Malene Vintersfjord
Jeg er 39 år gammel og bor på Skætholm med min kæreste og 3 hunde.
Jeg elsker naturen og bruger meget tid i skoven og på markerne med mine hunde, hver dag, året rundt.
Uddannelse
Uddannet proffessionel hundeinstruktør hos Irene Jarnved 2004.
Uddannet Hund&Træning instruktør 2018.
November 2018: opstart på uddannelsen til rallyinstruktør ved Hund&Træning.
Undervisningserfaring
Jeg har arbejdet som instruktør på Irene Jarnved´s træningsplads i 3 år og 1 år hos Dogzone ved Gitte Asmann.
Jeg startede min egen hundeskole april 2015.
Mine hunde
Jeg har haft hunde de sidste 14 år og har nu tre hunde:
Asta er en golden retriever, født juni 2015. Asta træner jeg en masse med, og hun er den hund jeg har trænet med, og været til praktisk eksamen med, på uddannelsen til Hund&Træning instruktør.
Laura er en golden retriver, født april 2017. Jeg træner en masse forskelligt med Laura, men primært jagtrelateret træning. Fra november 2018 skal Laura være med på rallyinstruktør uddannelsen, og lære en masse nyt.
Tracy er en cocker spaniel, 10½ år gammel, og er aktiv jagthund. Hun nyder livet, går lange ture og elsker når der står praktisk jagt på dagsordenen.
Om Skætholm Hundeskole
Træningen foregår i sommerhalvåret på min indhegnede store træningsplads. Træningspladsen består af to indhegninger, så der er mulighed for opdeling, når der er leg på hvalpeholdene. Der er masser af plads uden om, så vi altid kan finde en løsning, i tilfælde af løbetid, hunde der har behov for stor afstand til andre hunde eller når der er behov for en lille pause uden for pladsen.
I vinterhalvåret træner vi indendørs i Niløse eller i ridehus i Fjenneslev, eller forskellige steder i Dianalund og Sorø, hvor der er lys og græs.
Træningen
Træningen består af lydighed for familiehunden, til dig der gerne vil træne hund med hjertet. Du vil sætte dig ind i hvordan hunde lærer, og udelukkende træne belønningsbaseret og opleve den store glæde ved at træne din hund med logrende hale!
Holdtyper
- Hvalpetræning for hvalpe 8-16 uger. Træningen består af socialisering, ro, kontakt, gå i snor, indkald og meget andet.
- Fortsættertræning for hvalpe der har gået til hvalpetræning. Vi træner videre på de kendte øvelser, og tager naturligvis hensyn til, at hvalpene nu er ved at gå ind i "lømmelalderen"
- Øvet for hunde der har gået på fortsætter, eller for dig der har trænet andre steder og kender til belønningsbaseret træning med klikker. På fortsætterholdene træner vi blant andet forskellige targetøvelser, initiativøvelser og tricks.
Ind imellem tilbyder jeg andre typer træning. Det kan være træning med 2 hunde, tricks, aktiv gåtur, timing & belønninger, hvalpesocialiering, hvalpefest, massage & kropskontrol - HOLD ØJE! :-)
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen til træning!