Køkkenet / Hovedretter

Hovedretter

Mad med glæde og nok til hele familien.
BOLLER I KARRY - dampende gul og skøn
 
Sæson: primært efterår og vinter
Antal: 4 personer
Arbejdstid: 60 min.
 
Ingredienser
 
Kødboller
3 tsk. fintrevet løg
1,5 dl. hvedemel
2 æg
375 g. hakket kalvekød, ca. 11% fedt
375 g. hakket svinekød, ca. 10% fedt
3 dl. skummetmælk
Peber
Vand og 3 tsk. salt til kogning.
 
Sovs
1 løg
1 madæble
30 g. smør
3 tsk. karry
4,5 spsk. hvedemel
7 dl. kogevand fra kødbollerne
salt og peber
 
Tilbehør
7 dl. vand
4 dl. ris
1 tsk. salt
 
Sådan
 
Kødboller
Bring saltvandet i kog i en bred gryde (stor diameter) og lav farsen imens.
Bland kød, mel og krydderier.
Rør væsken i lidt efter lidt.
Tilsæt løg og æg. Rør godt.
Farsen skal være lige fast nok til, at den kan formes til boller.
 
Tag gryden af varmen og dyp en spiseske i det kogende vand.
Form bollerne med skeen og læg dem i det kogende vand.
Kog kun 1 lag kødboller ad gangen.
Koges ca.10 min. ved svag varme til de føles faste.
Tag dem op med en hulske og læg dem i en sigte.
Fortsæt bollekogningen til farsen er brugt.
 
Sæt risene over efter posens vejledning og begynd dernæst på sovsen:
 
Sovs
Pil og hak løget.
Skræl og riv æblet groft.
Smelt fedtstoffet i en gryde og tilsæt karry, løg og æble.
Dampes til løgene er klare.
Drys melet i under omrøring og tilsæt vandet fra bollerne lidt efter lidt.
Kog sovsen igennem ca. 10 min og smag til med krydderier.
Tilsæt kødbollerne og servér.
 
Velbekomme!
BØF STROGANOF M/ KARTOFFELMOS - russisk, klassisk og rygende lækker
 
Sæson: efterår, vinter
Antal: 4 personer
Arbejdstid: 20-25 min.
Kogetid: 30-45 min.
Opskrift fra Alletiders-kogebog.dk
 
Ingredienser
600 g. oksekød, i strimler
2 løg, hakkede
200 g. champignon, i skiver
Lidt smør og olie til bruning
 
1 tsk paprika, edelsuss
3 dl. oksebuillon (1 terning)
2,5 dl. piskefløde
240 g. tomatpuré
1 dl. creme fraiche
salt & peber
 
Kartoffelmos
1000 g. kartofler
1 dl. sødmælk eller letmælk
lidt smør
salt & peber
 
Sådan
Skræl og sæt først kartoflerne over til kartoffelmosen (ingen salt i vandet!)
 
Lav imens sovsen:
Brun kødet i fedtstoffet - jævn til høj varme - og tag det op.
Brun løg og champignoner sammen med paprikaen.
Hæld kødet tilbage i gryden og irør bouillon, tomatpuré + fløde.
Lad retten simre med låg på i 30-45 min.
Når kødet er mørt tilsættes creme frache og rette koges igennem.
Smag til med salt og peber.
 
De kogte kartofler tages af blusset og moses.
Konsistensen tilpasses med håndspiskeris, smør og mælk.
Smag til med salt og peber.
Servér bøf stroganof med kartoffelmos mens det er varmt.
 
Velbekomme!
 
Tip
Der kan tilsættes 2-3 spsk. cherry eller hvidvin til sovsen, når retten er kogt igennem.
Servér evt. retten med en frisk og enkel salat til.
CEVAPCICI - grillede bosniske frikadeller, nemt og lækkert!
 
Sæson: Hele året
Antal: 4 personer
Arbejdstid: 20 min.
 
Ingredienser
500 g. hakket oksekød (10-12%)
1 æg
1 løg, hakket
1-2 fed hvidløg, presset
Salt, peber
1 knsp. spidskommen
Evt. lidt chiliolie
 
Andet: Små spyd. Husk at lægge træspyd i blød i vand inden brug, så de ikke brænder på grillen.
 
Sådan
Bland ingredienserne sammen og form dem til lange frikadeller.
Sæt et spyd/ pind på hver frikadelle (ligesom en slikkepind)
På grillen skal kødet ligge på risten, mens der under træskafterne kan lægges et stykke alufolie, så de ikke brænder.
Grill dem til de er flotte brune og saftige - ikke overstegte.
Serveres varme.
 
Velbekomme!
 
Tip
Bland en rest kogte ris eller bulgur i kødfarsen, så bliver dellerne sprøde.
Servér med tzatziki, basmatiris og en enkelt salat af hjertesalt, feltsalt og stilktomater.
-Og så skal rødvinen knappes op!
FARSBRØD - med feta, soltørrede tomater og persille
 
Sæson: Hele året
Antal: 3 personer
Arbejdstid: 20 min.
Bagetid: 30 min.
Modificeret opskrift fra www.madkanalen.dk
 
Ingredienser
Fars
500 g hakket magert svinekød
1 æg
1 ½ spsk. hvedemel
1/2 spsk. mild paprika
salt og peber
ca. 1 ½ dl mælk eller fløde 13%
 
Fyld
ca. 75 g smuldret fetaost
Lidt olie
1-2 spsk. soltørrede tomater (fås på glas i supermarkeder)
1 bdt. frisk hakket persille
 
Tilbehør
1 lille bg. cremefraiche 18%
salt og peber
Ris, kogte
Evt. en enkel grøn salat eller grønne bønner.
 
