Kattegrus og kattebakke(r)

Til killingerne er der i starten brugt ”majsfoder” da killinger ofte smager på gruset. Det klumpende er i den forbindelse livsfarligt, da det stopper mave og tarme og killingen vil dø.
 
Killingen bliver senere vænnet til det de voksne bruger. Jeg bruger en klumpende type grus, Extreme Classic eller Golden Grey Master der nærmest er som strandsand og meget drøjt i brug. Men det er et spørgsmål og smag og behag men måske mest kattens. Det kan i hvert fald ikke betale sig at bruge de ”billige” fra supermarkeder, da ikke har så god en klumpe-effekt og i længden skal der bruges meget mere, og dermed bliver det dyrere.
 
Nogle katte vil gerne have fred, når de er på kattebakken og foretrækker en bakke med låg på, andre vil absolut ikke have at der er låg på. Alle låg-toiletter har jeg taget lågeklappen af, da min erfarring er at meget få katte bryder sig om at gå gennem lågen og at lugten i bakken osse forstærkes.
 
Er man meget hjemme fra eller har flere katte, er det en godt at have mere end en bakke. Nogle katte er meget sarte og kan finde på at sætte sig på uhensigtsmæssige steder, hvis gruset ikke er helt rent. Andre bryder sig ikke om at lave nr. 1 og nr.2 i samme bakke, eller dele bakke med en anden kat.