Problemformulering:
Hvordan kan vi skabe viden til sundhedspersonalet om forskellige kulturer/religioner i palliationen.
Hvorfor vil vi gerne arbejde med dette emne:
Vi vil gerne belyse emnet da vi mener at sundhedspersonalet generelt mangler viden om hvordan mennesker med andre religioner og kulturer drager omsorg for den døende. Vi vil gerne kunne tilgodese den enkeltes behov med værdighed og respekt i plejen og behandlingen af den døende. Hvilket den danske kvalitets model (version 2, 2013) også lægger op til.
I følge sygeplejeteoretikeren Virginia Henderson er patienten et menneske med en fysisk og psykisk dimension, der påvirkes af de sociale omgivelser og et menneske der søger åndelige værdier.
At varetage patientens åndelige behov, er en del af sundhedspersonalets arbejdsområde, hvilket også er i overensstemmelse med hvad Virginia Henderson beskriver i sin bog, om de 14 grundlæggende menneskelige behov. Her er et af de beskrevne områder netop at drage omsorg for patientens religion og åndelige liv!
I WHO ́s definition af den palliative indsats, dansk version, står der:
"at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art".
WHO slår fast, at omsorgen til døende patienter også indbefatter den åndelige omsorg. De skiver, at det er sundhedspersonalets opgave at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, ved at lindre og behandle alle de problemer patienten har. Åndelig lidelse er et af de problemer der kan opstå i forbindelse med en livstruende sygdom. Det er sundhedspersonalets opgave, at varetage den åndelige omsorg for, at lindre den døende patients lidelse.
Dog mener Det Etiske Råd ikke , at en hver omsorgs person har en ufravigelige pligt til at yde assistance til den døende patients religiøse handlinger. I stedet opfordre rådet til, at en sådan omsorgsydelse er frivillig for den enkelte sundhedsperson, men at der ihvert enkelt tilfælde gøres det yderste for, at den døende kan få den fornødende hjælp til religiøs assistance, enten fra præster eller frivillige eller fra sundhedspersoner, der ikke har noget imod at yde denne assistance.
Religioner vi vil arbejde med:
Kristne, katolikker,muslimer, hinduer, buddhister , jøder og Jehovas vidner.
Analyse:
Kristne:
Der er ca. 4,5 mill. mennesker der er tilmeldt den danske folkekirke.
I palliationen er det individuelt hvordan den døende patient ønsker at gå op i sin tro. Nogen vil gerne have besøg af deres hjemlige præst eller hospitals præsten, have læst op af Bibelen eller samlesang. Nogen har brug for bøn eller nadver.
Hvis patienten har brug for blodtransfusion som lindrende behandling har kristne ingen indvendinger imod dette.
Efter at døden er indtrådt åbnes et vindue så sjælen kan flyve ud. Indstillingen til obduktion og hjernedødskriteriet er meget individuel.
I Danmark bliver man enten begravet (i kiste) eller bisat (kremeret).
Det er personalet der gør afdøde i stand, nogen gange sammen med en pårørende.
Mange familier har ønsker og kommer med tøj, de gerne vil, den afdøde skal have på. Eller patienten har bestemt det forinden. Evt. tændes der et lys (elektrisk) , sættes blomster på et bord eller en lille buket i hånden på patienten og der lægges en salmebog inden de pårørende siger det sidste farvel.
Der kan søges yderlig information ved patientens egen præst eller hospitalets præst.
Katolikker:
Der er ca. 35.000 katolikker i Danmark hvor en 1/3 er født i udlandet.
En patient bør henvende sig til sognepræsten så tidligt som muligt i sygdomsforløbet, eller når ens helbred for alvor er svækket. I forbindelse med en indlæggelse på sygehuset kan det være af stor betydning for patienten af få besøg af sin præst. Det kan feks. være for at skrifte (bekende sine synder) og modtage syndforladelse af præsten. Eller det kan være for at modtage nadver, eller det kan være for at modtage den syges salvelse (den sidste olie) Enhver, som er vidende om alvorlige sygdomstilfælde i menigheden, især blandt enlige, bør underrette præsten. I tilfælde af langvarige eller kroniske sygdomme kan man modtage de syges salvelse med mellemrum. Hvis patienten har brug for blodtransfusion som lindrende behandling har katolikker ingen indvendinger imod dette.
