PRAKTISK
Ugerne opdateres løbende under graviditeten.
Ugeskift hver lørdag.
De angivne mål på barnet er almene gennemsnitsmål på fosterbørn fra hoved til hale i netop den angivne uge.
UGE 21
Barnet vejer ca. 450 g, og det er næsten halvt så langt, som når det fødes.
Den første afføring er begyndt at dannes i barnets tarm.
Barnet har øjenvipper og er ivrig efter at bevæge sig.
Starter ugen med 6 km løb på 35 min. Dejligt! Men sidst på ugen må jeg tage mine ord i mig igen. Jeg er ved at være kluntet, træg og udspilet. Varer nok ikke længe for jeg skal til at gå i stedet for.
2. jordemoderbesøg bliver overstået med en masse info om amning. Synes nu nok der er lige lovlig længe til det bliver aktuelt! Dog var det hyggeligt igen at høre hjertelyd fra den lille pusling :-)
Fik også at vide, at det hårde på min mave faktisk er plukveer (hvilket er normalt), men jeg troede nu bare det var moderkagen, jeg kunne mærke. Interessant. Ja, så blev jeg det klogere ;-)
Kan nu også mærke liv stort set hver dag og maven er ved at blive pænt stor.
Samtidig har jeg observeret en smule råmælk lække. Sjovt - så er d
er virkelig hul igennem hanerne ;-)
Scanning for misdannelser onsdag d. 22. sept.
Alt er vel og ser fint ud - både lemmer og organer. Dejligt!
Fik lige et par skønne (men lidt utydelige) 2D billeder med hjem af ansigt, krop og små krydsede ben. Bliver altså spændende hvordan puslingen ser ud, når den kommer til verden :-D
UGE 22
Barnet er sikkert mest aktivt mens du hviler og vugges let i søvn, når du bevæger dig. Barnet har nu rigtige ører, som det kan høre jeres stemmer med.
Livmoderen når op over navlen, og barnets bevægelser kan mærkes udenpå maven. Dit hjerte slår stadig ca. 15 slag mere i minuttet, end når du ikke er gravid.
Jeg mærker nu liv flere gange om dagen. Er i en periode hvor jeg føler mig ret træt morgen og eftermiddag/ aften. Har også haft lidt lændesmeter, specielt i venstre side, de sidste 3 ugers tid. Mon det er den nye hverdag i job eller kan det være graviditetssymptomerne der langt om længe indhenter mig?
UGE 23
Barnet måler over 20 cm og vejer op mod 550 gram. Lårbenet måler ca. 4 cm. Hovedets diameter er 50-60 cm.
Barnet laver små vejrtrækningsøvelser, evt. slugt fostervand presses ud ved fødsel. Hudens pigment dannes. Barnet kan sutte. Øjenbryn og øjenvipper kan ses tydeligt.
Ugens første 4 km-løb går super med en fin løbetid.
Har nu også nogle halsbrand-lignende symptomer om aftenen. Jeg er sikker på, at en frisklavet smoothie eller en kop varm kakao med håndpisket flødeskum kan kurrere noget af det? Hihi..
Så blev baby-joggeren købt! En af de vigtigste udstyrsting for en baby, som er så heldig at få en mor, der elsker løb og frisk luft ;-)
UGE 24 (6 mdr.)
JUHUUU...6 mdr.! Endnu en milepæl er nået :-)
Barnet er ca. 30 cm langt og vejer ca. 650 g.
Lyden af stemmer spiller en vigtig rolle for de allerførste bånd mellem forældre og barn. Måske genkender barnet de sange, du synger nu, når det er født. Hvis barnet blev født nu, kunne det overleve.
Der er liv i puslingen flere gange om dagen.
Jeg løber stadig 4 km i ét stræk, så jeg er fuldt ud tilfreds.
Så blev autostolen købt. Dejligt. Der er både taget højde for sikkerhed, komfort, design og farve - og ikke mindst at den passer ind i bilens indtræk og stil! Der var vist én der var mere interesseret i dét end mig ;-)
UGE 25
Barnet vejer 800 g og måler 24 cm fra isse til fod.
