One down, one to go ...

Efter en fin afslappet dressur tur, til godt 66 % …. Arg ok …. Jeg er nød til at sige det :-) Signe red forkert ! 1-0 på mælkesnittekontoen til mig. Så ehm det øver vi os lige på til næste gang, så det ikke koster point. Men Liva var i hvert fald flink ;-)
Ridebanespringningen var en overbevisende 0 runde. Liva var afslappet og fokuseret på opgaven og de nye omgivelser.

Så blev det tur til at gå terrænbanen, og med 1800 m fra start til slut var det den længste bane vi har prøvet endnu. Der var gjort rigtig meget ud af banen, som var rigtig flot og meget varieret. Springet fra CNC80 til CNC90 er stort , så volumen på springene og teknikken generet banen rundt stiger gevaldigt, så vi glædede os gevaldigt over at have en hest med så stor erfaring i ridebanespringning.

Ganske som forudset gav terrænbanen rigtig mange fejl, både stop, volter, tidsfejl og fald. Faktisk var der kun 6 ryttere som var fejlfrie i ridebanespringning + terræn, men hvad gør det… når Signe og Liva var en af dem. De klarede banen til UG kryds og slange. Flydende og med, hvad der virkede som, oceaner af overskud. Så da Signe red over målstregen skinnede hun om kap med solen, det må simpelthen være en fantastisk mavefornemmelse. Hun endte som første uplaceret, og formentlig kunne hun havde fået placering hvis hun havde redet samme dressurprogram som de andre ;-) Men det kunne nu ikke lægge en dæmper på humøret, efter en helt fantastisk runde.

Turen hjem var ingen sag, vi var forbi Mac.D og humøret var i top. Vi havde junior alias. Chiva med på tur for første gang, og hun var godt nok træt efter en laaang dag, og den klub tror jeg egentlig Liva kunne være med i.

 

Nu står den på en lille ferie for Liva, mens Signe er nede i varmen. Og de kan godt samle kræfter, for om en enkelt 0 runde mere , er de kvalificeret til CNC100 og så satser vi på sydjyskmesterskab !