Nå, mon ikke det er tid til er opdatering efter ca. 2 mdr. radiotavshed :-) Tiden er bare fløjet af sted, så har slet ikke nået at føre hjemmesiden up to date.
December måned gik med hestene og skole, vi havde den sidste lange skoleperiode, som virkelig trak tænder ud ! Og kan melde, at immunologi absolut ikke er et emne, der fanger mig. Med en dag der starter kl. 5.00 og slutter efter 21.00, bliver det ikke til så meget ud over det der absolut skal laves.
Liberty havde jeg dog bestemt skulle rides uanset, så det er så fedt at han kan rides i al slags vejr inkl. mørke, og han tager det hele i stiv arm.
Jeg var (som altid) på forkant med julegaverne, så 1 dec. var jeg meget tæt på færdig med det ræs ;-)Vi er en stor familie, og syntes altid jeg prøver virkelig at finde på det ”rigtige” til dem alle sammen, så starter man for sent kan det godt blive ret kaotisk. I år kunne jeg se frem til en ret lang juleferie, da der blev inddraget nogle studiedage i den forbindelse både fra skolen og den kliniske underviser. Så tanken var at nu! skulle eksamenslæsningen have en over nakken. De par timer der kan klemmes ind i en alm. dag, giver simpelthen ikke nok. Dertil kommer at eksamen for dette modul i meget høj grad var udenadslære (ikke lige min favorit) så det var bare i gang med at lære pensum udenad.
Juleaften blev holdt ved mor og far, som altid J super hyggeligt med rigtig god mad og gaver ud over det hele ….

1. Juledag må jeg ha’ spist et eller andet jeg ikke kunne tåle, for de næste 3 dage brugte jeg med hovedet nede i toiletkummen :-/ …. Og dagene efter det lå jeg i sengen med en kost bestående af cola uden brus og mariekiks, jeg kan sådan set godt li mariekiks, men det bliver hurtigt lidt trivielt J
Nytårsdag blev lige spændende nok i år. Jeg lukkede tidligt ud som altid, og ordnede stald med det samme, så hestene kunne komme ind når naboerne begyndte at skrue op for nytårskrudtet J Det forblev imponerende stille hele dagen, så de kom først ind hen på eftermiddagen som vanligt. De sidste to på folden da jeg trak ind var L’nuit og Deluxe, og da det blev deres tur stod Deluxe med hovedet og halsen drejet til venstre. Noget jeg egentlig ikke først bed mærke i, da jeg gik ud fra han bare vendte sig væk fra regnen. Men inde på staldgangen fortsatte han med at stå sådan. Så kunne jeg jo godt regne ud at den var gal…
Så af sted med dr. Dyr …. Første indskydelse var en hjerneblødning, men han spiste og var glad og fungerede egentlig som normalt, altså undtagen nakken selvf. dertil kom, at han gik helt normalt gennem overlinjen og kunne fint holde balancen, hvorfor wobler også kunne udelukkes.
Så tilbage var tre muligheder. I bedste tilfælde havde han forstrukket musklerne i nakken, og så var det bare ro + smertestillende. Anden mulighed var at der var slået en fli af en, eller flere af de øverste hvirvler i nakken. I det tilfælde kunne han godt fungere ret normalt, men aldrig blive i orden som ridehest. Værste scenarie var, en eller flere flækkede nakkehvirvler, og så ville han have meget ondt og jaeh der er ikke noget man kan gøre for ham. Dyrlægen kunne ikke udelukke nogen af de sidstnævnte 3 muligheder endnu, så der var bare at vente, dog blev han i de næste 5 døgn smertedækket ret massivt. De næste to nætter blev bellis og jeg ved ham om natten, og fulgte ham på overvågningen og i boksen om dagen. Jeg havde fået grimen af ham, og som kompensation for ikke at komme på fold (hvilket jeg er meget imod) gik han løs rundt mens jeg ordnede stald + korte gå ture i bedste Monty Roberts stil med en snor om halsen. HELDIGT at han er så fantastisk nem, ellers havde det været noget bøvl.