Det stof, der sørger for, at lungerne folder sig ud ved fødslen, er ved at blive dannet. Derfor vil barnet stadig have brug for lidt hjælp til at trække vejret, hvis det blev født nu.
Du har lettere ved at få krampe i læggene nu.

I denne uge er det efterårsferie og det bliver til en hyggetur med svigermekanikken til Amsterdam. Ud over lækker mad, gågader, kanaler og velsmagende hollandske pandekager, fik jeg mig endelig et par ventejeans samt to langærmede ventebluser. Ahh... lige hvad jeg manglede.
Derudover fik puslingen sit første stykke legetøj. En blød optrækkelig musikbamse ♪ ♫. Myten om at barnet kan høre musikken gennem mit maveskind og genkende melodien efter fødslen, skal da lige afprøves. Man er vel bare lidt taknemmelig, hvis nu det er sandt, at barnet bliver beroliget og lettere falder i søvn, når det senere hen genkender de søde toner ;-)
2. graviditetsbesøg hos lægen: Alle tal og prøver er tip-top. Dejligt!
Jeg har taget ca. 5 kilo på. Da puslingen vejer knapt 1 kilo nu, må det godt nok gå stærkt de sidste uger indtil uge 40, hvis den skal nå at tage min. 2 kg. mere på!
UGE 26
Barnet måler ca. 32 cm fra isse til fod, 23 cm i sædehøjde og vejer ca. 850 g. Fødderne måler 5 cm.
Øjnene kan skelne lys og mørke, de åbner og lukker sig og ser til siderne. Barnet tager hænderne op foran øjnene, når lyset rammer det.
Hvis du er ked af det, har for travlt eller måske er stresset, mærker barnet det, og det reagerer på de stress-hormoner, som frigives. Hvis du er glad, er det tilsvarende, endorfiner, der sendes til barnet.
Det er svært at få luft, når jeg cykler. Det er som om mave og ben ikke rigtig længere kan enes om pladsen.
Kollegaerne synes nu, at jeg efterhånden er blevet "tyk". Jeg er glad for, at jeg kan sige, det heldigvis bare er graviditetens skyld ;-) Hehe.
Jeg har vinket farvel til mine sidste par jeans i garderoben og højst sandsynligt også snart den sidste trøje. Det var ret trængt at være ude på vente-shopping med min Muddi, så jeg ikke skal gå og fryse hele vinteren, pga. gabende og småt tøj.
Løbehastigheden er faldet en del. Før løb jeg 9-10 km/t. Nu er den nede på kun 7 km/t. Menneskets gennemsnitlige gangtempo er ca. 5 km/t, så det kan ikke vare længe, før jeg skal til at gå. Det er efterhånden også blevet lidt akavet at ligge på maven og lave rygbøjninger. Hvordan styrker man så ryggen den sidste tid, hvor der kommer ekstra mange kilo på maven?
UGE 27
Barnets fod måler ca. 4 cm, lårbenet ca. 5 cm, og hovedets tværmål er ca. 7 cm.
Barnets hud er rynket og mørkerød. Det er stadig magert, fordi fedtet i underhuden endnu ikke er dannet. Barnet blinker regelmæssigt og ansigtet bliver rundere i kinderne.
Barnet har nu, hvad det behøver til et liv udenfor livmoderen. Mange kvinder føler omkring dette tidspunkt i graviditeten en del besvær. Det kan være at du har ondt i ryggen indimellem, fordi det begynder at blive hårdt at bære barnets vægt og de ekstra kilo, du selv har.
Så fik jeg endelig en dejlig varm vente-vinterjakke sponsoreret af svigermekanikken. Dejligt! Så skal jeg ikke længere ankomme kold og blå til stationen om morgenen, efter en 4 km cykeltur i en noget beskeden tynd (og efterhånden ret stram!) forårs-lærredsjakke. Nu ser vinteren straks noget mere rar og behagelig ud og der kan komme al den sne, der vil :-D
Der bliver travlt i weekenden og efter arbejde, eftersom jeg skal aflevere mit speciale i "Kommunikation og Formidling" i denne uge.
