Dyrskuerne er i fuld gang for vores vedkommende. Nyholts Laureen, 5 års, har allerede været afsted 2 gange, og vi har også haft vores 2 års hoppe Nyholts Dunja med en tur. Første dyrskue var 5. juni i Nibe, et lille hyggeligt skue med masser af besøgende og alle mulige spændende ting hestene kunne kigge på, derfor havde vi valgt at tage både Laureen med, men også vores 2 års som aldrig har været i byen før. Begge piger klarede tur og dagen rigtig godt, Laureen er jo som altid en lille stjerne og hun opnåede hele fantastiske 24 point + ærespræmie og Dunja fik flotte 22 point og en rigtig god udtagelse. Vi synes at 22 ponit er rigtig flot for en 2 års, der er jo masser af tid til forbedring :) Så alt i alt en super dag med helt herligt vejr og mange flotte heste !
Vi har netop været afsted til Hjørring dyrskue som forløb fra den 21 til 22 juni, og der havde vi valgt kun at tage Laureen med. Hjørring dyrskue er et okay stort skue med over 100 tilmeldte heste og selvfølgelig en masse masse kør ;-) Her opnåede Laureen flotte 23 point og blev udtaget til konkurrencen om bedste Goldhoppe, hun klarede den hele vejen til finalen hvor hun blev nr. 3 - lidt øv når man er så tæt på sejr, men vi kommer igen ;) Hun er som altid dejlig at have med, og vi nyder at vise hende frem og fortælle alle med den mindste interesse om disse helt fantastiske Connemaraponyer :)
Nu gælder det Landsskuet i Herning, hvor vi igen har Laureen med, men denne gang har vi også Enghøjs Lovely Lauren med(mor til Laureen). Laureen skal både deltage i show indslaget fra connemara foreningen og skal gå en brugsprøve for goldhopper. Vi glæder os rigtig meget til nogle lange med dog skønne dage i ponyernes tegn :)