FAQ

Spørgsmål vedrørende tilmelding & arbejdsopgaver


Hvad skal jeg lave som DFSU Roskilde Frivillig?
Vi har en række opgaver ved Get A Tent East som blandt andet servicevagt,
portvagt og bålvagt. Så generelt består din opgave i at holde øje med området,
og være festivallens ansigt ud af til mod gæsterne. Desuden har vi opgaver
ved selve åbningen af campingområderne om lørdagen,
som derved betyder at du kan komme til at arbejde inden festivallen
overhovedet er begyndt.
 
• Hvorfor skal jeg betale depositum?
Depositummet tager vi som en sikring, i tilfælde af at frivillige ikke overholder vores aftaler, da festivalen opkræver bøder fra foreninger som ikke kan levere det lovede antal frivillige.
 
• Hvor foregår arbejdet?
Vi passer på restriced camping områder i øst, men du kan helt selv bestemme hvor på campingområderne du vælger at bo.
 
• Hvad gælder mit armbånd til?
Kort fortalt gælder det til det samme som et normalt festivalsarmbånd - og lidt til. Dit 'frivillige' armbånd kan du bruge på alle campingområder, og på hele festivalsområdet både før og under musikdagende. Desuden har du afgang til en række service områder - blandt andet City Center East hvor DFSU har base.
 
• Er der et infomøde inden festivalen?
Nej, men du skal gennemgå et lille online videokursus og svare på et par spørgsmål hjemme fra computeren. Du modtager et link inden festivalen, og kurset er obligatorisk.
 
Hvornår skal jeg indebetale depositum?
Du skal indbetale depositum inden for 1 uge, fra du tilmelder dig, så vi kan bekræfte din tilmelding. Bemærk også at beløbet afhænger af din indebetalingsdato:
Fra:
Før 1. februar - 750,-
1. februar og 30. april - 1000,-
1. maj og frem – 1500,-
 
• Hvornår får jeg mit depositum tilbage?
Du får dit depositum tilbage cirka 7 dage efter festivalen, senest d. 9/7. Hvis du udebliver fra dine vagter, bortfalder dit depositum. Det er dit ansvar at skrive dine korrekte kontooplysninger, når du tilmelder dig. (Der vil være et adminitrationsgebyr mellem kr. 500 - 1.000,- ved afmelding inden festivalen, jo tættere på festivalen jo højere)
Fra:
1. januar- 31. marts: intet gebyr
1. april til 30. maj: 500,-
1. juni og frem: 1.000,-
 
Administrationsgebyret frafalder hvis en lægeerklæring påviser at man ikke er i stand til at deltage til festivalen. Her kan du læse vores betingelser for at blive frivillig.

• Hvad hvis jeg bliver syg i løbet af festivalen?
Hvis du bliver syg og ikke kan gennemføre dine vagter, skal du aflevere dit armbånd til os, så en anden kan overtage dine vagter. Ring til os og aftal en fysisk overdragelse af dit armbånd - du kan IKKE melde dig syg via telefon eller mail. En lægeerklæring er desuden påkrævet, hvis du ønsker dit depositum retur.
 
• Kan jeg afmelde mig igen, hvis jeg alligevel ikke har mulighed for at være frivillig på Festivalen?
Du vil blive pålagt et administrationsgebyr ved din afmeldelse, læs mere under betingelserne. Administrationsgebyret frafalder imidlertid hvis en lægeerklæring påviser at du ikke er i stand til at deltage til festivalen.
 

Spørgsmål vedrørende vagtplanlægning

• Kan jeg vælge, hvem jeg vil arbejde sammen med?
Du kan selv vælge din vagtpakke via vores online bookingsystem. De fleste opgaver løses af to personer, så hvis dig og din ven vælger samme vagtpakke i bookingsystemet, så kan I arbejde sammen. Sørg også for at skrive i tilmeldingen hvis du har specifikke ønsker om at arbejde med en ven. Bemærk at bookingsystemet først bliver oprettet når vi har komplet overblik over vores opgaver fra Roskilde Festival ledelsen.
 
• Hvad hvis vi er tre venner, der gerne vil være frivillige sammen?
De fleste opgaver er defineret til 2 personer fra festivalens side, derfor kan vi desværre ikke love, at i kan være 3 lige præcis på samme opgave, dog kan i naturligvis komme på samme vagthold. I praksis betyder det at en af jer vil komme til at arbejde sammen med en af de mange andre friske frivillige. Det synes vi slet ikke er er noget der skal afskrække én, der er et godt sammenhold blandt de frivillige, og det er slet ikke så farligt at møde nye mennesker. Husk når i tilmelder jer at skrive i er tre sammen og vælge samme vagtpakker når bookingsystemet åbner, så vil i blive sat på samme vagthold og vi vil forsøge at finde opgaver, hvor i kan være så meget sammen som muligt.

