2 Thessalonikerbrev kap. 2
Tak til Gud og formaning om udholdenhed
v13 Vi bør altid takke Gud for jer, brødre, som er elsket af Herren, fordi Gud udvalgte jer som en førstegrøde til frelse ved Åndens helligelse og ved tro på sandheden. v14 Dertil kaldte han jer også ved vort evangelium, for at I skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed. v15 Stå derfor fast, brødre, og hold jer til de overleveringer, som I er blevet undervist i, hvad enten det var i ord eller i brev fra os. v16 Vor Herre Jesus Kristus og Gud, vor Fader, som har elsket os og i sin nåde givet os evig trøst og godt håb, v17 han trøste jeres hjerter og styrke jer til alt godt i gerning og i ord!
Hebræerne kap 4
v1 Lad os altså være på vagt, så ingen af jer skal vise sig at være kommet for sent, da løftet om at komme ind til Guds hvile endnu står ved magt. v2 For vi har fået det glædelige budskab forkyndt ligesom de; men de havde ikke gavn af at høre ordet, fordi de ikke modtog det i tro, da de hørte det. v3 For når vi kan komme ind til hvilen, er det, fordi vi tror, sådan som han har sagt:
Så svor jeg i min vrede:
De skal aldrig komme ind til min hvile,
og det sagde Gud, skønt hans gerninger var færdige, fra verden blev grundlagt. v4 For et sted har han sagt således om den syvende dag: »Og på den syvende dag hvilede Gud efter alle sine gerninger,« v5 men på dette sted derimod: »De skal aldrig komme ind til min hvile.« v6 Det står altså endnu tilbage, at nogle kommer ind til hvilen, og de, der tidligere havde fået det glædelige budskab, var på grund af ulydighed ikke kommet ind. v7 Derfor fastsætter han for anden gang en dag, som skal være »i dag«, idet han efter så lang tids forløb taler ved David, som det før er nævnt:
Om I dog i dag ville lytte til ham!
Gør ikke jeres hjerter hårde.
v8 For hvis Josva havde ført dem ind til hvilen, ville Gud ikke senere have talt om en anden dag. v9 Altså venter der Guds folk en sabbatshvile. v10 For den, der er kommet ind til hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger, ligesom Gud efter sine. v11 Lad os altså være ivrige efter at komme ind til den hvile, for at ingen skal falde på grund af en tilsvarende ulydighed.
v12 For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. v13 Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for.
|
|
|
|
Bibelvers om kristenlivet, troen |
|
|
|
|
Det gamle og det nye menneske
v17 Det siger jeg da og vidner om i Herren: Lev ikke længere som hedningerne, tomme i deres tanker, v18 formørkede i sindet og fremmede for livet i Gud i deres uvidenhed og deres hjertes forhærdelse. v19 I deres afstumpethed har de hengivet sig til udsvævelse, så de af griskhed begår alle slags urene handlinger. v20 Sådan har I ikke lært om Kristus, v21 så sandt som I har hørt om ham og er blevet oplært i ham, sådan som det er sandhed i Jesus, v22 at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, v23 og at I skal fornyes i sind og ånd v24 og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.
Det nye liv
v25 Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer. v26 Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, v27 og giv ikke plads for Djævelen. v28 Den, der stjæler, må ikke mere stjæle, men skal tværtimod slide i det og selv frembringe noget godt med sine hænder, så han har noget at give af til den, der har behov for det. v29 Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det. v30 Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil forløsningens dag. v31 Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab; v32 men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.
Romerbrevet kap. 6
Frihed fra synden
v1 Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? v2 Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? v3 Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? v4 Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. v5 For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. v6 Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; v7 den, der er død, er jo frigjort fra synden. v8 Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. v9 Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. v10 For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. v11 Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
v12 Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster.
v13 Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed. v14 Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden.
v15 Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke! v16 Ved I ikke, at den, I stiller jer til rådighed for som trælle og viser lydighed, må I også være trælle for og vise lydighed, hvad enten det er synden, og det fører til død, eller det er lydigheden, og det fører til retfærdighed? v17 Men Gud ske tak for, at I, der var syndens trælle, er blevet lydige af hjertet imod den lære, I blev indført i! v18 Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden v19 – jeg bruger et udtryk fra dagliglivet, fordi I er skrøbelige mennesker. For ligesom I lod jeres lemmer trælle for urenheden og lovløsheden, så I blev lovløse, skal I nu lade dem trælle for retfærdigheden, så I helliges. v20 Dengang I var syndens trælle, var I frie over for retfærdigheden. v21 Hvad fik I da? Frugter, som I nu skammer jer over; de ender jo med død. v22 Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. v23 For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.