Sådan
Rør det hakkede kød med æg, mel, krydderier og mælk/fløde til en lidt fast fars. Pensl et stykke bagepapir med lidt olie og bred farsen ud herpå i et ca. 2 cm tykt lag.
Fordel feta, soltørrede tomater og persille.
Rul ved hjælp af papiret farsen til en tyk pølse.
Læg den med sammenføjningen nedad på en bagerist med bagepapir.
Bag farsrullen ved 190 grader ca. 30 min.
Rør cremefraiche med salt og peber.
Servér farsrullen i skiver med ris, lidt salat og dressing.
 
Velbekomme!
FORÅRSRULLER - m. nudler og vietnamesisk kålsalat
 
Sæson: Forår, sommer
Antal: 3-4 personer
Arbejdstid: 20 min.
Stegetid: ca. 10 min.
 
Ingredienser

Vietnamesisk kålsalat

Lav evt. en creme fraichedressing med salt og peber eller asiatisk salatdressing.

12 stk. frosne Daloon forårsruller m. oksekød (Eller lav dem selv fra bunden)
Lidt solsikkeolie og smør til stegning
 
1 pakke kinesiske ægnudler
1 stor gryde vand
1 tsk. sesamolie
Lidt østerssovs
 
Sådan
 
Ægnudler og forårsruller
Sæt rigeligt vand over til ægnudlerne - når vandet koger tilsættes nudlerne.
Varm fedtstoffet op og steg forårsrullerne gyldne ved jævn varme efter posens anvisning (ca. 10 min.) 
Når ægnudlerne har kogt hældes vandet fra og der tilsættes sesamolie og østersovs. Irør olie og sovs med omhu da de er smagskoncentrerede. Smag til undervejs.
 
Velbekomme!
 
Tip
En rest af salat og ægnudler (afkølede) kan fint blandes og spises til frokost næste dag med groft brød til.
GRØNSAGSPASTA - med parmesan og frisk basilikum
 
Sæson: primært forår, sommer
Antal: 4-5 pers.
Arbejdstid: 45 min.
 
Ingredienser
400 g. pasta
5 gulerødder i tynde skiver
2 store løg i små tern
200 g. broccoli i små buketter
150 g. blomkål i små buketter
 
Sauce
2 dl. mælk
1,5 spsk. mel
2,5 dl. piskefløde
1 dl. revet parmesan
1 dl. revet mozarellaost
2 spsk. friskhakket basilikum
Evt. et drys hakket/ kværnet muskatnød
1 spsk. friskhakket persille
salt, peber
 
Sådan
Kog pastaen i letsaltet vand.
Rens grønsagerne og skær dem i små stykker.
Kog grønsagerne (med undtagelse af løg) i letsaltet vand. Koges 5-10 min. så der stadig er lidt sprødhed tilbage.
 
Sauce
Pisk mel og mælk i en gryde, svits det let af i 2 min. og kog op under piskning.
Hæld fløden og løgtern i og kog 3 min.
Rør ostene og basilikum i og smag til med salt og peber. Evt. muskatnød.
Hæld vandet fra pasta og grønsager.
Vend pastablandingen i saucen og servér med dryset persille.
 
Tip
Skær lidt lækker delikatesse-skinke i tern og rør det i sovsen sammen med ost og basilikum. Giver en fantastisk afrundende smag til retten.
KOTELETTER I FAD - rygende varm og skøn
 
Antal: 4 personer
Sæson: Efterår, vinter
Arbejdstid: 25 min.
Bagetid: 15 min.
 
Ingredienser
 
Sovs
1 stort løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
3 gulerødder i tynde skiver
500 g. champignoner i skiver
1 porre i tynde ringe
3 tsk. paprika
2 spsk. olie til svitsning
2 ds. hakkede tomater
5 dl. grønsagsbuillon
1,5 dl. fløde
evt. meljævning
2 tsk. sukker
salt, peber
 
500 g. svinekoteletter (5-6 stk.)
salt, peber
2 spsk. olie til stegning
 
Tilbehør
Ris
 
Sådan
 
Sovs
Tilbered grønsagerne.
Svits dem i olien sammen med hvidløg og paprika.
Tilsæt de hakkede tomater og grønsagsbuillonen og lad det småkoge et par minutter.
Irør fløde og evt. jævning.
Smag til med salt og peber.
Skru ned på lav varme.
 
Sæt risene over.
 
Krydr og svits koteletterne i olien ved høj varme ca. 2 min. på hver side.
Læg dem i et smurt ovnfast fad og hæld sovsen over.
Bages i ovnen ca. 15 min. ved 200 grader varmluft.
 
Velbekomme!
 
Tip
Sovsen er fryseegnet.
KYLLING I COLA - ovnbagt med touch af hvidløg
 
Sæson: Hele året
Antal: 2 pers.
Arbejdstid: 10 min.
Bagetid: ca- 35 min.
Opskrift fra Kogebogen.dk
 
Ingredienser
3 store kyllingefileter
 
Sovs
3 dl. Heinz ketchup
1 ds. Coca Cola (33 cl.)
1 stort fed hvidløg, finthakket
salt, peber
 
Tilbehør
Kogte ris
Haricotte verdes
 
Sådan
Forvarm ovnen på 180 grader varmluft.
 
