Rotte-paradise
      Kort om tamrotten.

Tamrotten er den domesticerede udgave af den brune rotte, hvis latinske navn er Rattus Norvegicus. Gennemsnitlig levealder er 2-3 år. Rotter er meget sociale dyr og det anbefales at man ikke holder dem alene. Dog bør man holde sig til grupper af samme køn.
Tamrotter fås i mange forskellige farver og aftegninger. Der findes to øretyper hos tamrotter, alm. topørede, som hos den vilde rotte, og dumbo, som har ørerne placeret på siden af hovedet. Derudover er der forskellige pelstyper, glathåret, rex (krøllet), dobbelt rex, som er en semi hårløs type, og hårløs.
 
Tamrotter som kæledyr

Gennem de senere år er det blevet populært at holde rotter som kæledyr. I Danmark bliver rotter avlet både som foderdyr der også bruges til kæl, men også udelukkende som kæledyr. Personer der avler rotter udelukkende til kæl ønsker at forbedre rottens sundhed, temperament og levetid. Der ligger ofte også bevidste valg af avlsdyr til grund for at avle bestemte kombinationer af pelstype, øretype og farver. Mange dyrehandlere sælger også tamrotter, både til brug som foder og som kæledyr. Til kæledyrsbrug skal man være opmærksom på, at rotter fra dyrehandlere sjældnere er resultatet af bevidste valg og langsigtet planlægning bag de rotter der udbydes til salg. At en rotte er lavet hos en privat avler er dog ikke noget kvalitetsstempel i sig selv, da al avl af rotter er af svingende kvalitet, både hos dyrehandlere, forderopdrætter og kæledyrsopdrættere. Der har i Danmark været en forening for rotteejere og rotteavlere, Dansk Rotteforening, men den blev opløst i 2007.

Louise B Rasmussen