Jeg er født og opvokset i Odense, har to storesøstre, og er moster til 8. Jeg er opvokset inden for den kristne tro, min far var indre missionær i 60´erne men gik af i 69 pgr. sygdom og for at studere teologi for lægfolk, og desværre døde han dec. 1993. Min mor har været folkeskolelærer i 34 år, men gik af i 1998. Hun er 75 år i dag. Men at jeg er kristen i dag har ikke noget at gøre med mine forældre, for:
Troen kommer fra ens eget hjerte, det er ens eget valg at tro, man kan aldrig blive, være kristen på andres bekostninger, for så er det ikke en sand tro.
Troen er ens eget personlige forhold til Gud.
Du kan ikke se vinden, men du kan mærke den. Sådan er det også med Gud.
Man kan ikke se ham, men man kan mærke hans nærvær igennem bøn og lovsang til ham, og: Mattæus kap 21 v22 Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror.«
Efeserbrevet kap. 1
Lovprisning af Guds frelsesplan
v3 Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. v4 For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. v5 I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus v6 til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn. v7 I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde. v8 Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt v9 ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet v10 om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske. v11 I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt, v12 så at vi kan blive til lov og pris for hans herlighed, vi som allerede forud havde sat vort håb til Kristus. v13 I ham blev også I, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse – i ham blev også I, da I kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd, v.14 som er pantet på vor arv, indtil forløsningen kommer for hans ejendomsfolk, til lov og pris for hans herlighed.
Bøn for menigheden om erkendelse af Guds magt i Kristus
v15 Derfor, efter at jeg har hørt om jeres tro på Herren Jesus og jeres kærlighed til alle de hellige, v16 kan jeg heller ikke holde op med at takke for jer, når jeg nævner jer i mine bønner. v17 Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham, v18 med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig på herlighed hans arv til de hellige er, v19 og hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror i kraft af hans mægtige styrke. v20 Med den magt virkede han i Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen, v21 højt over al myndighed, magt, kraft, herskermagt og hvert navn, som nævnes kan, ikke blot i denne tidsalder, men også i den kommende. v22 Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken; v23 den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle.
Mit vidnesbyrd: Hvorfor er jeg kristen, hvad har troen på Gud gjort i mit liv, hvad har Gud gjort for mig: Da jeg var 8-9 år gammel blev det bekræftet at jeg havde fået epilepsi, anfald, det svingede meget igennem årene, hvordan mine anfald var, men for det meste holdt jeg mig for næsen, helt oppe, og gik rundt og snakkede mærkeligt, bagefter sov jeg som en sten i flere timer. Husker da jeg var 10 år gammel, hvor jeg nogle dage var i sommerhus, med min mor og hendes veninde, da fik jeg 12 anfald på en dag, det var ikke sjovt.
Jeg kom på Sdr. Bork efterskole i 1992 sommer-1995 sommer, som er en kristen efterskole, på en mere personlig måde syntes jeg. Deres logo er: Skolen for hele mennesket. Vi havde morgenandagt fast hver dag, og en gang om måneden havde vi et aftenmøde hvor der kom en ude fra og talte. Jeg lærte meget om troen, livet med Gud, og fik lov til at opleve ham igennem forbøn. Hvordan han fyldte mig med sin glæde og fred, den hellige ånd kom over mig. Johannes ev. 14 v 26 Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.
Pludselig fik jeg ikke anfald mere, og ½ år uden anfald gjorde at min læge tog alt min medicin fra mig. Jeg gik 3 år uden anfald.
Så kom jeg på Rinkenæs ungdomsskole 1995 sommer -1997 sommer , ændret til efterskole, men desværre nedlagt i 2015, pgr. for få elevtilmeldinger, den er indre missionsk, der var også morgen andagt fast hver dag, og flere samlinger hvor vi sang lovsang til Gud, og jeg bevarede troen på Jesus, på trods af at jeg blev mobbet, drillet og holdt meget for nar, igennem hele min barndom.
Desværre kom min epilepsi tilbage, og det var også en af de ting de drillede mig med, de tænkte ikke på at det var en sygdom. Jeg gik 3 år uden medicin. Men en lidt overraskende ting, jeg kunne nu huske hver gang jeg havde haft et anfald og begyndte at skrive det i kalenderen.
