Jeg er (som sædvanligt) kommet bagefter med nyhederne, for der er faktisk sket en del over den sidste mdr. Rækkefølgen bliver ikke 100 % kronologisk, men jeg vil prøve at få det hele med.
John har solgt Liva, så nu er military”eventyret” ovre og der er så vidt vides ingen planer om at Signe skal have hest igen, sådan lige indenfor den nærmeste fremtid. Hvilket jeg syntes er enormt ærgerlig, stod det til mig var vi slet ikke i mål endnu :-/ Men det var en beslutning Signe og John tog i fællesskab og så er det selvfølgelig sådan det skal være. Signe er flyttet, og det ønsker vi hende held og lykke med. Ligesom jeg håber de nye ejere får rigtig meget glæde af Liva.
Nedenfor ses et billede, fra første gang både Liva og Signe var i terræn.
Cathrine har været hjemme ved ”mor og far” hele sommerferien, og i den forbindelse overtog hun Niller med henblik på at ride 2 kvalifikationer + semi- og finale i DSP championatet henover sommer/efterår 2013. Da han jo blev solgt nåede vi ikke helt i mål med den plan, men vi kom af sted til den første kvalifikation og det var skægt !
Dagen forinden blev der vasket og pudset til den helt store guldmedalje, og tror faktisk Niller solede sig lidt i titlen som No. 1 et par dage.
Søndag morgen kl. alt alt for tidligt trillede vi mod Ikast, med kulsorte skyer hængende lavt på himlen. Skyerne havde desværre ikke i sinde at smutte til lejligheden, og sammenholdt med de mængder af vand der var kommet dagene forinden var springbanerne forvandlet til spejlglatte anlæg. Så herfra skal da lige lyde en lille klage, jeg forstår simpelthen ikke at man vælger at gennemføre springklasserne under de forhold, når selv dommeren siger at det burde man ikke. I tillæg til det sure opstød kommer så, at der stod et ridehus tomt! Der syntes jeg jo så lige man skulle have trukket ind, så alle de unge heste kunne have fået den bedst mulige oplevelse. Det betød for os, at til trods for at vi havde sko + mordax i skøjtede Niller rundt og blev overforsigtig, hvorfor han ikke afviklede springet med det samme overskud som normalt. Men 7 i snit kan man jo ikke tillade sig for alvor at være utilfreds, meeen jeg indrømmer gerne at jeg var super skuffet over den manglende struktur og ledelse af denne del af arrangementet + faciliteterne som var under alt kritik. Men Niller var en kammarat og opførte sig eksemplarisk, forholdende til trods.
Vi havde været så heldige at bliver placeret i første og sidste klasse, hvilket betød at der nu var voldsom lang ventetid, heldigvis er Niller glad for at stå i traileren, og en stor portion hø fik da også tiden til at glide lidt bedre. Inden dressurstarten nåede mor Tove og mor Karen også at ankomme, og det var da super hyggeligt at have dem med til stævne, det er sørme længe siden de sidst var med ! Ud over mor*2 kom Lene også ud og hyggede med os hele dagen, og det er vi super glade for. Vi spiste fælles morgenmad efter første klasse og senere fælles frokost leveret af henholdsvis Lene og Cathrine.
Ud på eftermiddagen blev det igen tid til at komme på banen, denne gang i dressur. Niller og Cathrine varmede let op og virkede til af finde en fin form frem mod starttidspunktet. Niller gik i alle de nye haller/baner, som om han aldrig havde lavet andet. Han vippede ikke med et øre, da han skulle ind på opvisningbanen hvor der var placeret 2 sæt dommere + skrivere og publikum med div stole og paraplyer. 4 år … no problem ! det er da for sejt.
Dressurbanen var placeret relativt højt, hvilket betød at kvaliteten af bunden var markant bedre + det var faktisk holdt op med at regne, hvilket også letter stemningen lidt. Cathrine og Niller leverede, en klasse tur med rigtig mange højdepunkter og så simpelthen bare stjerne godt ud. De fik da også som fortjent 8 i skridt,galop, ridelighed og kapacitet og 7,5 i trav, og en rigtig sød kommentar fra specielt den ene dommer: ” utrolig dejlig pony, der bliver spændende at følge når han bliver endnu stærkere”. Han placerede dem også som nr. 5 i det 29 store felt, så det syntes vi da var flot.
