Tilbageblik på 2011 i tekst og billeder
Vi startede 2011 med en meget kold (og lang vinter) , men hestene blev ret hurtigt vant til kulde og sne så de var på fold hele dagen som vanligt. Så selvom der blev båret rigtig meget vand ud i stalden pga. frosten, blev vi alle sammen helt vinter vante.
Pludselig kiggede foråret frem og med de varmere vinde kom en ny føl sæson hos mig, begge de føl vi selv ventede i år var af førstegangs hopper, så jeg var oppe ekstra mange gange for at være helt sikker på at være der. Der lykkedes også v Shania som fik et yndigt hoppe føl e. L’espoir , som efter lang tids overvejen kom til at hedde Toftgaards L’nuit.
Da jeg var i sønderborg hele sommeren måtte mor være vagt ved Hope, da hun skulle fole. Det klarede hope til UG og fik et super dejligt hoppeføl fuld af spillopper. Hende havde vi navn til allerede inden hun blev født og hun hedder Toftgaards New Hope.


2011 blev også året hvor Cathrine solgt sin pony Bjerregaarsds Zenta, som kom til Århus og har det rigtig godt, det virker som om hun er faldet lige ind i deres hjerter. Planen er at vi skal på besøg i Januar.
Så blev jeg også både faster og gudmor til en lille Rosa , og jeg glæder mig selvf. til at følge både hende og storebror Hans i fremtiden.
Bellis er still going strong og jeg nyder hendes selskab, og så håber vi at vi i 2012 kunne være så heldig at der kommer et barnebarn ( en lille alpha ).
Det forgangne år har langt fra været det mest aktive stævneår jeg har haft (langt fra) ;-) , men måske Liberty og jeg skulle komme af sted, det tror jeg ville falde i go jord. Det er da også tanken at vi i 2012 skal genoptage traditionen med Morsø stævnet , så vi krydser fingre for godt vejr.
Hope er netop sat til salg og det bliver så absolut med tåre i øjnene at hun forlader bakkegården, og hvis ikke vi finder en helt rigtig familie til hende så bliver hun her, for hun er simpelthen den sødeste pony man kan tænke sig.
Men alt i alt må man sige det har været en godt år for alle beboere her på bakkegården, og vi ser med spænding frem mod hvad 2012 måtte bringe.