Klubben holder til i Uhrehøje Plantage. Der er fælles træning hver Tirsdag kl. 19.00 og Søndag kl. 10.00. Mødestedet er den store parkeringsplads ved naturbasen og klatretårnet. Alle er velkommen på disse træningsdage - også "ikke medlemmer".
Klubben startede op i foråret 2012. Siden da er der sket rigtig mange ting i klubben og i Uhrehøje Plantage. Først blev der lavet et spor "Hvidt spor" på ca. 11 km. Sidenhen er der kommet orange sløjfer på, til den mere erfarne MTB'er. Der er i foråret 2015 etableret en Rock Garden, en børnebane, samt et lille plateau til teknik træning. Klubben har en gruppe af DGI uddannede instruktører, der arrangerer teknik træningsdage for klubbens medlemmer.
Klubben afholder også MTB løb. Klubbens eget løb hedder "Uhrehøje MTB Ride 4 Fun". Dette løb finder sted hvert år, sidste søndag i September. Derudover er klubben en del af aktørerne i DGI's MTB Vintercup.
Klubben holder en del hygge dage og teknik træningsdage hen over året. Der er spordage, hvor sporene hele tiden bliver vedligeholdt. Samt en årlig julefrokost for medlemmerne. Der er også mulighed for køb af klubtøj til favorable priser. Og meget meget mere...
Link til Klubbens facebookside