Når døden er indtrådt er der ingen særlige ritualer som afviger fra den kristne protestantiske tro.
Man kan søge yderlig information ved Den katolske kirke i Aarhus.
Vor frue kirke
Ryesgade 26
8100 Århus C.
www.katolsk-aarhus.dk
Muslimer:
Der er ca. 200.000 muslimer i Danmark .
En muslimsk patient har to overordnede behov:
Anstændigheden og blufærdigheden
En muslim er langt mere blufærdig end en ikke muslim.
Af anstændighedshensyn vil mange muslimer undgå at være:
Alene med en af det modsatte køn, som man ikke er i familie med.
Vil undgå berøring, håndtryk, knus og direkte øjenkontakt.
Mange kan generelt ikke lide berøring på hovedet.
Mange muslimske kvinder foretrækker at blive undersøgt af kvindeligt personale. Der bør under alle omstændigheder være en af samme køn tilstede.
En muslim vil altid sørge for at være ærbar påklædt, da nøgenhed er tabu og anses som skamfuldt for både mand og kvinde.
Undgå at vise sine kønsdele for en anden person, også af samme køn, vil sørge for at tildække kønsdelene, hvis man er nødsaget til at bade i en andens persons tilstedeværelse.
Og overholde de religiøse renhedsforskrifter.
Renhedsforskrifter vil sige:
Højre hånd anses for ren, og venstre for uren.
Venstre hånd benyttes til nedre toilette.
Højre hånd bruges til at spise, hilse, og overbringe noget til andre med. Alle muslimer vasker sig med vand efter hvert toiletbesøg.
Når døden nærmer sig, samles familien og helst så mange som muligt. Familien består også af nære og fjerne slægtninge. Naboer og venner spiller også en stor rolle. Omgivelserne ved god besked med de enkelte medlemmers forhold og bliver involveret ved problemer. Mange muslimer har svært ved at forstå princippet i den tavshedspligt, vi er bundet af i sundhedsvæsenet.
Der sendes bud efter en imam, hvis det er en mand, en bula hvis det er en kvinde. Kan de ikke skaffes er det familiens overhoved der læser op af Koranen. For en muslim er det ganske almindeligt, at den syge ikke kender sin diagnose. Man gør det ud fra holdningen, at det er det bedste. Den holdning er formentlig også medvirkende til, at tolke måske ikke oversætter vores informationer direkte. I islam anser man mennesket som værende vigtigere end regler.
Ved ramadanen er medicin som ikke indtages gennem mave-tarmkanalen accepteret at tage.
En muslim vil ændre på medicintider, så̊ de passer ind i fasten. Ikke alle muslimer er vidende om, hvad der er tilladt eller forbudt, så nogle patienter kan nægte at tage medikamenter, selv om det er tilladt. Generelt er hverken aktiv eller passiv dødshjælp tilladt, men der må gives smertestillende så længe det ikke er at fremskynde døden. Og der vil ligge et eksemplar af Koranen på patientens leje. En bemærkning til den døende som" nu må du gerne give slip på livet" bør udgås , fordi smerte er en lidelse som Allah påfører den syge for at udviske synder. Hvis patienten har brug for blodtransfusion som lindrende behandling har muslimer ingen indvendinger imod dette.
Når døden er indtrådt kan man opleve at kvinderne bryder ud i klageråb og lovprisninger af den dødes dyder og den døde vendes mod Mekka. Efter dødens indtræden foretages en rituel afvaskelse af liget af en nær pårørende eller en ven af familien af samme køn som patienten. Afvaskning består i vask af mund, næsebor, ansigt, hænder, underarme og fødder. Denne afvaskning foregår som regel i kapellet.