Det 3. jordemoderbesøg gik rigtig fint. Selv blodtrykket var helt i top, selvom min specialeeksamen venter i nærmeste uge ;-) Hehe. Min livmoder måler nu 27 cm. i vertikallinje og puslingens hjerte slår fint.
Jeg er først nu begyndt at tænke mere over fødsel. Det er taget til efterhånden, som maven vokser. Måske er det fordi, jeg mere og mere undrer mig over, hvordan puslingen skal komme ud, jo større den bliver. Der følger jo trods alt en uundgåelig smerte med af en hvis grad ;-)
UGE 28 (7 mdr.)
Barnet vejer ca. 1000 g. og er 35 cm langt. Den gennemsnitlige vægtstigning er fremover ca. 200 g/uge.
Lungerne udvikles dag for dag og vejrtrækningsøvelserne bliver mere regelmæssige.
Undersøgelser viser, at barnet nu kan drømme, og man mener, det har evnen til at mindes. Tungen kan nu føle og barnet undersøger fingrenes størrelse og facon.
Vær opmærksom på at det anbefales, at du maks. løfter 5-6 kg. fra dette tidspunkt! Begræns tunge træk og skub.
Der er godt med liv i puslingen denne uge. Måske er den også glad for, at jeg nu fik overstået eksamen i mit kommunikations-speciale med bravour. Nu kan jeg nemlig slappe af og nyde aften og weekender uden stress og jag. Mon ikke der bliver tid til musik for puslingen, bagning til Teddy og lidt forkælelse til mig selv?
Min mission er at finde en badedragt, da det nok ikke varer længe, før løb får sin ende pga. glatte veje. Motionen skal jeg jo lige holde i stram line ind til fødslen og det er jo gået rigtig godt indtil nu i hvert fald. Nu er der trods alt kun ca. 2½ mdr. tilbage... Uha! det går lige pludselig stærkt.
UGE 29
Barnet vejer ca. 1300 g og måler 37 cm fra isse til fod. Barnet trykker på dine indvolde, det bevæger sig og strækker sig.
Livmoderen kan trykke en del nedad på de store blodkar nu. Det kan betyde, at dine blodkar ses tydeligere på benene, og nogle gravide får åreknuder. En del får også væske i kroppen. Det bedste, du kan gøre, er at sætte dig med benene oppe på en stol.
Uff! Åreknuder - det lyder uhyggeligt! Egentlig lyder det meget godt at sætte sig mageligt tilrette med begge ben oppe på en stol. Mon ikke anbefalingen om at sidde med benene oppe er en gyldig undskyldning for ikke "at kunne gøre rent og vaske op?" hehe..
Egentlig kan krampe i storetåmusklen hele vejen ned igennem svangen ikke anbefales. Det gør saft suseme ondt! Var lige ved at tro, at jeg aldrig kom til at gå igen på den fod.
Er begyndt at læse i folderen om smertelindring under fødslen. Pyha! Der er mange muligheder, men aner ikke hvad der virker på mig. Synes nu det lyder rarest at starte med det mest naturlige og milde (vand, varme og massage) fremfor de "hårde" varer som morfin og kanyler - Oahhh!! Hvad der i realiteten bliver nødvendigt må tiden og smerten jo vise.... ;-) Det er jo ikke til at gøre sig klog på noget, man ikke har prøvet før.
UGE 30
Barnets længde er 38 cm. fra isse til fod, og vægten er ca. 1500 g. Hovedet er næsten 8 cm. i diameter.
Nu er barnets lunger næsten helt modne, og barnet øver sig stadig ved at hæve og sænke brystkassen. Barnet kan smage og har følesanser. Den rynkede hud er blevet glattet ud. Testiklerne har bevæget sig ned i lysken. Barnet kan nu selv kontrollere sin kropstemperatur.
Graviditetshormoner har gjort dine ledbånd bløde, og du oplever formentlig smerter i ryggen. Prøv at rette ryggen, når du står og sidder. Moderkagen er stadig på hårdt arbejde, for at sikre, at barnet kan vokse sig stort. Derfor lyt til kroppen, og hvil dig ind imellem, også hvis du er øm i kroppen.