Rens kyllingfiletterne og læg dem i et ovnfast fad.
Bland alle sovs-ingredienserne sammen i en skål og smag til.
Hæld sovsen over kyllingfiletterne.
Sæt dem i ovnen og bag ved 180 grader i ca. 35 min.
Servér med tilbehør til.
 
Velbekomme!
KYLLING I FAD - Nemt og lækkert
 
Sæson: Hele året 
Antal: 2 pers.
Arbejdstid: 15 min.
Bagetid: 30 min.
 
Ingredienser
2-3 kyllingefileter
 
3 fed hvidløg
2 små hakkede løg (eller et stort)
2 dåser hakkede tomater
Sukker
Oregano (gerne friskhakket)
Salt & peber
 
Tilbehør
Ris (se kogeansvisningen på posen)
Ærter eller grønne bønner
 
 
Sådan
Rens og dup kyllingefileterne og læg dem i et ildfast fad.
Hæld de hakkede tomater i en skål.
Forbered løg og hvidløg og hæld dem i tomatsovsen.
Smag til med sukker, oregano, salt og peber.
Rør godt og hæld til sidst sovsen over kylilngefileterne.
Bag ved 200 grader i ca. 30 min.
Servér med kogte ris til.
 
Velbekomme!
 
KYLLING I FLØDE- OG HVIDVINSSAUCE - m. fettuccine og lækre grønsager
 
Sæson: Hele året
Antal: 3-4 personer
Arbejdstid: 30 min.
Stegetid: 20 min.
Opskrift fra www.rigeligtsmør.dk
 
Ingredienser
1 stort løg i små tern
2 fed hvidløg, hakket
250 g. blomme-/ cherrytomater i kvarte
2 porrer skåret i tynde ringe
1 lille squash i kvarte skiver
200 g. markchampignoner i skiver
500 g. (ca. 4 stk.) kyllingfilet i mundrette tern
Olie og smør til stegning
2 dl. god hvidvin
2,5 dl. fløde 38%
Salt & peber
 
Tilbehør 
500 g. fettuccine m. spinat
Rigeligt med vand
2 spsk. olivenolie
Salt
 
Pynt
1 håndfuld bredbladet persille, friskhakket.
 
Sådan
Forbered først alle grønsager.
Skær herefter kyllingfiletterne ud.
Varm olie og smør på en pande.
Brun først kyllingen let m. fedtstof, løg og hvidløg i en stor gryde/ pande (helst en wok) ved middel -->høj varme. Det må ikke blive branket og mørkt.
Tag kyllingblandingen op i en skål og stil til side.
Steg porrer og champignoner til champignonerne falder lidt sammen.
Tilsæt tomater, squash og hvidvin.
Lad hvidvinen reducere til det halve og tilsæt så kyllingen og fløden.
Lad det småsimre i 5-10 min. uden låg.
Nu varmes vand op til fettuccinen. Kog efter anvisning (ca. 2. min)
Smag saucen til med salt og peber.
Vend sauce og pasta sammen i en stor serveringsskål og servér straks med lidt friskhakket bredbladet persille på toppen.
 
Velbekomme!
 
Tip
Drik et glas af den kolde åbne hvidvin til maden. Smager skønt :-P
KYLLING KORMA (indisk) - med naanbrød og myntedip
 
Sæson: hele året
Antal: 4 personer
Arbejdstid: 45 min.
Stege-/ kogetid: ca. 45 min.
Opbevaring: rester i køleskab max. 2 dage.
 
Ingredienser
 
Korma-pasta
3 fed hvidløg, hakket
1,5 cm. ingefærrod, skrællet og hakket
3 spsk. solsikkeolie
2 stk. laurbærblade, tørret og hakket
1 løg, finthakket
1 tsk. korianderfrø, stødt
1 tsk. garam masala
1 tsk. spidskommen, tørret og stødt
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. chili, tørret og stødt (eller cayennepeber) Justér styrken efter ønske.
4 spsk. tomatpuré
 
------
500 g. kyllingfiletter i små tern 
2,5 dl. hønsebouillon 
 
Nøddeblanding
70 g. cashewnødder samt kogt vand til iblødsættelse (vandet gemmes!)
1,2 dl. piskefløde 38%
1,2 dl. yoghurt naturel
 
-----
1 tsk. maizena (majsstivelse)
1 tsk. vand, koldt
 
Myntedip - lækker og frisk at dyppe naanbrødene i :-)
 
 
Andet tilbehør
7 dl. basmati ris, koges efter posens anvisning
4 lune naanbrød, opvarm efter emballagens anvisning
Grøn salat af: Hjertesalat, hovedsalat, agurk og tomater.
 
Sådan
Sæt først cashewnødderne i blød (så de lige er dækket af vand) i 15-20 min.
 
Korma-pasta
Alle ingredienser til kormapastaen i blendes.
Kyllingen steges let og lægges til side.
Kormapastaen svitses let i en stor gryde.
Tilsæt herefter kyllingternene og hønsebouillonen og lad det simre i ca. 15 min.
 
Nøddeblanding
Blend imens nøddeblandingen inkl. nøddevandet.
Hæld den herefter i kormasaucen, rør godt rundt og lad den simre i yderligere 15 min.
 
