SIT & BLIV SIDDENDE, oktober 2018
Holdet er booket.
For hvem
Træningen er for dig der er vant til klikkertræning, fra Skætholm Hundeskole eller andre steder.
Hvor & hvornår
Lørdag den 27/10 kl. 10.15-12.15:
Vi mødes på Kongstedvej 30 Niløse, 4293 Dianalund. Vi starter med en times teori. Jeg demonstrerer øvelserne med egen hund. Under teorien sidder hundene i bilerne. Efter teorien træner vi en times praktisk træning.
Lørdag den 3/11 & 17/11 kl. 10.00-11.30 (praktisk træning på træningspladsen).
BEMÆRK: Der er kun 4 hunde på holdet, for at give ekstra god tid til hver enkelt hund.
5 timers træning koster 850 kroner inkl moms.
Måske kender du til et eller flere af følgende punkter:
- du skal sige "sit" flere gange
- hunden rejser sig før du får sagt fri
- hunden kan ikke sidde når du vil gå væk fra den
- hunden kan ikke sidde hvis du gør noget aktivt
- hunden rejser sig hvis du vil belønne den
Alt dette kan du få styr på igennem denne træning. Vi træner specifikt på sit med forstyrrelser og afstand.
Træningen kan ikke stå alene, så derfor træner vi en masse kontakt i forskellige afskygninger.
Vi træner på target (placeboard/platform) som styrker din hund helt enormt i at blive på stedet. Det er et hjælpemiddel der skal fjernes på sigt, men et super redskab når vi ønsker at skabe ro og varighed.
Vi træner 2 forskellige "sit-modeller": vente/sidde roligt uden kontakt, og sit med kontakt.
Du skal selv medbringe et target. Det skal være i en størrelse så din hund kan sidde på det, med cirka 5 cm på alle 4 sider af hunden og være 5-10 cm højt, må ikke kunne vippe og være skridsikkert.
40x60 cm passer til en retriever.
Tilmelding
Hvis du ønsker en plads på dette hold, gør følgende:
1. Tilmeld dig ved at klikke
her2. Indbetal 850 kroner via Mobilepay: 49901 eller bankoverførsel: 2300 6895688787.
Jeg sender dig en bekræftelse via mail, senest to dage efter din indbetaling er registreret.