Tror mine BH'er efterhånden er krympet i vask ;-) Synes de er blevet ret små i omkredsen...
Jeg har nu investeret i en badedragt, så nu er det bare om at springe i baljen og få svømmet nogle fornuftige baner. Så kan jeg glemme alt om frost, sne og glatte veje :-)
Gæt hvem der har en følelse af mursten i maven, hver gang hun skal vende sig i sengen. hihi... Ja det er bestemt ikke blevet nemmere som ugerne går.
UGE 31
Barnet vejer godt 1600 g og måler 39 cm fra isse til fod.
Det sover meget af tiden og har stadig stor bevægelsesfrihed. Hos de fleste har barnet endnu ikke lagt sig til rette med hovedet nedad. Hvis du føler dig mere besværet nu, kan du gøre det lidt lettere for dig selv, hvis du fordeler vægten fra fx. indkøbsposer ligeligt mellem dine to hænder.
2 indkøbsposer må give én indkøbspose i hver hånd, men skal jeg så købe to af hver vare, så vægten OGSÅ bliver lige fordelt? Nu forstår jeg bedre, hvorfor madbudgettet bliver dyrere når der kommer børn i billedet. Hehe...
Så blev der tilbagelagt 50 baner i svømmehallen i den nye badedragt. Den svømmer nu udemærket taget størrelsen i betragtning. Satser på at komme afsted 3 gange om ugen. Skønt! Nogen der vil med?
4. jordemoderbesøg.
Alle tal er fine. Barnet ligger med hovedet nedad. Hun skønner, at puslingen vejer ca. 1800 g.
Nu er der præcis 2 mdr. til termin og jeg har taget ialt 7 kg. på (Godt det ikke er juleknas!)
UGE 32 (8 mdr.)
Barnet måler ca. 40 cm fra isse til fod og vejer ca. 1700 g.
Moderkagen vejer ca. 380 g. Barnet har nået halvdelen af sin fødselsvægt og skal tage ca. 2 kg mere på i de sidste 8 uger.
Drenges testikler er nu klar til at lægge sig i pungen. Nyfødte børn kan huske et bestemt musikstykke, som de har hørt jævnligt fra omkring denne uge.
Så går årets juletur med forældre og svigerforældre til Hamborg. Tre dage med masser af julehygge og lækkerier. Om morgen på vej til arbejde, hvor jeg kører i forfærdeligt snevejr på motorvejen, får jeg tiltagende lændesmerter. Av hvor det jager i venstre side! Jagene kommer i bølger samtidig med tiltagende ubehag i form af ophedning, kvalme og en ubærlig mundtørhed. Jeg kan næsten ikke køre mere og føler jeg snart skal kaste op. Har bare lyst til at ligge ned! Heldigvis når vi frem til Kolding i tide og alt går i sig selv igen. Underlig oplevelse..
På vej fra arbejde i Kolding og til Hamborg får jeg saft-suseme selvsamme oplevelse igen på køreturen. Om aftenen kan jeg næsten ikke sove pga. smerter i venstre side af lænden. Jeg kan ikke finde ro, for hver gang jeg prøver at slappe helt af i kroppen kommer der et forfærdeligt jag. Til sidst får jeg kvalme og rysten i kroppen, ja næsten som om jeg hundefryser, selvom jeg ligger under en varm dyne. Er mega tørstig, men har ikke lyst til at drikke noget.
Hvad pokker sker der?? Har aldrig oplevet noget lignende. Får bakset mig ud på badeværelset og mine ben sitrer som en gal. Snart går det i sig selv igen og jeg kan endelig lægge mig til at sove. Uff! Håber ikke at dette fortsætter hele juleopholdet! Jeg har intet mærket siden den dag.
50 våde baner bliver tilbagelagt i svømmehallen flere gange om ugen. Tid: ca. 45 min. Nu er der ikke mange uger tilbage til termin. Bliver mere og mere spændende...
UGE 33
Barnet vejer ca. 2000 g. og måler ca. 42 cm. fra isse til fod.