Bland majsstivelsen med vandet og rør den i kormasaucen.
Skru op for varmen og rør godt indtil kormasaucen har opnået den ønskede konsistens.
 
Kormasausen serveres rygende varm med alt det lækre tilbehør til.
Skær de lune naanbrød i kvarte og servér i brødkurv.
 
Velbekomme!
 
 
Tip
Lav korma-pasta, salat og myntedip i forvejen og stil det i køleskabet, så er det nemmere at gå til, når resten skal laves inden gæsterne sætter sig til bords.
LAKS MED FRISK LIME - ovnbagt på sprød grønsagsbund
 
Sæson: Hele året
Antal: 2 personer
Arbejdstid: 25 min
Bagetid: 30-35 min.
 
Ingredienser
1 porre i tynde ringe
2 gulerødder i stave
1 stort løg i ringe
2 fed hvidløg, finthakkede
8 friske minimajs i 1 cm. tykke skiver
6 smørklatter
ca. 2 dl. vand
 
ca. 500 g. lakseside
4-6 smørklatter
saft af 0,5 lime
3 limeskiver i halve
salt og peber
2 spsk. bredbladet persille, hakket
 
Tilbehør
Kartofler
Hollandaisesauce
 
Sådan
Forbered alle grønsagerne og fordel dem i et passende fad efterhånden som de snittes.
Læg til sidst lidt smørklatter oven på og hæld lidt vand ved.
Dup laksesiden tør og læg den i fadet oven på grønsagerne.
Pres limesaft over fisk og grønsager.
Fordel smørklatter og limeskiver ovenpå laksen og kværn peber og salt over.
Sæt fadet i oven med lidt alufolie over. Bages ved 180 grader varmluft i ca. 30-35 min.
Forbered kartofler og sauce.
Efter ca. 25 min. bagetid drysses den hakke persille over fisk og grønsager.
 
Serveres med et dejligt glas hvidvin til.
 
Velbekomme!
LAKS, GRILLET - med grønsagsmix, rosmarin og hvidløg
 
Sæson: Sommer
Antal: 2 personer
Arbejdstid: 20 min.
Grilltid: ca. 20 min.
Opskrift på grillede grønsager fra xxxx
 
Ingredienser
400 g. lakseside
Saft af citron
Smørklatter
Dild
 
Grønsager
350 g. små buketter af broccoli og blomkål
100 gulerødder i 2 mm tynde skiver
1 bundt forårsløg, renset og skåret i 2 cm. stykker
3 fed hvidløg i tynde skiver
Drys af rosmarin, friskplukket
Olivenolie
Lidt havsalt, fingerdrysset
 
Tilbehør
Ris
 
 
Sådan
Tænd ovnen på 200 grader - alm. ovn kombineret med grill.
Dup laksesiden og læg den i et lille ovnfast fad.
Pres lidt citron over den og fordel herefter lidt smørklatter.
Drys med dild.
Bages ca. 20 min.
 
Grønsager
Forbered grønsagerne og læg dem i andet andet ovnfast fad, der kan stå ved siden af laksefadet.
Drys rosmarin over og læg nogle strøg af olivenolie.
Drys til sidst lidt havsalt over grønsagerne.
Bages ca. 15 min. Der skal stadig være lidt bid i, men de må ikke blive gyldne og brune.
 
Sæt risene over og kog efter anvisningen.
 
Velbekomme!!
MILLIONBØF DELUXE - den må du bare have mere af!
 
Sæson: Efterår, vinter
Antal: 3-4 personer
Arbejdstid:
Simretid: 30 min.
Fryseegnet: Ja
Modificeret opskrift fra www.kvalimad.dk/opskrifter/millionboef
 
Ingredienser
2 mellemstore løg, fine tern
2 gulerødder, tynde skiver 
500 g. oksekød
3 spsk. mel 
Olie til at stege i
0,5 ltr. hønsebouillon
4 laurbærblade
Salt og peber
Et strejf af ketchup
2 fingerdrys sukker
Kulør
 
Tilbehør
Kog spaghetti eller lav kartoffelmos til.
 
 
Sådan
Steg løg og gulerødder til løgende bliver klare og let brune
Tilsæt kødet og brun det godt. 
Irør melet og rør godt så der ikke kommer klumper.
Hæld hønsebuillonen ved og bring i kog.
Tilsæt salt, peber, laurbærblade og ketchup.
Slut af med lidt kulør og lad det simre under låg i ca. 30 min.
Servér med kartoffelmos eller spaghetti til.
 
Velbekomme!
MOUSSAKA - Mere græsk bli'r det ikke
 
Sæson: Hele året
Antal: 4-5 personer
Arbejdstid: 45 min.
Bagetid: ca. 45 min.
Fryseegnet: Ja
Udviklet af: Karolines Køkken
 
Ingredienser
 
Fyld
3 auberginer
6 mellemstore kartofler
olivenolie
1 tsk. groft salt
 
Kødsauce
1,5 hakket løg
1,5 finthakket fed hvidløg
500 g. hakket oksekød eller lammekød
1 ds. koncentreret tomatpuré (140 g)
5 dl. vand
1 knivspids stødt kanel
1,5 tsk groft salt
Friskkværnet peber
 
Bechamelsauce
20 g. smør
2,5 spsk. hvedemel
4 dl. kogende mælk
0,5 tsk. groft salt
Friskkværnet peber
0,5 tsk. muskatnød
100 g. revet mild eller mellemlagert ost 25% / 45+
 
Ca. 2 spsk. rasp, drysset
 
Sådan
 
Fyld
Skær auberginerne i ca. 2 mm. tykke skiver.
Læg dem i en skål og vend dem i olivenolie og salt.
Læg dem på en bageplade med fedtsugende bagepapir.
Bag dem ved 200 grader i ca. 20. min.
Skræl imens kartoflerne og skær dem i 2 mm. tykke skiver og gå så igang med kødsaucen.
 