Personalet må helst ikke røre patienten når døden er indtrådt, så personalet skal være meget opmærksom på at spørge ind til de pårørendes ønsker.
Man kan søge yderlig information ved at kontakte Imam Naveed Baig på Tlf :25 69 95 69 eller naveed.baig@regionh.dk som er tilknyttet det Etniske ressourceteam ved Rigshospitalet.
Hinduer:
Der er ca. 12.000 hinduer i Danmark.
Når en hindu bliver syg har deres pårørende besøgsforpligtelse. I nogle tilfælde er det nødvendigt at sætte grænser med hensyn til besøg for patientens skyld og for - på den måde - at løse de besøgende fra pligten. Besøgende kan bringe blomster, røgelse og religiøse symboler. Når en hindu ligger for døden vil slægtninge ofte komme med tøj eller penge som den døende skal berøre inden det gives videre. En nærtstående slægtninge vil våge ved dødslejet og læse op af de hellige skrifter give religiøse belæringer, og man hjælper gerne den døende med de sidste ofringer til guderne. Derved kommer den døende på en bedre vej mod en reinkarnation.
I plejen af en patient som er hindu kan det være vigtigt at vide at efter hvert toiletbesøg vasker hinduer sig som regel med vand. Brug af toiletpapir betragtes som uhygiejnisk.
Hvis patienten har brug for blodtransfusion som lindrende behandling har hinduer ingen indvendinger imod dette.
Når døden nærmer sig, er det en pligt for slægtninge ikke at gøre døden til et tabu.
Døden er for eksempel "den store rejse" til forfædrenes verden eller en anden hinsides verden, inden man overgår til en ny reinkarnation. Så det er sjælen - atman - der midlertidig har taget ophold i menneskekroppen. Hinduerne tror på at sjælen ikke må forlade kroppen når døden er indtrådt og lægger derfor klude i mund, næse og ører, og derfor må vinduet heller ikke åbnes.
Afvaskning af afdøde, med lidt vand eller mælk i kropsåbningerne, kan slægtninge foretage på stuen. Derefter klædes den døde en særlig klædning.
Asken skal helst kastes i en af de hellige floder i Indien, helst Ganges. Man kan også vælge at sende noget af asken til familien/professionelle i Indien eller Sri Lanka. På den måde afsluttes ritualet korrekt.
Andre vælger at tage asken med på en rejse til Indien hvor de selv strør asken i en hellig flod.
10 dage efter kremeringen, ofres der dagligt hellige riskugler og mælk til afdøde. Først på tiende dagen har den afdøde en ny krop, så han kan begynde sin rejse til forfædrene.
Hinduer kremeres ofte, kun børn under 5 år begraves og der foretages helst ikke obduktion. Efter døden skal liget altid være tildækket.
Der kan søges yderligere oplysning hos:
Hindu Kulturel Forening
Teglvænget 93
7400 Herning
Kontaktperson: Krishna Sellaswami Tlf. 9735 3004 eller 4014 5862
Buddhister:
Der er ca. 25.000 buddhister i Danmark.
Det er af stor betydning, hvordan den døendes sindstilstand er i den terminale fase, da dette er afgørende for, hvordan livet bliver efter døden – reinkarnation er endnu et liv i denne verden.
Sjælen - atman - er det egentlige væsen, der midlertidigt har taget plads, - bolig i en menneskekrop.
Et menneske er en sjæl, der er inkarneret i menneskekroppen.
Det er vigtigt, der er en munk / lama tilstede omkring den døende. Munken er med til at bede og hjælpe den dødende i denne fase.
Munkene er også vigtige ved begravelseshøjtideligheden efter døden, da munkene er "bedre" og tættere på oplysningen end læg folk ligesom mænd er "bedre" end kvinder ,dog med pointen at alle kan nå samme stadie.
Der foregår en del diskussion om blodtransfusion i buddhistiske kredse, men holdningerne er kulturbestemte.
