|
|
|
|
|
|
|

Race: Hollandsk sportspony
Fødsels år: 1991
Højde: 145 cm.
Køn: Hoppe
Stamtavle: Ukendt
Beskrivelse:
Marquis havde jeg fra år 2002 til 2016. Vi nåede at have 14 skønne år sammen og hun vil altid have en hel særlig plads i mit hjerte.
Da jeg som 11 årig skulle have min første pony, faldt valget på Marquis. Vi lærte utrolig meget af hinanden og fik udviklet os rigtig meget sammen. Hun var en meget udholden pony der var fyldt med energi på tur. Hun elskede at tage en rask galop igennem skoven, eller et galopløb på marken. Hun elskede i det hele taget fart og ballade.
Vi fandt Marquis hos en hestehandler og jeg prøvede hende to gange før vi besluttede at få hende hjem på prøve. Mine forældre mente at Marquis måske var lidt for tændt og lidt for høj (jeg var en bætte en, mine ben kunne næsten ikke nå ned under sadelklapperne :P), men heldigvis viste Marquis sig at være den helt rette pony for mig. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre pony.
Hun var en meget damet hoppe der havde sine egne meninger og holdninger om hvordan tingene skulle gøres. Til gengæld passede hun også godt på sin rytter og var meget kærlig.
Hun elskede at springe og specielt i sine yngre dage havde vi vores vilde ture på springbanen, hvor Marquis jordede over alle springene og lille mig prøvede at følge med - det må have været noget af et syn..! Springning er virkelig noget hun elskede og var god til.
Da vi købte hende havde hun en knude under højre øje. Vi fik den selvfølgelig tjekket og der skulle ikke være noget galt, men en dag begyndte den at vokse og bevægede sig tætterer på øjet. Den var på det tidspunkt 3 - 4 cm.. Stakkels Marquis blev indlagt på landbohøjskolen d. 8 januar 07, og d. 9 januar blev knuden så fjernet og undersøgt. Vi var meget nervøse for om det skulle være en kræftknude, men heldigvis viste knuden sig at være en godartet tumor (nerveskede tumor). Der gik hele 10 lange dage før vi fik hende hjem igen, men det var det hele værd. Da såret helede, kunne man stort set ikke se at der havde været noget. Hun var en sej dame man ikke kunne andet end at holde af.
Hun vil altid blive husket - ikke kun af mig, men også af de mange andre der elskede hende for den hun var <3
Hun blev også kaldt for Malle til tider.
Se flere billeder af Marquis under galleri eller ved at trykke her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|