Kost

Killingen har hos mig haft fri adgang til tørfoder og vand hele døgnet. Derudover har de fået mindst 1 dagligt hovedmåltid bestående af enten: dåsemad, dampkogt fisk, råt kød som kalkun, kylling, kalvehjerter eller oksekød.
 
Almindelig mælk bør ikke gives til katte, da de har svært ved at tåle den laktose som mælk indeholder og derfor let får diarre. Fløde 13, kaffefløde, mild ost og alle former for surmælksprodukter er fint at give killinger/katte som et ekstra tilskud. Indtil killingen er omkring 1 år anbefales, at killingen også får specielt fremstillet killingefoder.
 
Da de killinger jeg sælger er neutraliseret inden de flytter i deres nye hjem skal der holdes øje med de ikke bliver overvægtige. Har de tendens til at tage for meget på reduceres killingefoderet og blandes med et lødigt voksenprodukt. Mine katte har altid fri adgang til tørkost.
 
Jeg foretrækker Royal Canin, Applaws, Sanabell og Feline Porta tørkostprodukter - men der findes andre egnede. Køb altid et lødigt produkt, dem får du i dyrehandlen eller hos dyrlægen Det er lidt dyrere i indkøb men er til gengæld meget drøjt i brug. Kattens helbred og livslængde hænger sammen med kvaliteten af foderet.
 
Katte skal ALTID have fri adgang til frisk drikkevand. Da katte i forvejen ofte ikke drikker nok, kan det give problemer med urinveje og nyrer. Jeg anbefaler en drikkefontæne. I dagligdagen er jeg fanatisk omkring fordring af mine katte - men vi har en ugentlig hyggedag hvor jeg serverer lidt ekstra lækkert for mig selv og mine katte. De fleste katte elsker rejer og andre skaldyr.
 
Server det kun som et hyggemåltid og ikke overdrevent, da skaldyr og rejer indeholder store mængder af magnesium og nogle katte kan udvise en allergisk reaktion. Menneske-kød Skal serveres råt, især hvis der er ben i. Tilberedte ben splintrer og kan lave livsfarlige skader på de indre organer, ikke mindst mave og tarme. Jeg vil gerne anbefale daggamle kyllinger eller vingespidserne når man selv skal have kylling, men altid rå.
 
Tænder og tandkød har godt af arbejdet med knogler, brusk og kød. Gør det til en vane at servere en lille smule af det kød i selv skal spise til aften. Fisk kan indeholde kviksølv og parasitter. Derfor anbefaler jeg at man er påpasselig med hvor fisken er fanget, da nogle områder inderholder stor koncentration af kviksølv, som katten kan dø af. Parasitterne undgår man hvis fisken enten har været frosset eller kogt.