TOMME ORD

Den tilstand
Ikke helt syg - ikke helt rask
Jeg mangler overblik
Kontrol over mit eget liv
Mine valg
Hør hvad de siger
Det de mener
Jeg prøver at forklare
Men de sluger mine ord
som undskyldninger
Skal jeg fortsætte
i kompromisløsninger
hvor min livskvalitet svigter?
Glemme alt det
jeg drømte
men ikke længere husker hvad var?
Angsten æder mig op
Som var jeg vigtigt næring
for dens eksistens
Jeg er bange for
ikke at slå til
Ikke at gøre det godt nok
Jeg er ikke samme slags
Jeg tænker ikke ligesom dem
At give op
Jeg overvejer det tit
Er det værd
at leve som dem
når jeg vil leve som mig?
Er samfundet bygget rigtigt?
Eller er jeg bygget forkert?

Den tilstand
ikke helt syg - Ikke helt rask
Jeg føler mig fra en anden galakse
et sted ingen kender til
Som om jeg ikke ved
hvordan jeg skal begå mig
Smiler jeg
kan jeg alt
tror de
tænker de
Trækker jeg mig
tager jeg ikke ansvar
siger de
tænker de
Jeg vil roses for det
jeg kan
Anerkendes for det
jeg ikke kan
Jeg prøver af al magt
at tilpasse mig
Men jeg er stresset, belastet
Når tryghed rammer
forsvinder den igen
Jeg vil blive der
hvor jeg ikke kan blive
Jeg frygter at blive der
hvor jeg godt kan blive
Jeg udnytter ikke
Måske fremstår jeg som en
der ikke vil
Men at se mig sådan
er et valg, deres valg
Hør hvad de siger
Det de mener
Nogle ord er tomme ord
De ord jeg frygter at blive
mit liv
Sandy Destiny Valentin | - Danmark | Tlf.: 26819121 | sandyvalentin@jubii.dk