Kødsauce
Svits løg, hvidløg og kød i lidt smør.
Tilsæt tomatpuré, vand, kanel, salt og peber.
Lad saucen koge ved svag varme i ca. 5 min.
Smag til.
 
Bechamelsauce
Smelt smørret i en tykbundet gryde.
Tilsæt mel og bag det godt sammen.
Kom halvdelen af mælken i.
Når saucen koger tilsættes resten af mælken lidt efter lidt.
Irør krydderier og ost.
Lad saucen koge godt igennem og smag den til.
 
Moussakaen samles
Læg halvdelen af auberginerne i et smurt ovnfast fad.
Fordel halvdelen af kartoflerne ovenpå og hæld hele kødblandingen over.
Fordel igen på samme måde auberginer og kartofler.
Hæld bechamelsaucen over retten og fingerdrys raspen let.
Bag retten midt i ovnen ved 200 grader i ca. 45 min.
 
Tip
Erstat en aubergine med en curgette.
Servér med tatziki eller en lækker grøn græsk salat med grovskårne tomater, aguker og lidt fetatern.
NOVEMBERGRYDE - med bacon, champignoner og persille
 
Sæson: vinter
Antal: 5 personer
Arbejdstid: 20 min.
Kogetid: ca. 45 min.
 
Ingredienser
 
Basis-sovs
500 g. magert svinekød i tern
2 spsk. mel
2 spsk. paprika
1 tsk. stødt chili
salt og peber
1 stort løg, hakket
150 g. røget bacon i tern
Lidt olie til bruning
4 dl. svinebouillon
2 ds. hakkede tomater
3 fingerdrys sukker
 
250 g. markchampignoner i skiver
smør/ olie til bruning
200 g. cocktailpølser
Lidt kulør
Evt. jævning
Bredbladet persille, hakket
 
Tilbehør
Basmati ris
 
Sådan
 
Basis-sovs
Bland mel, paprika, chili, salt og peber og vend kødet heri.
Hak løget og skær baconen i tern.
Varm fedtstoffet i en tykbundet gryde og rist baconen heri.
Tilsæt herefter løg og kød.
Irør bouillon, hakkede tomater og sukker og lad det simre ca. 45 min. til kødet er mørt.
 
Sæt imens risene over efter anvisningen på posen.
Brun de rensede champignoner og hæld dem i retten sammen med cocktailpølser ca. 10 min. før servering.
Skru ned på lav varme.
5 min. før servering vendes persille i. (Gem lidt til grønt drys).
Ved servering drysses det sidste persille oven på gryderetten.
 
Velbekomme!
 
Tip
Erstat evt. svinekød med kalkun. Husk at kogetiden så halveres.
ORIENTALSK GRYDERET - Retro 70'er stil
 
Sæson: Efterår, vinter
Antal: 4 personer
Arbejdstid: 20 min.
Simretid: 45-60 min.
Fryseegnet: Ja
 
Tilbehør
Løse ris
 
Ingredienser
400 g. flæskesmåkød, i tern
2 små løg, i ringe
250 g. champignoner, i skiver
40 g. margarine
2 tsk. karry
3 dl. vand
salt og peber
16 mandler, smuttet og flækket på langs
2 ds. flåede tomater
2 fingerdrys sukker
1 dl. fløde
1,5 spsk. rosiner
lidt sukker
 
Sådan
Forbered løg og champignoner.
Brun karryen let i halvdelen af margarinen. Brun kødet deri og tag det herefter op.
Svits urterne i den sidste halvdel af margarinen og hæld derefter kødet tilbage i gryden.
Irør vand, salt og peber og lad det simre under låg i 45-60 min. til kødet er mørt.
Sæt risene over når der er ca. 20-25 min. tilbage af gryderettens simretid. Se evt. vejledning på posen.
Forbered imens mandlerne og tilæt dem sammen med tomater, sukker, fløde og rosiner.
Varm retten godt igennem og smag til med salt, peber, karry og sukker.
Jævnes efter behov.
 
Velbekomme!
 
Tip
Efter frysning af evt. rest må retten ikke koge ved genopvarmning, da der er risiko for at fløden skiller.
PAPRIKAGRYDE - med kylling og bacon
 
Sæson: Hele året
Antal: ca. 3 personer
Arbejdstid: 15 min.
Kogetid 15 min.
Fryseegnet: Ja
Opskrift fra: www.soendag.dk.
 
Ingredienser
2 løg, i fine tern
2 fed hvidløg, i fine tern
4 tsk. paprika
150 g. bacon ( 1 pk.), i fine tern
3 kyllingefiletter, i strimler eller mundrette tern
2 dåser hakkede tomater
Salt, peber, sukker
 
Drys
1 håndfuld frikhakket persille eller basilikum
 
Tilbehør
Ris 
 
Sådan
Forbered løg, hvidløg og bacon.
Svits i en gryde sammen med paprika.
Kog risene.
Skær imens kyllingefiletterne og bland dem i gryden, når løgene har fået lidt farve.
Tilsæt hakkede tomater og smag til med salt, peber og sukker.
Drys med friskhakkede urter.
 
Velbekomme!
 
Tip
Svits evt. skivede champignonger med fra start. Til slut kan tilsættes 2 dl. fløde. Lav et lille opkog.
PAPRIKAGRYDE - med kalkun, broccoli og ris
 
Sæson: Efterår, vinter
Antal: 3-4 personer
Arbejdstid: ca. 45 min.
Modificeret opskrift fra kogebogen.dk
 
INGREDIENSER
500 g. kalkun i strimler
1 fed hvidløg
200 g. bacon i tern
200 g. gulerødder i skiver
200 g. rød peberfrugt i tern
Paprika
All-round krydderi
3 dl. grønsagsbouillon
2,5 dl. madlavningsfløde 8%
100 g. koncentreret tomatpuré
 
Tilbehør
Ris
1 buket Broccoli i mindre stykker
 
SÅDAN
Kog broccoli og ris hver for sig.
Svits kalkunstrimler, hvidløgstern og bacontern ved høj varme. Lad det blive gyldent.
Tilsæt gulerødder, peberfrugt og krydderier og lad det simre lidt ved svag varme.
Tilsæt bouillon, fløde og tomatpuré.
Lad det simre i ca. 15 min. og smag til.
 
Velbekomme!
 
TIP
Er der sovs tilovers kan den sagtens fryses ned.
PIROGGER - som Price laver dem
 
Sæson: Hele året
Antal: 8 stk./ 4 pers.
Arbejdstid: ca. 1,5-2 timer
Hævetid: 1 time
Bagetid: ca. 15 min.
Fryseegnet: Ja
 
Ingredienser
 
Dej
2 dl. lunt vand
25 g. gær
2 spsk. mild olie
1 æg
1 tsk. salt
6-7 d. hvedemel (ca. 360-420 g.)
1 æg eller lidt mælk til pensling
 
Fyld
2 løg, finthakkede
5 fed hvidløg, finthakkede
500 g. hakket oksekød
2 gulerødder, finthakkede
Paprika
140 g. tomatpuré
Salt og peber
 
Tilbehør
En dejlig grøn sprød salat.
 
Sådan
 
Dej
Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri.
Tilsæt olie, æg og salt.
Irør melet lidt ad gangen til dejen er jævn og glat.
Ælt dejen grundigt på køkkenbordet og lad den hæve 1 time under et rent viskestykke.
 
Fyld
Steg løg og hvidløg klare i en gryde.
Tilsæt oksekød og brun det under omrøring.
Irør gulerødder, tomatpuré og paprika.
Hæld gerne en smule vand ved, hvis det tørsteger. (0,5-1 dl vand)
Smag til med salt og peber. Krydr godt!
 
Del nu dejen i 8 dele og tril dem til kugler.
Rul dem ud til tynde cirkler.
Læg en grydeskefuld fyld på den ene halvdel og fold den anden dejhalvdel over.
Tryk dejkanten sammen med en gaffel, så "lommen" lukkes tæt.
Pensl med æg eller mælk.
Bages i ca. 15 min ved 225 grader til de er gyldne.
 
Velbekomme!
 
Tip
Et hit for både børn og voksne.
Gode til madpakken eller picnic-kurven
 
PIZZA med mexikansk bund - Lynhurtig, lækker og sprød
 
Sæson: Hele året
Antal: 4 personer
Arbejdstid: 10 min.
Opskrift fra Femina, nr. 43, oktober 2012.
 
Ingredienser
8 mexikanske tortillaer (fladbrød)
8 spsk. grøn pesto
24 cherrytomater i halve
24 skiver italiensk prosciutto
Frisk oregano
 
Sådan
Pestoen fordeles med en spiseske på tortillaerne.
Læg de halve tomater på.
Bag pizzaerne ved 200 grader til de er gyldne og sprøde.
Tag dem ud og fordel prosciutto og oregano på pizzaerne.
 
Velbekomme!
RØDSPÆTTE MED PERSILLESOVS - traditionel og velsmagende
 
Sæson: Hele året
Antal: ca. 3 pers.
Arbejdstid: 25 min.
Opskrift fra www.familiejournal.dk d. 23 maj 2012.
 
Ingredienser
Nye kartofler
3 friske flåede rødspætter
2 dl. rugmel
lidt salt
friskkværnet peber
smør til stegning
 
Persillesovs
1,5 bundt persille, hakket
2 spsk. smør
2 spsk. hvedemel
3,5 dl. mælk
 
Sådan
Skræl og skyl kartoflerne. Kog dem i let saltet vand i ca. 20 min.
Klip halefinne og rygfinne af de flåede rødspætter.
Rens og skyl rødspætterne og dup dem med lidt køkkenrulle.
Bland rugmel, salt og peber på en flad tallerken og vend rødspætterne heri.
Varm stegepanden godt op og steg rødspætterne til de er gyldne, sprøde og fiskekødet slipper benene. Ca. 5 min. på hver side.
 
Persillesovs
Hak persillen fint.
Smelt smørret i en gryde og rør herefter melet i.
Pisk mælken i lidt efter lidt. Sørg for at piske godt, så der ikke er melklumper i sovsen.
Bring sovsen i kog under piskning og lad den herefter simre ved svag varme i et par minutter under omrøring.
Tilsæt persillen og smag til med salt og peber.
Servér sovsen varm sammen med kartofler og fisk.
 
