...og det er lige her hos os :) Efter nøje overvejelser har vi besluttet os for, at den lille gut simpelthen er for speciel og fantastisk til at vi kan undvære ham, så han får lov at blive her ved os, og hans kaldenavn bliver Marley :) Sådan kan det gå... I torsdags var vi på besøg hos Pernille Lillevang (Kennel Brown Hunt) som har 9 fantastiske labradorhvalpe på Marley's alder. Vi tog en af hvalpene fra til at starte på, og slap de to løs i køkkenet sammen. Den lille labber, der er vandt til at tumle vildt med sine søskende, måtte lige holdes lidt i skak så hun ikke væltede ham helt omkuld. Der blev brugt rigtig meget krudt på at undersøge de nye omgivelser, og han vidste ikke helt hvad han skulle tænke om det lille sorte uhyre, der ihærdigt prøvede at komme ham til livs. Efter at have sovet et par gange, blev han til sidst lidt nysgerrig - nærmede sig med forsigtige skridt og fik bidt den lille tæve et par gange i næsen, så helt farlig var hun vist ikke :) Vi aftalte med Pernille, at vi skulle komme igen om 1-2 uger, hvor han både motorisk og mentalt bedre kan kapere det, men det var helt sikkert godt at få ham introduceret til det allerede nu. Tusind tak til Pernille for at sætte så meget tid af til os - et meget lærerigt besøg for nogle "amatører" som os. En helt fantastisk kennel, som jeg varmt kan anbefale til alle der ønsker arbejdsglade labbere :)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg