Det Rosa Forår
 
HVAD ER DET ROSA FORÅR?
 
Det er den strømning i vores samfund, som utrætteligt søger retfærdigheden og medmenneskeligheden. Det er den bevægelse, som kæmper imod fremmedhad, ansvarsfralæggelse og hensynsløshed.
Det Rosa Forår er hverken rødt, blåt eller sort, men alle der har et spirende håb og en stålsat vilje til at kæmpe for en bedre fremtid.
 
I praksis er Det Rosa Forår en gruppe, der siden sommeren 2008 har gjort opmærksom på de uretfærdigheder og ansvarsfralæggelser, der til tider rammer vores samfund og politikernes beslutninger. Gennem fredelige aktioner som bannerophængning, uddelling af flyers og alternativ bykunst, har vi i Århus, København og Berlin kæmpet for universelle sager som fair asylpolitik, øget klimaansvar, en sund mangfoldighed samt kæmpet imod en hovedløs nedsættelse af den kriminelle lavalder.
 
 
 

 
Det Rosa Forår  | rosaforaar@hotmail.com