Pasning af en Van er nem, selv om den er semi-langhåret. Dens oprindelsessted gør at den ingen under-uld har og filtre derfor ikke. Pelsens kvalitet gør osse at Vanen meget sjældent bliver beskidt. Men især i fældeperioden (forår) er det en god ide med daglig børstning for at undgå pels overalt og voldsomt mange hårboller. I øvrigt kan de fleste Vaner lide at blive børstet, da det jo er opmærksomhed fra ejeren. Men den skal have været vant til det fra killing. Bliver en Van våd, ryster den pelsen og er helt tør kort efter. Pelsen er nærmest vandskyende. Men en ting er at lege med vand, noget andet er at komme i bad. Vand og sæbe er bestemt ikke noget for en Van. Til gengæld vil mange af dem gerne med sine mennesker i bad.
Racen er sund og rask og helt fri for arvelige genetiske sygdomme, som man desværre ser i flere og flere mode - racer.
Men selv om racen er sund og rask skal man alligevel holde øje med fx tandsten og overvægt. Som med andre katte, kan en Van selvfølgelig blive syg. Det er meget vigtigt at holde godt øje med adfærdsændring da Vanen er en ”hårdhudet” race og sjældent viser smerte, før det er rigtigt slemt. Jogger du den på halen kigger den bebrejdende på dig med et tvært miav og er fornærmet indtil du med godbidder eller opmærksomhed har gjort skaden god igen. Men man risikerer osse at den gør gengæld på et senere tidspunkt.