Velbekomme!
SKRUBBER - med ovnbagte grøntsager
 
Sæson: Hele året
Antal: 3 pers.
Arbejdstid: 20 min
Bagetid: 30-45 min
Opskrift fra Magasinet "Liv", 5. juni 2015.
 
Ingredienser
3 friske skrubber/ rødspætter fra fra fiskehandleren
Olivenolie eller smørklatter
Citronsaft
Salt og peber eller chiliflager
Bagepapir til fadet.
 
Grøntsager
200 g. blomkålsblanding (fra frost)
200 g. grønne bønner (fra frost)
8 cherry tomater i halve
1 fed hvidløg, finthakket
Drys af stødt koriander
Salt
2 spsk. olivenolie
1 dl. vand
 
Ovnkartofler
9 kartofler, skrællet og skåret i både
Olivenolie til pensling
Salt
 
Sådan
 
Ovnkartofler
Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl og forbered kartoflerne.
Sæt dem i et ovnfast fad.
Pensl med olivenolie og drys med salt.
Stil dem i bunden af ovnen og bag ved 200 grader varmluft i 15 min. og derefter ved 175 grader i 30 min.
 
Grønsager
Hæld alle grønsagerne i et ovnfast fad med 1 dl vand i bunden
tilsæt krydderier og olie og vend rundt.
 
Fisken
Rens fiskene og klip finnerne af.
Læg dem ved siden af hinanden i et ovnfast fad med bagepapir i bunden.
Læg 2 små smørklatter på hver. 
Pres lidt citronsaft over hver fisk.
Kværn lidt salt og peber over hver fisk.
 
Fisk og grønsager bages på midterste ovnrille ved 175 grader varmluft i 30 min. gerne mens kartoflerne står i bunden af ovnen.
 
Velbekomme!
SPAGHETTI M. KØDBOLLER - romantisk og rigtig italiensk
 
Sæson: Hele året
Antal: 4 personer
Arbejdstid: 45 min.
Kogetid: ca. 30-40 min.
Opskrift udviklet af "Sølvskeen" - Italiens mest solgte kogebog i over 50 år
 
Ingredienser
 
Sovs
3 spsk. olivenolie
1 løg, finthakket
1 stængel bladselleri, hakket
1 gulerod i 1-2 mm. tynde skiver
1 kvist rosmarin, friskhakket
2 dåser hakkede tomater 
Fingerdrys af sukker
salt og peber
 
Kødboller 
300 g. hakket oksekød
Blade af 3 stilke bredbladet persille, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 æg, letpisket
Hvedemel
 
Tilbehør
Spaghetti, gerne fuldkornsbaseret
Drys a friskrevet parmesan 
 
Sådan
 
Sovs
Varm olien op og svits løg, bladselleri, gulerod og rosmarin i 5 min. ved lav varme. Rør rundt af og til.
Tilsæt de hakkede tomater, smag til med salt og peber og lad sovsen simre i ca. 40 min. ved lav varme.
Lav kødbollerne imens.
 
Kødboller
Rør kødet sammen med persille, hvidløg og æg og krydr med salt og peber.
Tril dejen til små mundrette kugler, vend dem i mel og stil dem på køl i ca. 10 min.
 
Sæt spaghettien over. Koges efter pakkens anvisning i mens du bruner kødbollerne.

Brun kødbollerne let på alle sider i lidt smør og olie ved middel->høj varme til de får en flot gylden skorpe. De må ikke gennemsteges.
Skru sovsen op til middelvarme og læg kødbollerne i de sidste 5 min. af kogetiden, så de steges færdig og giver smag til sovsen.
 
Lav en bund af færdigkogt (al dente) spaghetti i en dyb tallerken og læg 1-2 grydeske sovs ovenpå med 4 kødboller. Drys revet parmesan over retten.
 
Buon appetito!
 
Tip
Servér med et godt glas italiensk rødvin til.
SPANSK GRYDERET - med kartofler
 
Sæson: Efterår, vinter
Antal: 3-4 personer
Arbejdstid: ca. 25 min.
Kogetid: ca. 25 min.
Opskrift fra folkeskolen
 
Ingredienser
1 løg i strimler
1 fed hvidløg, finthakket
400 g. skært svinekød i tern
8 skiver bacon i tern
1 tsk. paprika
2 dåser flåede (eller hakkede) tomater
1 rød peberfrugt i strimler
lidt margarine til stegning
1 spsk. hvedemel
2,5 dl. piskefløde
Evt. 1 håndfuld basilikumblade, hakkes
1 tsk. sukker
Salt og peber
 
Tilbehør: kartofler
 
Sådan
Snit løg, hvidløg, peberfrugt og bacon.
Bank svinekødet let med hånden.
Brun margarinen og svits først løg og hvidløg.
Tilsæt bacon, svinetern og paprika.
Drys hvedemel over kødet og kværn herefter salt og peber over.
Når kødet er svitset irøres tomater, peberfrugt og fløde.
Skru ned og lad retten simre for lav varme i ca. 25 min.
Tilsæt evt. friskhakket basilikum.
Smag til med salt, peber og sukker.
Servér straks med kartofler til.
 
Velbekomme!
 
Tip
Ris eller kartoffelmos går også meget fint i spænd med denne ret.
TÆRTE  - med spinat og feta
 
Sæson: Hele året
Antal: 4 personer
Arbejdstid: 10 min. + 30 min.
Hævetid: 1 times koldthævning
Bagetid: 30 min.
 
