UDEN VINGER

Depression stiger
Mens sindet skriger

Lad mig række dig min hånd
Og blive reddet af din ånd

Hypnotiserer mig ud af denne verden
Og befri mig fra smerten

Den lille pige indeni mig higer
Imens hun skriger

Som stukket af en kniv
Tag mig tilbage i mit tidligere liv
Hvad skete der lige?
Døde jeg som en lille pige?

Da jeg fortalte om mit indre skrig
Tilkaldte det dig så en krig?

I agt geværet frem og skyde mine dæmoner
Du ramte næsten alle millioner

Al din sympati og omsorg du giver
til min sygdom i sjælen som siver

Din ualmindelige empati og troen på mig
Som om det var en leg

Du lægger blidt min facade i vasken
For du kan se igennem masken
Dine øjne har set det hele tiden
Min usynlige sygdom på indersiden

Jeg skal bruge dine værdier
Som plasteret på sjælen der river

Du siger der er intet ondt i mig
Men det er der heller ikke i dig

Du ånder i en tilstand i at hjælpe
Os som har svært ved at kæmpe

Du er en af dem uden vinger
siger digtet som det sidste og vinker