Så er det da vist på høje tid med en opdatering på military fronten, Signe har nemlig (siden sidst) redet to CNC80 klasser !
Deres (Liva og Signe's) debut blev på louisenlund , helt vildt lækkert sted. Det var et endagsstævne, med alle 3 dicipliner og de var særdeles heldige med vejret. Liva lagde ud i en ok dressur tur, omkring 64 % i alm. dressur beregning var vi fint tilfreds med , taget i betragtning af hvor vi er i den daglige træning. Banespringningen var også 0 , det blev der ikk lavet noget større nr. ud af. Men så kommer den rigtig sjove del jo , terrænturen. Banen var virkelig fin, meget kuperet men med nogle gode lange strækninger indimellem nogle forhindringer, og en generel fin varieret forhindringstype. Specielt for liva var, at hun ikke har set f.eks. banket før, og dem var der flere af i forskellige udformninger undervejs. Liva gik på opgaven med krum hals, hun sprang overbevisende (og fejlfrit) hele vejen rundt og var fint indenfor tiden. Det gav en placering i den bedste 3-del, og rigtig meget mod på at komme af sted igen.

I går var vi så af sted igen, denne gang til fjeldsted, som afholdt et endags arrangement hvor der kun blev redet i terræn. Ved ikke om solen bare skinner hver gang vi skal ride military fra nu af, men i hvert fald var vejret igen helt tip top. Banen var denne gang længere end vi før har prøvet, men helt vild flot område de red i , lange lige strækninger, igennem skov og op og ned i mere kuperet terræn. Springene var af passende sværhedsgrad, og specielt for denne bane (iforhold til hvad vi har set) var et ret stort vandspring , som man først skulle løbe igennem og så springe op af via en lille banket. Det har jeg på video, og det kommer en anden dag ;-)
Liva var i sit es, og gik banen fejlfrit, det eneste sted hun liiige spidsede ører var på vandet, havde de virkelig behøvet at søsætte åkander og siv der hvor hun skulle gå :-) Men det var et splitsekund og så var hun videre – fuld frugt fremad ;-)
Når man kun rider den ene dicipling placeres man først efter fejl, og dernæst efter hvor tæt man ligger på idealtiden ( beregnet på baggrund af et tempo de har valgt). Liva er stort galloperende og afvikler tilmed sin galop ret hurtigt, så da de havde en fin flydende tur kom de ca. 18 sek. ”før” end idealtiden, hvilket kun er en hjælp længere hen, da tempoet stiger. Men da hun stadig lå indenfor grænsen , var hun fejlfri og kunne indkasere sin FØRSTE military ”præmie” :-) Så sejt ! så nu rykker de op til CNC90, og så skal de til at ride nogle større banketter, gennemslag osv. Spændende…
Esben var også med på tur idag, og havde fået ansvar for det alm. kameraet mens jeg tog videokameraet, og prøv lige at se : tratraderatratra ....
Nu kunne jeg jo så vælge at fortælle at dette billede er anden sidst i en serie på 9 (!) hvoraf der på de 3 første overhovedet ikk er en hest i billedet ti hi fnis ! men det siger jeg selvf. ikk noget om.

Efter som de ikke ligefrem gjorde et stort nr. ud af præmieoverrækelsen, måtte vi jo selv træde til ;-) dernæst gik turen hjemover, med en træt men meget tilfreds Signe ( og Liva selvf.)


Esben ville SÅ gerne være med på billderne, så det skulle han selvf !