Ingredienser
 
Bund
100 g. koldt smør
200 g. grahamsmel (evt. halvt hvedemel)
0,5 tsk. salt
3-4 tsk. koldt vand
 
Fyld
200 g. løg i små fine tern
30 g. smør
300 g. helbladet spinat (frisk eller optøet fra frost)
100 g. feta i tern, friskskåret fra blok) 
2,5 dl. creme fraiche 18%
2 sammenpiskede æg
lidt revet/ kværnet muskatnød
salt og peber
150 g. revet cheddarost
 
Sådan
 
Bund
Hak smørret i melet.
Kom salt og vand i og saml dejen hurtigt.
Læg den koldt 1 times tid og lav fyldet imens.
 
Fyld
Svits løgene i smørret og køl dem af.
Skyl den friske / optøede spinat godt, læg den herefter til afdrypning og knug den godt af for væde.
Hak spinaten i grove mundrette stykker og læg den i en stor skål.
Bland løg, feta, creme fraiche og æg i spinaten og krydr med salt, peber og muskatnød.
Vend halvdelen af den revne cheddar ost i.
 
Saml tærten
Tænd ovenen på 200 grader.
Rul dejen ud til en bund på ca. 30 cm. i diameter og læg den i en smurt tærteform på ca. 28 cm. i diameter.
Fordel fyldet oven på bunden og drys den andel halvdel cheddarost ovenpå.
Bag tærten på midterste rille i den forvarmede ovn i 30-35 min til tærten er gylden og gennembagt.
Lad tærten hvile 5 min. inden den skæres ud.
 
Velbekomme!
 
TIP
Servér med en god enkel grøn salat til eller råkost.
 
!! ADVARSEL !!
Gen-opvarm ALDRIG spinat, da der er risiko for omdannelse af spinatens nitrat til nitrit som er frygtelig giftig for mennesker og dyr. Du bliver altså meget syg!! Jeg satte selv straks tærteresten på køl og blev alligevel syg ved genopvarmning. Ønsker jeg ikke for selv min værste fjende. Har du en rest spinattærte, så spis den KOLD til frokost næste dag.
UNGARNSK GULLASH - som John Price
 
Sæson: Efterår/ vinter
Antal: ca. 4 pers.
Arbejdstid: 30 min.
Kogetid: ca. 60 min
Fryseegnet: Ja
Opskrift fra: John Price
 
Ingredienser
1 kg. kød (Lige dele okse, kalv og svin i tern)
2 løg, hakkede
25 g. smør
2,5 spsk. paprika
1 spsk. mel
3 store gulerødder i tynde skiver
salt og peber
2 laurbærblade
1 spsk. kommen
50 g. tomatpuré
5 dl. bouillon (okse/ svin kan blandes)
1/4 piskefløde
 
Tilbehør:
Kartoffelmos
 
Sådan
Svits løgene klare i lidt af smørret og tag den op ad gryden.
Kom resten af smørret i gryden og brun kødet.
Irør paprika og drys melet over.
Tilsæt løgene og gulerødderne.
Krydr med salt, peber, kommen og laurbærblade.
Rør tomatpuréen ud i bouillonen og hæld det i gryden.
Lad det hele simre under låg til kødet er mørt.
Fjern låget og lad væden koge ind. Tilsæt herefter piskefløden.
Lad det koge nogle minutter endnu.
 
Servér med kartoffelmos og rødbeder.
 
Velbekomme! 
 
Tip
Der kan evt. kommes en god klat creme fraiche på hver portion.
 
ÆGGEKAGE - Ovnbagt med friskklippet purløg (og bacon selvfølgelig)
 
Sæson: Forår
Antal: 2 personer
Arbejdstid: 15 min.
Bagetid: ca. 20 min.
 
Ingredienser
8 æg, pisket
salt, peber
1 tsk. bagepulver
1 dl. fløde eller mælk
Lidt margarine til smøring af ovnfad
 
Pynt
2 tomater i skiver
Et par agurkeskiver
2 pakker bacon i skiver, tørstegt
1 bundt purløg, fin-klippet
 
Tilbehør
Friske rugbrødsskiver
 
Sådan
Tænd ovnen 200 grader, alm. ovn (ikke varmluft)
Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen med fløde, salt og peber.
Tilsæt bagepulver. Det gør æggekagen let, luftig og får den til at hæve.
Smør et mindre ovnfast fad med margarine og hæld æggeblandingen i.
Bages i ca. 20 min. v. alm. ovn til den er fast, hævet og en anelse gylden.
(OBS - undgå at åbne ovnlågen under bagetiden, da det kan hæmme hæveprocessen!)
Tør-steg imens baconen på en pande til de er flotte gyldne/ mørkebrune.
Læg dem på en flad tallerken med køkkenrulle, så fedtet suges af og de bliver sprøde.
Læg tomaterne på æggekagen ca. 10 min. før den er færdigbagt.Pynt den færdigbagte æggekage med agurk, friskklippet purløg og nogle baconskiver.
Servér med rugbrødsskiver til og resten af baconen.
 
Velbekomme!

Tip
Kan også laves i omelet-stil med fyld af 1/2 rød pebefrugt i fine tern samt 1/2 finthakket hvidt løg. Istedet for bacon kan pyntes med spansk skinke, efter endt bagetid.
Theas Livsarkiv - En verden af oplevelser