Tips og råd

Kunne din stil være bedre eller har du problemer med at sammensætte de forskellige tøjdele? Det er ikke nemt at skabe sig en fed tøjstil. 
 
Nogle har et flair for det, mens det er sværere for andre. På denne side er der hjælp at hente. Vi har nemlig samlet vores bedste modetips til dig. 
 
Læs med for at få gode tøj tips og råd - der skal nok være et par ting du kan tage dig med videre. 
 
1. Stil og personlighed skal matche hinanden
De færreste tænker over det, men din tøjstil og personlighed er faktisk to alen af det samme stykke. Der er i hvert fald god grund til at betragte det sådan. 
 
For tøjet er sammen med frisuren, skoene og ens accessories, en væsentlig del af dit samlede udtryk som person. Hvad vil du gerne have det skal være?
 
Hvis du er en stille og rolig person, er en hawaii skjorte nok ikke valget. Hvis du ønsker et råt og sejt udtryk, er en norsk sweater nok ikke det rigtige. 
 
Så indtænk din personlighed og ønskede udtryk, næste gang du handler tøj. Det betyder mere end du tror. 
 
2. Smid gammelt og slidt tøj ud!
Det kan være svært at lægge sin favorittrøje fra sig, eller hvis man har et par bukser, der sidder perfekt. 
 
Sandheden er bare at slidt og gammelt tøj ser dumt og til tider usselt ud. Specielt hvis der er kommet huller på bagdelen eller i armhulen af din trøje. Med det samme det sker, bør du ikke være i tvivl! Den skal i skraldespanden. 
 
3. Få inspiration framodeblade, webshops etc. 
En af de svære ting er at få inspiration til sit næste køb. For hvilken vej blæser det og hvad der modens nuværende tendenser? Det kan være svært at følge med. 
 
Nogle der følger med 24/7 er landets modeblade og webshops - det er de nødt til. Så prøv at besøge dem, for at tjekke de seneste varer og tendenser ud. 
 
Det kunne ligeledes være til et arrangement eller en modemesse, hvis du er til den slags. Du kan eventuelt tjekke vores top 10 over modeblogs her
 
4. Skid på mærket!
Alt for mange har for travlt med at fokusere på mærket, snarere end prisen, kvaliteten og ikke mindst tøjdelens design. 
 
Luksus brands og tøjmærket er kun et levn fra Forbrugsfesten og bør ikke være særlig vigtig når du shopper. Det er klart, at det stadig er en effektiv måde til at vise man har mange penge - hvis det er formålet?
 
For forbrugere med en almindelig økonomi, er der kommet så mange fede og prisvenlige mærker, du bør vælge over de alt for dyre luksusbrands. 
 
I forlængelse deraf, bør det ikke have betydning om du går iført tøjdele fra 2 eller 5 mærker. Så længe det hele matcher hinanden og ser fedt ud. 
 
 
Du kan læse meget mere om hvorfor din tøjstil er vigtig på forsiden af Tøjmærker