Buddhister vil helst ikke have at den døde bliver obduceret
Der er ingen vaskeritualer og buddhister kremeres oftest.
Der kan søges yderligere oplysning hos:
Buddhistisk gruppe
Aarhus Peder Skrams gade 52 B Trøjborg
8200 Aarhus N
Jøder:
Der er ca. 4000 jøder i Danmark.
Jødedommen mest centrale skrifter er Toraen ,der består af de fem mosebøger.
Er der behov for blodtransfusion i plejen af patienten er der ingen indvendinger.
I følge jødedommen er livet helligt og for nogen jøder betyder det at de nødigt acceptere behandlings ophør.
Jøder obduceres normalt ikke. I givet fald skal der indhentes tilladelse fra familien, som rådfører sig, med overrabbineren.
I alle de jødiske menigheder findes der et broderskab, hvis medlemmer tager sig af døde. Hvis muligt skal man sige den jødiske trosbekendelse sammen med den døende, men hvis den døende ikke har kræfter, kan det gøres af andre tilstedeværende jøder.
Det er broderskabets medlemmer, der vasker og iklæder den døde en hvid
linneddragt. Herefter lægges den døde i en kiste uden udsmykning - blomster og kranse bruges ikke. Jøderne kan bruge hospitalets kapel.
De bliver jordbegravet på egne kirkegårde eller afdelinger på almindelige kirkegårde. Af respekt for den døde skal begravelsen finde sted snarest muligt efter dødsfaldet.
Ved dødsfald skal der rettes telefonisk henvendelse til overrabbiner Bent Lexner,
kontor tlf. 39 29 95 20 ml. kl. 9 -15,
privat tlf. 35 26 35 40
Det Mosaiske Trossamfund
Ny Kongensgade 6
1472 København K
Tlf. 33 12 88 68
Jehovas vidner:
Der er ca. 15.000 Jehovas vidner i Danmark.
Jehovas Vidner tager ikke imod blodtransfusion og modtager heller ikke deres eget blod igen, da blod er helligt. De godtager dog bloderstatningspræparater. Og I forhold til sygdom har de fleste Jehovas Vidner udfyldt et udvidet forhåndsdirektiv, der kan være retningsgivende i forhold til den enkeltes ønske om lægebehandling.
Jehovas vidner fejrer hverken jul, påske, fødselsdage eller andre højtider.
I forbindelse med død er der ingen særlige forholdsregler. Obduktion er tilladt, i så fald omstændighederne kræver det.
Der kan søges yderligere oplysning hos:
Jehovas Vidners Rigssal
Vævervej 8 A
8800 Viborg
Tlf. 8662 4213
Oplevelsen af smerter ved fremmede kulturer.
Smerter er subjektive, kun den enkelte kan opleve og definere sin smerte. Mange faktorer har indflydelse på smerter og hvordan den opleves. Kultur, opvækst, opdragelse, livssyn tidligere erfaringer med smerter etc.
Især i relation til patienter med en anden etnisk baggrund, kan det være nødvendigt at have fokus på de kulturelle faktorer. Idet man lærer via sin kultur hvorledes man skal reagerer på smerte.
I mange ikke vestlige kulturer lære man, at smerte skal udtrykkes klart og at det er acceptabelt at skrige og råbe når man føler smerte.
Smerteadfærd - Smertetærskel
Den anderledes måde at udtrykke smerte på er ikke et udtryk for en lavere smertetærskel, men derimod en legal måde at give udtryk for sin smerte.
Sygerollen bliver dermed mere klar og accepteret af andre, og patienten får derved den omsorg han har brug for.
Når vi som sundhedspersonale skal vurdere smerte, kan der let opstå tvivl om smertens styrke og hvordan smerten skal behandles.
Implementeringsplan.
Ud fra devisen om den manglende viden i sundhedspersonalet daglige virke omkring plejen og omsorgen for den døende og dennes pårørende i de forskellige kulturer, vil vi vælge følgende metoder:
Workshop hvor vi belyser emnet.
