V

Sneppegaarden

Sneppegaarden er en firlænget bondegård .

Den ældste del, øst fløjen med bindingsværk stammer fra omkring 1850. Seneste tilbygget længe er fra år 1900 og har været anvendt som stald.

Gården er beliggende i Ebberup by med i alt 10 beboelser.

Byen Ebberup er første gang beskrevet i år 1458. Byens navn stammer fra mandsnavnet Ebbe og betyder Ebbes udflytterbebyggelse.

Af tingbogen fremgår det, at stedet har haft adskillige ejere, der har kørt korn- og svineproduktion.

Under 2. verdenskrig gravede man tørv i området, som derefter naturmæssigt skiftede karakter..

Til gården hører i dag et jordtilliggende på 27 tønder land.

Kun en mindre del er i dag under plov, idet området, der er særdeles kuperet og umådeligt naturskønt, indeholder skove, søer og moseområder.

På stedet er der råvildt og dåvildt, harer, fasaner, ænder og fisk i søerne.

I 2001 skiftede gården ejer og den gennemgik i de følgende 2 år en total renovering, hvor målsætningen var, at ”sjælen” skulle følge med.

Således restaurerede man bindingsværket i øst fløjen, der blev til bed and breakfast, og i syd længen, der oprindelig var stald, genskabtes de gamle smukke tømrerkonstruktioner for at danne rammen om spise/opholdsstuen for overnattende gæster.

Der henvises til det indlagte billedmateriale, hvoraf det også fremgår, at gården, der nu fremstår med nyt sort tegltag, er i en stand både inde og ude, der er à jour med tidens krav om miljø og kvalitetsniveau.

Sneppegaarden | Ebberupvej 22, Ebberup, 4330 Hvalsø - Danmark | Tlf.: 46407298 | pks@sneppegaarden.com