjene 20 ½ timer
- Det er på ingen måde mulighed for at overdrage allerede optjente timer fra en person til en anden. Undtagelse er hvis det sker mellem søskende.
- Børnene må tage max 500 kr. (p.t. 65 €) med i lommepenge – evt. kan børnene tage noget ekstra med til en større souvenir (fx en fodboldtrøje).
Tilmelding og eventuel framelding på turen
- Der er mulighed for en løbende tilmelding frem til deadline – den 1. april 2017. Efter den dato vil det ikke være muligt at tilmelde sig turen.
- Ved framelding før den 1. april 2017 vil tilmeldingsgebyret betales tilbage men eventuelle optjente timer vil gå tabt - dvs. de overgår til rejseklubbens fælleskonto. (Se undtagelse ovenfor.)
- Ved framelding efter den 1. april 2017 vil både optjente timer og tilmeldingsgebyret være tabt. (Se undtagelse ovenfor.)
Hvornår og hvor går turen hen
- Der er afrejse med bus fra Hinnerup fredag den 13. oktober 2017 og hjemkomst sent fredag aften den 20. oktober 2017 i Hinnerup.
- Turen går til Barcelona, hvor vi deltager i Costa Brava Cup.
- Deltagerne vil bo på Hotel Caprici – et 4-stjernet hotel med direkte adgang til stranden, som vi har helt for os selv!
Forældre på besøg
- Hvis der er nogle forældre der tager til Cuppen gør vi opmærksom på, at det er dit barns frontløber, som har det fulde ansvar for dit barn på turen. Og barnet følger holdet hele ugen.