Sitemap
S
 

Info om SIG

Hvad laver SIG?
Vi vil bestræbe os på at lave en ”færdig” pakke med ydelser, som vi kan tilbyde alle landets kommuner. Vi vil få kontanthjælpsmodtagere til at komme ud til den ældre borger, som har behov for hjælp. Herved vil den ældre muligvis kunne blive 1 år mere hjemme i sit eget hus. Derved vil den respektive kommune kunne spare 300.000 kr. pr. ældre, da det er, hvad en kommune betaler for en plejehjemsplads om året. Hvis vi så siger 10*300.000 kr., er 3 millioner pr. år i besparelser. Dette tal afhænger dog lidt af hvilken kommune og hvilket år, det drejer sig om.


Hvad vil vi hjælpe med?
Kontanthjælpsmodtageren skal ud til den ældre med behov for hjælp. Her skal de eksempelvis hjælpe med at bage, læse avisen, gå ture i lokalområdet, hjælpe med tilberedning af mad, spille spil og evt. hjælpe med at slå græsset samt klippe hækken. Endvidere kunne det være opgaver, som f.eks. at hjælpe med dokumenter, papirer, computer og IT, samt at hjælpe med at få hverdagen til at fungere, så den ældre føler sig mere tryg i eget hjem.
 

Virksomhedens styrker
Vi er i medarbejderteamet kompetente unge mennesker, som kan gøre hvert sit til et så godt som muligt resultat. Vi har gode kompetencer inden for salg, IT og økonomi. Da vi alle er under uddannelse på handelsgymnasiet, udvikler og forbedrer vi vores kompetencer.

Vores ydelse er meget aktuel, da der i samfundet bliver et stigende antal ældre, mens kommunerne har svært ved at få råd til at afsætte flere penge til området.  
Vi vil bestræbe os for at kunne hjælpe de ældre så meget så muligt. Vi kan spare Danmark for mange penge og på samme tid give ældre social velfærd. 
 

SIG’s 3 vigtigste delmål er:

  1. At SIG efter 6 mdr. er færdige med det projekt kommunerne skal bruge
  2. At SIG efter 1½ år er ude i Morsø Kommune

  3. At SIG efter 3 år er ude i 3 kommuner (Morsø og 2 nabokommuner)

SIG | Dronningevænget 18, 7900 Nykøbing Mors - Danmark | Tlf.: 60171481