KAMPLANDSHOLD:
NYHEDSBREV AUGUST 2008
- Som
noget nyt bliver et nyhedsbrev, som dette, sendt ud ca. en gang om
måneden, indeholdende de vigtigste nyheder vedr. arbejdet omkring
kamplandsholdet og kæmperne.
- Der
er udarbejdet en info-hjemmeside, der er tiltænkt kæmperne på
kamp-bruttolandshold, aspiranter til bruttolandshold og disses trænere og
klubformænd. På nuværende tidspunkt indeholder denne side kalender,
program for landsholdssamlinger og første del af teknisk træningskoncept.
Sidens adresse er:
www.bricksite.com/tkdlandshold
- For
at opretholde og udvikle dialog, kontakt og et højt informationsniveau er
der udarbejdet en mail-kontaktliste med kæmpernes (aspirant + bruttoLH)
trænere og klubformænd, således at informationerne fra landsholdstræner
til kæmpere og omvendt kommer ud til de pågældende trænere og ledere i
klubberne.
- Landsholdssamlingen
2-3 august 2008 var den sidste i Farum. Fremover afholdes
landholdssamlinger i hhv. Idrættens hus, Brøndby og Vejle Idrætshøjskole,
Vejle.
- Alle
landsholdssamlinger er åbne for at alle klubtrænere kan overvære
træningerne. Derudover kan klubber komme med f.eks. børnekamphold for at
overvære træninger. For begge dele gælder, at det er efter aftale med
landsholdstræneren.
- Surachet
Singsorn, Rødovre TKD klub har fået tildelt TeamDK-støtte til et 5 ugers
træningsophold i Korea i oktober-november 2008 for at udvikle sig
yderligere. Baggrunden herfor er hans EM bronze i 2008. Ydermere har
Surachet fulgt landsholdsaktiviteterne eksemplarisk i sæsonen 2007-2008.
- For
at imødekomme et ønske om, bedre udvikling af og at hæve standarden hos de
kvindelige talent- og landsholdskæmpere samt at få flere kvindelige
landsholdskæmpere, er der i juli måned 2008 søgt midler hos TeamDK til
kvinde-talentudvikling (træningssamlinger indland/udland og konkurrencer
udland). Vi har desværre fået afslag med den begrundelse, at der først
skal være styr på seniorlandsholdsstrukturen, før der gives støtte til
talent arbejdet. Det er vi så i fuld gang med.
- Som
et nyt tiltag for at udvikle DTaF’s elitekæmpere samt for at skabe en
bedre forbindelse imellem klubber, landshold, talentkæmpere og
landsholdskæmpere, afholdes en række regionale træninger, der skal
tilgodese dette formål. I løbet af efteråret 2008 bliver det 3 i Jylland
og 3 på Sjælland. Yderligere info sendes ud.
Mvh.
Jesper Roesen
Kamplandsholdstræner