Så kom jeg til Herning sommer 1997-1999 januar, på Sdr. Lundgård, som er et kristent undervisnings og aktivitets center, for unge mellem 18-25 år. Hvor man lærer at få en struktureret hverdag, og flere ender med at kunne bo for sig selv, men nogle ender i bofællesskab bagefter. De har landbrug, dyr, stor køkkenhave med mange grønsager og mange frugt buske og træer. Og der er lidt undervisning i feks. dansk, matematik og landbrug, der er gymnastiksal, krea lokale, sløjt, glaskunst. Og man er med til at holde orden, gøre rent, lave mad, bage osv... Og de har morgenandagt hver dag. Det blev en forandring for mig, tingene blev anderledes for mig, og jeg følte mig mere elsket som den jeg er. Blev ikke mobbet og drillet mere, og jeg fandt mine gode sande venner i Herning, som også gjorde at jeg valgte at blive boende her. Vil lige tilføje at Sdr. Lundgård desværre lukkede ned april 2016, da kommunen skal spare, og ikke ville bruge penge på at sende elever der ud.
Februar 1998 begyndte jeg at få medicin igen. Mine anfald gik senere over i absencer, hvor jeg bare var fjern 10-30 sekunder, og så var jeg frisk igen, skulle ikke sove bagefter. Så begyndte jeg senere at få anfald om natten, jeg bed mig i tungen, og der var blod på min hovedpude næste morgen, men de anfald observerede jeg ikke, kunne bare gætte mig til det. Og der var en enkelt nat i 2007 da vågnede jeg op og havde et anfald, jeg kunne ikke holde balancen, og væltede ind i mine vægge ude i gangen, gik ind i stuen, væltede over min kontorstols ben, væltede mit tørrestativ, og endte med at falde i søvn på gulvet, for der lå jeg da mit væg ur ringede om morgenen. Det er den første og eneste gang jeg er faldet om under et anfald.
Jeg tror Gud havde en plan med at jeg skulle igennem de ting i mit liv, og at jeg så skulle ende i Herning. Ok. sygdom er ikke ham, for: Esajas 53 v 4 Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. v5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser, og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. v6 Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham.
Men nogle gange skal man igennem lidelser og sygdomme, før tingene forandre sig for nogle. Jeg kommer nemlig på Betesda bibel camping hver sommer, og i 2007 skete der et stort under. Til et formiddagsmøde blev der talt ud fra en beretning i bibelen om en kvinde med blødninger der blev helbredt. Markusevangeliet 5 v. 25-34 Bagefter sagde taleren at man kunne komme op til forbøn, for kunne det ikke være fedt at gå hjem og sige d. 7-7-07 blev jeg helbredt. Jo det kunne være fedt tænkte jeg, og gik op til forbøn. 3 1/2 måned efter: 28 oktober 2007 havde jeg mit sidste anfald. Fik stadigvæk medicin, men fik lov til at gå lidt ned i dosis, i 2009 da jeg sagde man ikke kunne vide om jeg var fri, hvis ikke vi prøvede at sætte mig ned i medicin forbrug. Stadigvæk ingen anfald da vi kom til 2012, så jeg ringede til lægen og krævede at blive tjekket. Maj 2012 var jeg så til undersøgelse med elektroder i hovedbunden, og der blev jeg erklæret helt rask, fri for epilepsi af min læge, ingen tegn på epilepsi i hovedet. Nu har jeg ikke fået medicin i 5 år, fordi det sidste års tid inden jeg blev tjekket, glemte jeg helt at tage den, men tror det var Guds mening, for hvorfor tage medicin når man ikke er syg, og det er nu 9 år siden jeg sidst havde et anfald. Halleluja Gud er stor. Han har helbredt mig for sygdom. Jeg har fået kørekort til bil, marts 2016, og d. 2 juli 2016 tog jeg min sidste smøg, efter 20 års daglig rygning. Røg ca 25 smøger om dagen, men kom på rygestop kursus igennem kommunen. Men Gud skal også have æren for at jeg ikke har den trang til rygning mere.
Har desværre fået psoriasis, den type der hedder: Pustulosis palmo plantaris, pustler i håndflader og fodsåler, men har en stor tro på at Gud nok skal fjerne det en dag. At Jesus vil helbrede mig for det.