Men over de næste 5 døgn blev han meget langsomt bedre, og på dag 4 begyndte han at komme på fold med lucilla, som var eminent til at passe på ham. På det tidspunkt vendte han stadig aldrig højre om, så hvis han skulle se noget på højre side, drejede han en hel omgang venstre rundt.
Dag 6, var den første dag uden smertestillende og tilsyneladende blev han ikke dårligere, af ikke at være smertedækket. Grunden til at han skulle ud af smertedækning nu, var at han skulle reagere ”naturligt” når dyrlægen + kiropraktor skulle komme 2 dage efter. Nå dagen hvor han igen skulle tjekkes, kom da endelig! . Dog ville de ikke rigtig melde noget konkret ud, han var stadig alt for øm til at kiropraktoren kunne komme til ham, hvilket jo ikke ligefrem tegnede godt. Det røntgenapparatur de har med i bilen, er ikke godt nok til at tage røntgen af nakken. Så der var to muligheder, 1. at lade ham gå en mdr. og ”se tiden an” uden smertestillende, da han ikke måtte få mere. Mulighed 2. kører ham til røntgen og få afklaing.
Jeg kunne ikke hold tanken ud om, at han måske skulle stå en mdr. og have ondt, og måske i sidste ende alligevælg aflives, hvis der var et brud. Så af sted til Ansager med ham, heldigt at han ville med, for han kunne stadig ikke have sin egen grime på, så det blev en model 2 nr. større så den ikke lå lige bag ørerne. Liberty var med som støttepædagog , og deluxe stod bum stille både frem og tilbage og gik op helt uden tøven.
HELDIGVIS var der intet at komme efter på røntgen, billederne blev vurderet på ansager, samt sendt til Højgård, som jeg normalt anvender der var bare for langt at køre denne gang, samt til ribe som havde vurderet ham indtil nu.
Så jeg kunne ånde meget lettet op, og forløbet bliver ro i en periode og så kommer han sig 100 % J Så det kan godt være, det var et langt forløb med mange spekulationer og meget lidt søvn. Men når man en gang har indstillet sig på, at aflivning nok bliver udgangen af det hele, og så får en total frifindelse føler man sig godt nok heldig! Så jeg giver lige Deluxe et ekstra knus hver aften, for det var lige spændende nok !
Hvad der egentlig skete aner vi ikke, dyrlægen gættede på at han enten var faldet, eller havde lavet et uheldigt vrid, det skulle eftersigende være nok til at lave et knoglebrud.
I dag knap 1 mdr. efter, er han lige blevet lukket sammen med sine legekammerater igen og han stortrives, han har fuld bevægelighed i nakken og løber og leger med de andre som før….

Tilbage var så liiige den der eksamen jeg havde d. 24 Jan, så jeg var ved at være rimelig presset. Derfor lavede jeg en læseplan, slukkede telefonen og ryddede kalenderen og så var det ellers bare i gang. De næste 14 dage gik med klinisk undervisning til ca kl 15.00 hver dag, og så ellers læsning frem til godt midnat, op kl. 5.00 osv osv….
Så glæden var stor da jeg torsdag stod med et 10 tal og udsigt til godt en uges ferie forude. Det første jeg gjorde var at ride en lang tur på både Liberty og Lucilla og så ellers sove 16 timer den første nat og 14 timer den næste J Nu er det mandag og telefonen er tændt igen, jeg er veludhvilet og har startet dagen med en tur på hesteryg, så fedt !
Ferien skal gå med hestene, to gange fødselsdag og så har jeg to ret spændende kageprojekter som skal føres ud i livet (skal nok få taget billeder). Resten af tiden, har jeg alle intentioner om at lave absolut ingenting ;-)
Lidt længere frem skal Liberty i stævneform igen, det savner vist både han og jeg. Så vi staser på at være klar til træning i Herning og 3 uger, og så må jeg lige få lavet en stævneplan en af de nærmeste dage. Derudover er der en lille mdr. til at Nice Device bliver startet op igen med henblik på deltagelse i 4 års championat til sommmer J Det bliver bare så spændende ! han ligner simpelthen en hel million ;-)…