Gøre opmærksom på vores materiale overfor kollegaer, bla. på personalemøder samt i situationen i hverdagen.
Lave en PDF fil med vores materiale, som vi håber kan lægges ind på E-dok i region midt.
Det fremmende for implementeringen er at der i forvejen ikke ligger materiale til sundhedspersonalet på afdelingerne, og at det giver god mening i samarbejdet med den døende og dennes pårørende og gør processen mere håndterbar med den nye viden.
Det hæmmende ved implementeringen kan være at der ikke er interesse for at praktisere den nye viden.
Konklusion.
Vi lavede en spørgeskema undersøgelse på Aarhus social og sundhedsskole som omhandlede hvad eleverne på skolen har af religiøs baggrund, og om de kender til religioners traditioner omkring døende og om de har været med til at pleje en døende enten nært stående familie eller som professionel.
Vi kunne konkludere ud fra denne undersøgelse at 60 % af de adspurgte har en anden religion end kristendommen. Gruppen af elever havde ikke den store erfaring med pleje af døende ,heller ikke privat. Vi havde ikke selv indflydelse på, hvem der fik udleveret spørgeskemaerne.
Vi har haft kontaktet til en imam, en katolsk præst, katolsk sygeplejerske, Jehovas vidners hoved kontor og Etnografisk afdeling på Moesgård i Aarhus som ikke kunne bidrage med noget materiale til vores opgave. På den måde kan vi sige at vi ikke rigtig kunne bruge undersøgelsen til noget i forhold til de svar vi fik.
Efterfølgende er vi blevet klogere på at vi ligeså godt kunne have spurgt vores kollegaer eller andet sundhedspersonale, da de måske har mere viden om at pleje og passe døende med anden religion.
Vores undersøgelse giver et fingerpeg af at fremtidens sundhedspersonale har forskellige religioner og kulturelle baggrunde og at der derfor er behov for et materiale på de danske sygehuse. Der kunne helt klart være behov for et frivilligt ressource team i Aarhus bestående af mennesker med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde, som der også findes på Rigshospitalet i København. Vi ved at der på Skejby sygehus som noget nyt er oprettet et religions neutralt rum, hvor de pårørende selv medbringer kors, bedetæpper ,lys, buddaher, salmebøger ect. som de ønsker at bruge ved religiøse handlinger.
Ud fra det arbejde vi har lavet, kan vi konkludere at da vi lever i et multikulturelt samfund er det vigtigt at sundhedspersonalet har en god viden og forståelse for de forskelligheder der er i religionerne. Så derfor finder vi det vigtigt at det implementeres i vores afdelinger. Og på den måde kan vi imødekomme den danske kvalitets model som er et lovkrav.
Vi er som gruppe gennem vores opgave blevet mere fortrolige med og klogere på de forskellige religioner og deres individuelle behov i palliationen, samt patienten og de pårørendes reaktioner i processen frem til døden og efter dødens indtræden, da det er meget kultur bestemt. Og at det som sundhedspersonale er legalt at sige fra, hvis ens egen grænser overskrides i forhold til religioner.
Litteraturliste:
”Religionsvejviser” af Henning Nabe-Nielsen ,Gyldendal uddannelse 2001
”Information om religion”, Hospice Djursland 2010
”Ekstensielle og åndelige behov”, Bachelor opgave af sygeplejestuderende
Tanja Ahlstrøm .Maj 2011.
Institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsenet, lokaliseret d. 6.1-14 på www.ikas.dk
Andre kilder:
www.pavi.dk
www.etiskraad.dk
Projekt udarbejdet af hospitalsansatte social og sundhedsassistenter på sygehuse i regionmidt:
Irene Hou Dziemieszka Johansen
Natasja Holk Lønborg Bramsen
Anni Mundbjerg Jensen
Jette Elkær
Projekt gruppe 4
Aarhus social og sunhedsskole
Januar 2014