Det kan være muligt tage fat på en lille fod eller numsen engang imellem. Underhudens fedt øges, og musklerne udvikles stadig. Barnet hikker indimellem, måske fordi det sluger fostervand. Din livmoder fylder så meg
et nu, at den skubber til dine organer, og det kan knibe at få plads til et helt måltid ad gangen.
Så blev det til et besøg på Svendborg Føde- og barselsafdeling. Først en masse info om smertestillende midler og metoder, dernæst lidt om amning og formaliteterne under og efter fødsel. Rundtvisningen var både spændende og lidt underlig. Jeg fik lidt fornemmelsen af "Hvad laver jeg her?", men snart er tiden jo inde.
Vi så både "pine-stolen" og det store romantiske badekar... Ja bare man kunne ligge der og nyde det med god servering og en lille "velkommen-til-verden-sjus" mens man føder, men det er vist lige knap, hvad jeg kan forvente af en fødsel ;-)
Jeg håber Teddy hørte godt efter, hvor på de laaaange gange alle faciliteter og remedier befinder sig. Han kan godt tage kondiskoene på, når tiden er inde, for jeg kommer til at knipse en del efter service ;-) hehe...
UGE 34
Barnet vejer ca. 2200 g. og måler ca. 43 cm. fra isse til fod. Foden måler 60 mm.
Barnet er lyserødt i huden nu. En del børn sutter på deres egen finger. Nogle mener, at barnet nu kan fokusere med øjnene. Det kan skelne mellem nat og dag. Der er ca. 1 liter fostervand.
Den sidste arbejdsdag på IBC Kolding, hvor er det mærkeligt. Fik en dejlig afsked med lækkert kagebord, fine gaver og mange lykønskninger med den kommende ny. Hvor er de kollegaer dog søde :-)
Juleferien står nu for døren og snart barsel. Tiden er bare gået stærkt, både på arbejde og med mavsen.
Uff! Endnu en omgang lægkrampe midt i nattens ellers så gode søvn. Vågner med et sæt og på et splitsekund står jeg på gulvet i mørket for at strække benet ud. Ouch! Tilbage under den varme dyne. Zzzzzz....
3. lægebesøg: Vægt, blodtryk og prøver til UG med kryds og slange. Dejligt!
JULEAFTEN i Svendborg. Skønt, men underligt at tænke på, at om et års tid er der en lille én mere i selskabet :-)
UGE 35
Barnet vejer ca. 2500 g. og måler ca. 44 cm. fra isse til fod. Lårbenet er ca. 66 mm langt, og foden måler ca. 65 mm. Barnet øger sin vægt med 25-30 g. hver dag.
Det kan stadig svømme rundt. Hvis barnet ændrer bevægelsesmønster, kan det skyldes, at det har vendt sig med hovedet nedad. Nogle kvinder har ondt i ryggen nu. Ledbånd og muskler bliver slappere.
En tur med overnatning i Tyskland i mellemdagene er ikke dårligt, trods min lænd téer sig igen på den lange køretur. Det fører til hedeture, kvalme og mundtørhed i en ret ubehagelig grad. Nøjagtig som på Hamborgturen primo december. Mystisk at det pludselig opstår under kørsel...
Vi bor på et dejligt hotel i Dersau (Sydøst for Flensborg) med super udsigt til stor isbelagt sø og snelandskab. Tiden står næsten stille.... Efter nogle timer i Plön gågade inkl. et strejf af det store hvide slot, gør det godt med lidt varm kakao og et lækkert stykke frugttærte på en lille hyggelig lokal café.
Aftensmaden står på hummersuppe, dyrevildt og vildsvin - ja puslingen bliver rigtig forkælet bagved navlen. Den efterfølgende morgen sover vi længe og står op til den smukkeste søudsigt og den lækreste morgenbuffet. En gåtur langs søen giver dejlige røde frost-kinder inden turen går mod DK igen.
Og hov! Mon ikke det lige bliver til et stop i Kære Børn i Kolding på hjemturen? Vi køber da lige en seng, en puslekommode og et badekar m. stativ med hjem + det løse... Hjemme venter oprydning og delvis aflivning af kontormøbler, så puslingen kan få sin plads på vores eneste ekstraværelse. Pyha! Det bliver ikke en nem opgave på de få kvm.
