NYHEDSBREV FOR KAMPLANDSHOLDET: OKTOBER/NOVEMBER 2008

 

·         Husk, at der skal søges om dispensation, hvis man skal deltage ved talentstævner i Danmark, når man er på landsholdet. Dette er nok mest relevant for juniorerne. Proceduren er, at man selv informerer landsholdstræneren om navn, vægtklasse og stævne. Derefter er det landsholdtræneren, der søger om dispensation hos turneringsudvalget.

·         Undertegnede rejser til Korea i slutningen af oktober måned og til starten af november, for at coache Surachet Singsorn til Korea Open samt for at få lidt inspiration til noget hård træning for de to landsholdJ.

·         Surachet Singsorn vinder sølv ved Korea Open efter 4 flotte kampe over 3 dage.

·         Møde angående juniorlandsholdet for 2009 blev afholdt i Nørrebro tkd klubs lokaler med både udøvere, trænere og forældre tilstede. Følgende områder blev gennemgået på mødet: Udtagelse til holdet, udtagelse til mesterskaber (EM,VM) og økonomi. Søren Fabricius afholder et lignende møde for udøvere vest for Storebælt onsdag d. 29.10.08.

·         Onsdag d. 22.10.08 var der regional talent og landsholdsseminar i Esbjerg tkd klubs lokaler med efterfølgende møde. Her var desværre kun trænere fra Esbjerg tkd klub, men vi fik en god diskussion bla. omkring talentudviklingen i Danmark og hvordan man kunne engagere klubberne i at arbejde sammen på tværs og omkring muligheden for udviklingen af talentcentre, hvor der, i dette henseende, ønskedes rammer/retningslinjer fra forbundet. Fra undertegnedes side blev der især opfordret til at bakke op om disse regionalseminarer fra trænernes side, da disse seminarer er ment som forum for udøvere og trænere, hvor der kan skabes kontakt, dialog og samarbejde.

·         Næste regionale talent- og landsholdsseminarer er hhv. d. 03.12.08 i Elite Vest, Århus og d. 04.12.08 i Solrød tkd klub, Solrød. Vel mødt!

 

 

Med sportslig hilsen

Jesper Roesen

Kamplandsholdstræner