Team Hyldgaard

Profil

Jeg hedder Maria Hyldgaard og er født 1986, gift og har et barn fra 2010. Vi bor lidt uden for Sakskøbing i et dejlig stort hus med stor have til vores karelske bjørnehund.
 
Jeg har tilholdssted på Stald Thuja v/ Heidi Sørensen i Fuglse ved Holeby, hvor min hest også er opstaldet.
 
Mixit er en Dansk Varmblodsvallak fra 2005, som min mor har avlet til mig. Han er efter Milan og har Ibikus til morfar. Hans uddannelse er startet sent grundet diverse voksepauser og min barsel. Men nu er vi godt på vej og er klar til LA-klasserne.
 
 
 
På min forrige hest, Montana's Monica, har jeg startet alle LA klasser og en enkelt MB med placering. Jeg nåede også at starte LB spring, dog havde hun ikke den bedste springformåen, så vi holdte os til dressuren.
 
Under grundforløbet til berideruddannelsen har jeg bestået faget undervisningslære med højeste karakter.
 
Jeg har undervist i ca. 8 år. Alt fra begynder til LA niveau.