NYHEDSBREV FOR
KAMPLANDSHOLDET: DECEMBER 2008
- Tillykke
til Nikolaj Laustsen for sølvmedaljen ved Kroatien Open
og tillykke til holdet for en, samlet set, god indsats med en del vundne
kampe.
- Ved
sidste samling i december, og den sidste i 2008, har vi haft holdevaluering
som specielt handler om landsholdssamlingerne. I denne forbindelse skal
følgende punkter fremhæves:
- Træningsindstilling:
Det er vigtigt, når man er til landsholdssamling, at man vil træne, blive
bedre og udvikle sig. Dvs. fuld koncentration og gejst til samtlige
træninger. Dette påvirker også positiv på de andre på holdet.
- Skader:
Når man har skader, skal man få det tilset og behandlet af
læge/fysioterapeut så hurtigt som muligt. Det må ikke ske, at man sætter
sig ud og kigger ved flere samlinger uden at have skaden under
behandling.
- Afbud:
I, holdet, er gode til at melde afbud og melde tilbage på de forskellige
deadlines. Fortsæt med dette.
- Kommunikation:
Træner (klub)-udøver-LHtræner forholdet skal
styrkes. Husk, at klubtrænere til udøvere på bruttogruppen og aspirant er
velkomne til at overvære træninger ved samlinger/ regional seminarer.
- Teknik/taktik:
Kampstand, bevægelse og step er blevet betydeligt bedre, samt at få
udført teknikkerne med direkte afsæt, hvilket betyder at, der ikke er
overflødige, afslørende bevægelser ved påbegyndelsen af diverse
teknikker. Det, der mangler (og som bliver et af hovedtemaerne i foråret)
er det at træne som man konkurrerer dvs. at forbinde træningen og
konkurrence situationen mest muligt og konstant i alle øvelser.
Derudover, at kunne udvælge teknikker og sætte
disse i system ud fra en taktisk vinkel.
- Fysiske
tests: I løbet af foråret bliver simple fysiske tests introduceret.
Formålet er at sikre, et vist fysisk niveau indenfor taekwondo specifikke
områder hos jer, samt at I, udøverne, får trænet disse områder. Derfor
følger der træningsprogrammer/øvelser med de forskellige tests.
·
Kvindesamlinger: Mere opbakning til
kvindesamlingerne fra Bruttoholdets side ønskes: Ved sidste kvindesamling var
der ingen fra seniorbruttogruppen, der deltog, hvilket er et dårligt signal til
LHtræner samt andre udøvere (juniorer).
Kvindesamlingerne er til for at udvikle jer, kvinder specielt også med den
betragtning, at I selv har udtrykt bekymring for, at der ikke var nok kvinder,
at stå over for ved diverse træninger.
Med sportslig
hilsen
Jesper Roesen
Kamplandsholdstræner