Plaggebo no. 49 - lidt historie

(Torpakten fra soldaterregisteret for Småland kan læses her)

Soldatertorpet  ”Plaggebo nr. 49” kan i hvert fald føres tilbage til første del af 1800 tallet - måske 1826 og måske også tidligere - det er lidt uklart (note 9).

Torpet lå på jord, der gennem flere hundrede år havde tilhørt Plaggebo Södergård i Plaggebo, Långasjö Sogn i Kalmar Len. Plaggebo Södergård kan på sin side føre sin historie tilbage til det 14. århundrede (note 10).

Roten har haft i alt sytten soldater. De er alle - bortset fra én - beskrevet i Carl Gustav Collins bog ”Knekttar i Konga Kompani,” hvor der også findes en udførlig beskrivelse af hele "Konga Kompanis" historie (note 11og 12) . Der ud over findes der naturligvis en masse oplysninger i diverse arkiver og arkivalier (note 13).

Torpet er placeret ca. tre kilometer østsydøst for Plaggebo, tæt til grænsen mod Vissefjärda og ca. 250 m. fra en lille bugt i søen Törn. Ifølge Collin var rote nr. 49 den rote, der sammen med rote nr. 48, havde mest opdyrket jord i 1874 – ca. 4 tønder land. Afkastet af torpet var dog ikke højt (note 14).

Collin oplyser at  rote nr. 49 dannedes i 1688 (note 15) og at den frem til 1826 hed ”Allgunås” (note 16). Roten blev drevet af de tre gårde Allgunås Södergård, Flaken og Piggsmåla – alle beliggende i og ved Långasjö (note 17).

Rote nr. 49 erstattede ”knektroten Långasjö” – der var etableret i 1686. Denne rote blev derefter lavet om til husarrote. I 1692 gik gården Piggsmåla ud af roten  blev en del af roten ”Frostensmåla” (note 18) og i stedet for Piggsmåla kommer gården Plaggebo Södergård til og herefter sker der ingen ændringer i rotens sammensætning frem til nedlægningen af ”indelningsverket” i 1901.

Det er lidt uklart i forhold til de såkaldte ”husforhörslängder,” (note 19) hvornår der kommer en soldat på det nuværende torp, men der dukker i hvert fald ikke et soldattorp op opført under Plaggebo Södergård” på ”husforhörslängden” før på den "längde," der dækker 1747 -1771.

”Husforhörslängden” for 1699 – 1717 er næsten umulig at læse og på de følgende ”längder” fra 1718-31 og 1732-46 optræder der ikke et soldattorp under Plaggebo Södergård.

Enten har rotesoldatens torp – Allgunås ligget et andet sted - eller også har betegnelsen bare været en anden – altså ”Allgunås” – det er svært at vide præcist, når man læser den korte beskrivelse i Collins bog (note 20).

Det er her også værd at bemærke, at der kan være store og små forskelle mellem oplysninger i forskellige kilder og mere end én gang vil der i det kommende være gjort opmærksom på, at oplysninger i Collins bog ikke stemmer med oplysningerne i ”Soldatregistret” og at disse oplysninger igen kan være forskellige fra oplysningerne i ”Husforhörslängderne.” Hvor det drejer sig om, at et fødsels- eller dødsår varierer med et par år eller tre, gør dette vel ikke den store forskel; men der kan også være større forskelle i hele hændelsesforløb – som det for eksempel er tilfældet med Måns Winblom 1760-1775 – og så lades den endelige vurdering stå åben for videre tolkning og undersøgelse.

(Læs eventuelt videre her)