Kan jeg bytte min vagt, hvis den ligger samtidigt med en koncert, som jeg gerne vil se?
Nej, men du vælger heldigvis selv dine vagter, så det er en god idé at vælge rigtigt fra starten. Desuden ligger mange af vores vagter inden festivalen, hvilken er en klar fordel.

• Hvorfor skal jeg arbejde i 32 timer?
Roskilde Festival fastsætter arbejdstiden for frivillige, hvilket DFSU ikke kan ændre på.  Bemærk også at du skal møde 30 minutter før vagt på mødestedet.
 
• Hvor mange af vagterne ligger under selve musikfestivalen?
Du kan selv vælge blandt vores vagtplaner via et online bookingsystem, som vi sender et link til efter din tilmelding og efter vi har komplet oversigt over de opgaver vi bliver tildelt fra Roskilde Festival ledelsen.

• Jeg kan først komme mandag, kan jeg være DFSU Roskilde Frivillig alligevel?
Umiddelbart nej, men du kan selv vælge dine vagter via et online bookingsystem. Sørg for at lægge din vagtplan så du kan komme til alle fire vagter. Hvis du bliver student, og af den grund er hindret i at komme de første dage, kan du skrive til os, og bede om at komme på "Studenterpakken", som ligeledes indeholder 4 vagter af 8 timer, men først starter et par dage inde i festivallen.
 
• Behøver jeg indgangsbooking som DFSU Roskilde Frivillig?
Nej. Alle frivillige kan bruge den indgang, de vil. Så længe der stadig er plads. Der kan være 3.000 frivillige i hvert venteområde. Læs mere her.
 

Spørgsmål vedrørende fordele som DFSU frivillig

• Får man mad og vand på vagterne? 
Ja, DFSU sørger for forplejning på alle dine vagter, men vi kan selvfølgelig ikke tilbyde en tre retters menu, så hvis du har særlige behov eller ønsker, skal du selv medbringe forplejning.
 
• Hvordan får vi armbånd, morgenmad og forplejning?
Armbånd udleveres på et kontor i Roskilde, mere information om afhentning følger når vi kommer tættere på festivallen. Morgenmaden vil være stillet frem om formiddagen i vores mødested/camp i City Center East.
 
Hvor ligger DFSU Mødestedet?
DFSU Mødestedet ligger ved Servicecenter East. Vi sender jer en email med et kort med vores mødested på før festivalen.
 
Kan jeg lade min telefon op i DFSU Mødestedet?
Ja, vi har gratis strøm. Husk selv en oplader og så kan du få ladet telefonen op, når du alligevel er i DFSU Mødestedet for at tjekke ind eller ud efter arbejde.

• Gi’r I en øl?
Det er jo festival, så ja naturligvis gør vi det. Kom forbi mødestedet efter endt vagt eller til andre spontane hygge-events vi finder på.

• Kan jeg bo i restricted camping(medarbejdercamping)?
Ja, hvis du ønsker det, skal du - under vores tilmelding - krydse af, at du er interesseret i det, og herefter kontakter vi dig, når vi kommer tættere på festivalen. Bemærk, det kan være udsolgt, og dette kan DFSU ikke ændre på. Hurtig tilmelding er derfor vigtig!
 
• Jeg bliver først 18 år i juli 2015 efter festivalen eller under festivalen, kan jeg blive DFSU Roskilde Frivillig?
Nej, desværre kan vi ikke tilbyde arbejde til unge under 18 år. Du skal være fyldt 18 på dagen festival starter. Aldersgrænsen er sat af festivalledelsen og gælder alle foreninger, der hører under sektionen Adgang. Vi kan ikke gøre undtagelser, desværre.
 
 
 
Mangler du fortsat svar på dit spørgsmål? Så kan du:
 
 
- Tjekke os ud på Facebook, hvor vi løbende kommer med mere info
 
- Sende en mail til os på roskildefrivillig@dfsu.dk
 
- Ringe til vores vagttelefon og få svar. Nummeret er 71 99 28 13. Vi besvarer ikke sms'er og eller ringer tilbage, ved indtaling af besked på telefonsvarer.
 
Dansk Frisbee Sport Union  | Tlf.: 71992813 | roskildefrivillig@dfsu.dk