Nytårsaften 2010 nyder vi på Hotel HC Andersen i Odense sammen med ca. 598 andre feststemte gæster. Vi skal da lige benytte lejligheden til at slå os rigtig løs, inden den lille kommer til verden. Først velkomstdrink, så 4 retter mad + kaffe med sødt og så er der lige champagnen. Lidt underligt at drikke æblemost m. brus til alle aftenens udsøgte retter. Vi får rigtig svinget træbenene til livebandet og puslingen får sit livs største (og måske sidste) store gyngetur i livmoderen. GODT NYTÅR DERUDE!
UGE 36
Barnet måler ca. 45 cm fra isse til fod. Hovedet er ca. 9 cm i tværmål.
Barnet er næsten fuldbårent. Det er trængt dybere ned i bækkenet, maven er sunket ned, og det mærkes måske lettere at trække vejret. Hvis barnet ligger med numsen nedad, vil man forsøge at vende det.
Ja det er nu næsten ikke til at forstå, at der kun er 4 uger til termin. Alt kan ske fra nu af og frem til midt februar...
5. jordemoderbesøg gav også fine resultater i mål og prøver. Jeg har nu samlet taget 8 kg. på og det kan jeg jo ikke klage over. Måske giver det mig et reelt håb om, at maveskindet ikke hænger ned i knæhøjde som et hæsligt skørt efter fødslen ;-)
Jordemoderen skønner barnet til d.d. at veje ca. 2900 g. Puslingen ligger nu i klar-til-start position, så nu må vi se, hvornår den vil ud.... Spændende!
På fødselsforberedelseskursus lektion 1 var vi 12 højgravide kvinder. Pyha - en masse info om fødselstegn, plukveer, veer og fødsel. Interessant, men mærkeligt med alt den info og så ved jeg alligevel ikke, hvordan mit forløb bliver. Man får en masse at vide og tror man ved noget, men det gør man bare ikke alligevel ;-)
Slutter ugen af med endnu 50 dejlige våde svømmebaner. 1,25 km i badedragt med bule. Dejligt!
UGE 37
Barnet vejer ca. 2800 g.
Tarmene er fyldt med den første afføring, meconium. Livmoderen når helt op til brystbenet nu. Jordemoderen kan fortælle, om barnets hoved står fast. Hvis barnet bliver født nu, regner man det ikke som for tidligt født.
Så er alle lyse babytekstiler vasket, kontoret delvist ryddet, liften klargjort, puslekommoden samlet og de første tekstiler lagt i. Dejligt. Nu er vi beredte til de første måneder af puslingens liv.
Okay, lige bortset fra al den lækre hjemmelavede mad, der burde ligge klar i fryseren... Hvis du ikke har noget at lave, så kig endelig forbi med tærter, supper, gullash, frikadeller og... så giver vi kaffen ;-)
Fødselsforberedelseskursus lektion 2 byder på en masse info om vejrtrækning, veer og smertelindring samt en større udveksling af underlige tanker, bekymringer og spørgsmål, der flyver i alle retninger over de gravides bord i lokalet.
6. jordemoderbesøg er ren pral. Alt er som det skal være og puslingen ligger stadig med hovedet nedad.
UGE 38
Barnets vægt er ofte mere end 3000 g. Moderkagen er mellem 20-25 cm i diameter.Det bevæger sig nok lidt mindre nu, og det kan tage 30 g på pr. dag. 
Måske mærker du barnets hoved mod din bækkenindgang. I Danmark føder 5 % af de gravide i denne graviditetsuge.
Fødselsforberedelseskursus lektion 3 (med partner) med rundtvisning på Svbg. Føde- og Barselsafdeling springer vi over, da vi lige har været til Åbent-Hus arrangement i december.
Dejligt at sne og is nu er væk. En tur på cyklen i det flotte vejr er bare lykken. Utrolig at jeg stadig kan cykle så kort før termin.
Stadig ingen bemærkelsesværdige fødselstegn, medmindre shopping hører under den kategori? Fik lige købt en par lækre forårs Ecco-sko på udsalg. Nu er der ingen undskyldning for at lade barnevognen stå stille.