Kolossenserbrevet kap. 2
Livet i Kristus
v6 Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham, v7 rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen, som I har lært det, overstrømmende i jeres tak. v8 Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus. v9 For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod, v10 og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er I blevet fyldt med den. v11 I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, v12 da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. v13 Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. v14 Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; v15 han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.
2 Timotheus kap. 2
Formaninger til Timotheus som en Herrens tjener
v1 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! v2 Hvad du har hørt af mig i mange vidners nærværelse, skal du betro pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at undervise andre.
v3 Vær med til at lide ondt som Kristi Jesu gode soldat. v4 Ingen, der går i krig, og som vil vinde anerkendelse hos den, der hvervede ham, lader sig hindre af dagliglivets gøremål. v5 Ingen idrætsmand vinder sejrskransen, hvis han ikke følger reglerne. v6 Den bonde, der har sliddet, bør have først af høsten. v7 Læg mærke til, hvad jeg siger! For Herren vil give dig indsigt i det alt sammen.
v8 Husk på Kristus Jesus, opstået fra de døde, af Davids slægt, ifølge mit evangelium; v9 for det lider jeg ondt, ja, er i lænker som en forbryder. Dog, Guds ord er ikke bundet. v10 Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes skyld, for at også de kan få frelsen ved Kristus Jesus med evig herlighed v11 – troværdigt er det ord!
For er vi døde med ham, skal vi også leve med ham;
v12 holder vi ud, skal vi også være konger med ham;
fornægter vi ham, vil han også fornægte os;
v13 er vi utro, forbliver han dog tro,
thi fornægte sig selv kan han ikke.
v14 Det skal du minde alle om, og du skal for Guds ansigt indskærpe dem ikke at indlade sig i ordkløverier, som ikke er til nogen nytte, men kun til ulykke for tilhørerne. v15 Stræb efter at stå din prøve for Gud som en arbejder, der ikke behøver at skamme sig, men som går lige på med sandhedens ord. v16 Hold dig fra den ugudelige, tomme snak, for de vil komme længere og længere ud i ugudelighed, v17 og deres lære vil brede sig som kræft. Til dem hører Hymenæus og Filetus, v18 som begge er kommet bort fra sandheden ved at påstå, at opstandelsen allerede har fundet sted, og de nedbryder troen hos mange. v19 Dog, den grundvold, Gud har lagt, ligger fast, og den har et segl med denne indskrift: »Herren kender dem, der hører ham til,« og: »Enhver, som påkalder Herrens navn, skal afstå fra uretfærdighed.«
v20 I et stort hus er der ikke kun redskaber af guld og sølv, men også af træ og ler, og den ene slags er til fint brug, den anden slags til dagligt brug. v21 Den, der holder sig fri af det, som jeg her har talt om, bliver et redskab til fint brug, helliget, nyttigt for husets herre, anvendeligt til alt godt arbejde.
v22 Sky de ungdommelige tilbøjeligheder, og stræb efter retfærdighed, tro, kærlighed og fred sammen med dem, der påkalder Herren af et rent hjerte. v23 Hold dig fra de tåbelige og hidsige diskussioner; du ved, at de kun fører til stridigheder, v24 og en Herrens tjener skal ikke strides med nogen. Han skal være venlig mod alle, være en god lærer og finde sig i ondt. v25 Han skal med mildhed irettesætte dem, der siger imod, om dog Gud vil få dem til at omvende sig, så de kommer til erkendelse af sandheden v26 og igen besinder sig og slipper ud af den fælde, hvor de holdes fanget af Djævelen, så de må gøre hans vilje.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 Johannesbrev kap 4
Guds kærlighed og menneskers indbyrdes kærlighed
v7 Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. v8 Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. v9 Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. v10 Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.
v11 Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. v12 Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.
v13 Deraf ved vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin ånd. v14 Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser. v15 Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han bliver i Gud. v16 Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os.
Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. v17 Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, v18 men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden. v19 Vi elsker, fordi han elskede os først. v20 Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud,« men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. v21 Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder.
Titusbrevet kap 2.
v11 For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker v12 og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, v13 mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed. v14 Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger. v15 Tal sådan, og forman og tilrettevis, og gør det med eftertryk. Lad ingen ringeagte dig!
|
