Marstal er Ærøs største by med et indbyggertal på 2.400.
Byen er øens vigtigste handels- og søfartsby med en gågade med mange forretninger, en mere end 100 år gammel søfartsskole, et søfartsmuseum, et skibsværft og flere spisesteder samt farverige beværtninger. Der er også et fodboldstadion - Marstals bedste hold spiller i Danmarksserien.
Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, store to- og tremastede sejlskibe, joller og en stor og velbesøgt lystbådehavn.
De små historiske gader med gamle huse, små gårdhaver og stokroser danner en helt speciel ramme for gode ferieoplevelser på øen.
Byen har også campingplads, vandrehjem og hoteller.
Ved badestranden på "Eriks Hale" er der maleriske badehuse, hvor man kan tilbringe mange hyggelige sommerdage.
Marstal kendes bl.a. fra Carstens Jensens roman "Vi de druknede" og den gamle danske filmklassiker "Martha".