UGE 39
Barnet vejer i gennemsnit ca. 3200 g og måler ca. 50 cm fra isse til fod. Hovedets tværmål er ca. 9 cm.
Barnet sover meget, fordi det tager på kræfterne at udvikle sig. Der er også mindre plads, så det bevæger sig mindre. Du kan føle dig tung og kan have svært ved at finde ordentlig hvile om natten. Hvil dig i stedet i løbet af dagen.
8 dage til termin og lige lidt lægkrampe om natten. Arrrgghhhh...!
Sidste 50 baner i svømmehallen er klaret og klippekortet er opbrugt. Nu er der lagt op til gå-ture resten af tiden, så håber vejrguderne byder på tørre veje og stier ;-)
7. jordemoderbesøg ligner de andre. Intet at sætte en finger på. Hun skønner puslingen til at veje ca. 3500 g. Mit mavemål er tiltaget med endnu en cm. og min vægtøgning siden start er stabil på 8 kg. Ikke dårligt at jeg har tabt mig mens puslingen bare spiser, vokser og tager på. Så skal der bare lige strammes op efter fødslen :-D
Fødselsforberedelseskursus lektion 4 om amning. Lyder både hyggeligt og teknisk, men mon ikke det lykkes ;-)
UGE 40
Barnets vægt er ca. 3500-4000 g, og det måler ca. 50-53 cm fra isse til fod.
Barnets hoved presser mod din blødgjorte livmoderhals. Nogle kvinder
generes af diarre i slutningen af graviditeten. Det skyldes formentlig, at hormonet prostaglandin øges og får tarmen til at tømme sig. Det er helt naturligt.
Kommer der kraftige plukveer, er de med til at afkorte livmoderhalsen. Alligevel kan det godt være, du skal vente et par uger endnu, inden du bliver mor.
Terminsdagen d. 29. januar 2011 er nu nået og det gør det ekstra spændende, hvornår de første fødselstegn viser sig. Venter, venter, venter....måske er det derfor det hedder "at vente sig" ;-) Jeg kan nu regne ud, at det varer max. 14 dage før vi er forældre, eftersom gravide højst må gå 2 uger over tid. Hvilken dag mon det bliver?
8. (og sidste) jordemoderbesøg, alt er som det skal være. Min mave er øget med 1 cm. vertikalt målt og baby skønnes til at veje ca. 3700 g.
Nu er der tillige bestilt tid til undersøgelse på Svbg. sygehus i næste uge, hvis jeg når så vidt. En mulig igangsættelse er nok lige tidlig nok at prædike om endnu ;-) Hver dag er spændende, hver dag kan blive starten på den længe ventede fødsel :-D
Mange ringer eller skriver efter nyheder. Dejligt med interesse for vores store begivenhed. Det sætter vi pris på. Desværre har vi intet nyt haft at fortælle, men jeg ved, at vi alle er lige spændte og nysgerrige efter det lille pus' ankomst til verden!
UGE 41
Det normale fødselstidspunkt har vide grænser. Uge 38-39-40-41- 42 er lige normalt. Jo tættere på terminen, jo større utålmodighed. Ofte ringer velmenende venner og familie dagligt og spørger, om der er sket noget. Husk, at alle andre er spændte, nysgerrige og utålmodige, som I selv.
Så nåede jeg alligevel ind i uge 41. En uge der byder på forundersøgelse (scanning og indre undersøgelse) og måske igangsættelse. Nu må vi se om jeg når så vidt eller puslingen kommer os i forkøbet ;-) Ifald afsløres de to datoer ikke på forhånd her i dagbogen eller på anden vis ;-)
4 km gåtur og en tur i bio kan da lige nås inden den lille kommer. Det er jo om at udnytte tiden fornuftigt og ikke bare sidde og vente ;-)
D. 8. febuar 2011 (uge 41+3) skal jeg til forundersøgelse til en mulig igangsættelse senere på ugen, men alt tager en drejning denne dag... På kun 2 timer og 30 min. sker miraklet...
Det blev en PIGE!