Tobie Wiberg - Stylecoach og slankekonsulent

Om mig

Tobie Wiberg - Personlig stylist og stylecoach
Jeg er er uddannet og certificeret stylecoach fra StyleWise Academy ved Tini Owild.

Tini Owild er en af Danmarks førende stylister, der med sine snart 18 år som stylist, har stor kendskab og erfaring med styling. Hun er ligeledes certificeret coach hos Sofia Manning. Tini har skabt skabt en unik uddannelse, der kombinerer disse to verdener: Styling og coaching = Stylecoach.
 
 
 
Jeg er desuden uddannet Sundhedscoach hos At Work, og kan dermed også coache på almindelig vis. Uddannelsen har givet mig en ekstra kompetence og styrke i forhold til min stylecoaching og passion. 
 
Som stylecoach har jeg redskaberne til at style med en coachende indgangsvinkel. Det betyder, at jeg ikke kun ser på kropstype, snit og farver. Jeg ser også de hæmmende overbevisninger, der kan medvirke til, at den ønskede forandring omkring styling udebliver. Med humor stiller vi skarpt på, hvorfor du evt. ikke kan gå i nederdel, jakkesæt eller lignende.
 
At arbejde med de hæmmende overbevisninger sammen med styling vil skabe og muliggøre større udvikling og vedvarende forandring.  

Udover det er jeg uddannet pædagog og mener, at min uddannelse som pædagog komplementerer uddannelsen som stylecoach, da jeg herved samler mine erfaringer, kompetencer og kvalifikationer i mødet med et andet menneske - i mødet med dig!

I mit arbejde som pædagog, stylecoach og sundhedscoach, ønsker jeg at skabe et ligeværdigt forhold, hvor jeg i dialog og samarbejde, skaber rammerne for udvikling og forandring. 

Mode og tøj har min bevågenhed, men vigtigst for mig er at arbejde med selvtilliden og selvværdet. Og her er tøjet ikke det primære, men dog vigtigt. Man siger, at det første indtryk varer, og vores ydre er vores visuelle visitkort. Klæder skaber folk!

Jeg har set mine kunder blomstre og arbejde med sig selv efter en session. For nogle har det været svært at tage i mod komplimenter og være centrum for folks samtale efter en make-over. Nogle arbejder med deres hæmmende overbevisninger og føler sig befriet med energi, overskud og glæde. Det er disse følelser, jeg ønsker at fremelske og derigennem arbejde med kundens selvværd og selvtillid. 
 
At ændre stil er ikke nok, men en start på en rejse til ukendte områder. Du skal ville det! 
Personlig stylist og slankekonsulent Tobie Wiberg  | Tlf.: 23 60 29 57 | toble2005@yahoo.dk