De sidste udtagelser går først den sidste weekend i September, så intet er sikkert , men lige nu ligger han rigtig fint til at komme med videre i både spring og dressur. Billederne er kun fra dressur, regnen gjorde desværre at det ikke var muligt at tage billeder tidligere på dagen. Men her kommer lidt blandet, fra en hyggelig dag … Nyd gulddrengen ;-)
På vej hjem skulle der tankes op, det her blev resultatet :-) uhmmm, lækkert !
Den sidste weekend inden skolestart, bød på EM i Herning og wow et arrangement de havde fået stablet på benene. Først på ugen var Maria og jeg af sted, vi så bla spring landsholdet, hvor min træner jo er på og syntes de alle sammen gjorde særdeles flot figur. Derudover fik vi gået de rigtig mange stande igennem, hvor der var en hel masse udstyr fra danske såvel som udenlandske sælgere. Egentlig syntes jeg vi holdt pungen gevaldig godt i lommen, måske vi skal råde bod på det til JBK ?
Senere på ugen var Signe og jeg af sted, denne gang var det dressur stjernerne der stod for tur. Men eftersom Signe mener, og altid har gjort, at det der dressur bare går for langsomt ! sneg vi os ud i den mindre arena for at se S* springning ;-) vi pendlede lidt frem og tilbage, for vi skulle selvfølgelig se de danske dressur ryttere + toppen af poppen inden for dressursport lige nu. Selvom det måske ikke helt var danskernes dag, da der skulle rides grand prix special, var det en fantastisk oplevelse at sidde på dansk grund og se ridesport på så højt niveau, og så stjæler Digby jo simpelthen alles hjerter.
For resten så var det da en super rørende afskedsceremoni de fik holdt for Digby, på den sidste dag, man sad da selv med helt våde øjne :’)
Maria og jeg bestilte 2 stk. coca cola deroppe ( til 60 kr. !!) og hvad stod der på den ene ? Maria !? hvad er oddsene lige for det :-D
Liberty har desværre været syg siden jeg bloggede sidst. Han har haft nyreslag, og inden vi fik vendt skuden igen nåede han at nedbryde rigtig meget muskelmasse. Nu er han på en streng ”diæt”, så vi ved 100% at det dækker de særlige behov han har haft, fordelt over mange fodringer. Han er i fin foderstand igen og glad. Der er selvfølgelig lang vej tilbage i form, så nu må vi se hvordan vinteren bliver. Tanken om endnu en isvinter kombineret med at jeg skriver speciale, kunne godt få mig til at tvivle på, hvor aktiv jeg lige får mulighed for at være på stævnebanerne :-/ , ærgerligt ! for vi havde ellers lige øvet os sådan. Men nå, bare han er sund og rask, så skal der bestemt ikke lyde nogle klager herfra ;-)
Da Cathrine og jeg var ovre for at aflevere Niller, havde jeg Happy Hippoes med, kender i ikke dem? det var i hvert fald helt nyt for Cathrine , stor stor fejl at hun ikke har set/smagt dem noget før ;-) så denne fantastiske spise ( til børn og barnlige sjæle) måtte foreviges.
På vej tilbage, trætte og kede af det stoppede vi på vejen for at spise. Skulle man ikke trøstespise i den situation, hvornår skulle man så ? Skæbnen ville så, at den sunset vi faldt over, ikke umiddelbart kørte helt vildt godt, syntes at alt gik lidt skævt for dem iforhold til vores ordre ;-) Men det klarede den vældig overskudsagtige ekspedient , ved at overdynge os med gratis the, kaffe, kager, pomfritter og ketchup i rå mængder , og så var vi jo ikke for fine til at bliver charmet lidt af det ;-) Så hermed videresendes en positiv tanke, til Thomas fra Sunset Ringsted :-P
