Hvordan jeg fik ham -En gang i marts måned 2010 skulle jeg for første gang hjem og besøge en veninde jeg et stykke tid havde skrevet med over nettet.
Da jeg kom ned i stalden hvor hun passer hest, lagde jeg med det samme mærke til et lille bitte føl i en kæmpe boks.. Jeg skynte mig hen til boksen og skulle til at åbne lågen, da min veninde sagde at jeg lige så godt kunne opgive da han var meget sky.. Jeg blev en smuuule skuffet, da jeg jo lige havde håbet på at skulle putte nutte med det lille bedårende føl.. Men jeg gik ind i boksen alligevel.. Jeg satte mig i et hjørne - og ventede..
Efter et lille stykke tid kom han nysgerrig hen til mig og snuste - vi blev hurtigt "dus" og på de 3 dage jeg var der, gik Nicko fra at være det lille sky føl, til at jeg kunne trække rundt med ham, røre ham overalt, kaste en stor farlig lysrød bold imod ham og rundt om ham, og meget meget mere..
Så det var med en tåre pressende på at jeg måtte tage hjem igen.. Siden den dag jeg måtte tage afsked har jeg tænkt på Nicko.. Nogen dage mere end andre.. Men først en dag da min veninde oprettede et album hvor der var et par billeder af ham, gik det op for mig hvor meget jeg savnede ham.. Da jeg sad og så billederne kom der en tåre ned af min kind.. Jeg var så rørt over at se hans dejlige udtryk igen :')
Det er idag næsten 5 måneder siden jeg så Nicko første gang.
Men selvfølgelig skulle jeg besøge min veninde igen - Det gjorde jeg her i starten af August - Gensynet med Nicko var SÅ rart!!! Jeg var inderligt glad for at se ham igen! Jeg havde en grime jeg gerne ville gi' ham da Lotte ikke kunne passe den.. Men Camilla, min veninde, sagde at hun ikke troede jeg kunne få den på ham.. Men efter en halv time hvor han lige så mig an, kunne jeg så let som ingenting give ham den på :)
Igen havde jeg nogen fantastiske dage med den lille prins, hvor vi bl.a. trænede agility, og jeg var virkelig stolt af ham :')
Han var til salg, og jeg MÅTTE bare ha' ham, lige meget hvad ville jeg kæmpe til det sidste! Så jeg fandt ud af opstaldning, penge - alt.. Og først da jeg havde alt på plads snakkede jeg med mine forældre - Og på magisk vis fik jeg lov!!! :')
Jeg kæmpede alt hvad jeg kunne for at få ham, og jeg vil ikke fortryde det et minut - Nu står han ude ved Indy og Lotte, og jeg elsker ham allerede :')
2 uger efter -
Ja, nu har jeg så haft den lille dreng i 2 uger, og jeg må GODT nok sige at jeg har levet i et eventyr med ham alle 14 dage. Vi er nu lige begyndt på træningen, og hold da op hvor er han dog dygtig!
1 måned er gået -
Jep, så har jeg haft min prins i 1 måned.. Det føltes som om vi har haft hinanden i flere år, og alligevel husker jeg tydeligt den dag for en måned siden vi hentede ham.. Husker hvordan jeg blev ved ham i stalden hele natten, uden at lukke et øje, fordi jeg var bange for han skulle være væk når jeg vågnede igen. Men det her er ikke en drøm man kan vågne fra.. Det er i sandhed en drøm, men den forbliver ikke kun i tankerne. Jeg nyder hvert et minut med ham, og han viser også tegn på han kan lide mit selvskab.. Han kommer travende hen til mig, og er nu også begyndt at vrinske når jeg kalder.
Jeg glæder mig til min fremtid med ham. Han er et sandt eventyr.
4 måneder har vi haft sammen -
Så er det vidst tid til at komme med en opdatering igen!! Det går bare super godt med Nicko for tiden! Især når man tænker på at han aldrig har været håndteret af andre end mig, og han aldrig havde lavet andet end at gå på marken med hans mor og gamle flok, inden jeg fik ham hjem. Han kan alle basis ting - løfte alle hove meget fint, gå frem, stoppe, bakke osv. osv.
Vi er begyndt at gå uden tov, både rundt på grunden og på tur - jeg skifter mellem slet ikke at have tov i ham, og at have det i cordeoen. Grunden til at jeg gør det, er at jeg ønsker at vise ham ligeså meget tillid som han hele tiden viser mig. Og fordi mit mål er at han skal se mig som en ven - at han skal have lyst til at være sammen med mig, og ikke føle sig tvunget. Og det har jeg fået bekræftet nu, han bliver hos mig. Vi fjoller rundt, nusser og laver ingenting sammen. Jeg føler virkelig han er begyndt at nyde mit selskab, og det er mere end guld værd for mig!
Jeg er sikker på vi nok skal nå stjernerne en dag sammen.
Over et halvt år jeg har haft ham - snart et år siden jeg så ham første gang.
Ja, nu nærmer vi os snart d. 31. marts. Det er i overmorgen.
I overmorgen er det præcist et år siden jeg for første gang så lille Nicko.
Jeg så en lille følle inde i en stor boks, og vi forelskede os i hinanden med det samme.
Vi knyttede os til hinanden, og fik meget hurtigt opbygget en tillid, som ingen af os havde haft før. Vi havde virkelig noget specielt sammen helt fra første møde. Og de gange jeg besøgte ham, uden at vide han skulle blive min en dag, der var det ligesom et eventyr.
Jeg kan huske sidste gang jeg besøgte ham før jeg købte ham. Det var i starten af august, og jeg købte ham 21. august. - Men jeg vidste endnu ikke at jeg skulle købe ham. Jeg havde nogen fantastiske dage med ham, og da jeg sagde farvel til ham på folden sidste da, havde jeg tårer i øjnene. Jeg ville virkelig gerne at han skulle hjem til mig og bo. Der var INTET jeg hellere ville. Og det var grunden til jeg kæmpede hårdere end nogensinde før for at kunne købe en hest. Og til min store overraskelse lykkedes det! Ja, jeg kan stadig stoppe op når jeg er sammen med Nicko og tænke "er han virkelig min?" men JA, det er han!
Det er ikke længe siden jeg måtte tænke det hele rigtig godt og grundigt igennem mht. Nicko. For vores "magi" var forsvundet. Derfor har jeg taget det valg at vi kun skal være på folden det næste lange stykke tid. Ligesom vi var inden jeg købte ham. Vi skal bare kunne være sammen og lave ingenting.. Og han skal ikke være sammen med mig uden at have lyst, så hygger jeg bare alene rundt på folden. For nogen lyder det sindsygt når jeg fortæller om hvor mange uger, måneder og år jeg egentlig har brugt udelukkende på at være sammen med hestene på folden. Men jeg kan hilse at sige at det virker. I hvert fald for mig. Jeg har fået et helt specielt forhold til hestene ved det. For nu er jeg også en del af flokken. Det gør altså meget, at jeg har gjort som jeg har. Jeg ved der nok ikke er mange der har lyst eller kan se ideen i at gøre det samme som mig, men jeg vil stadig råde jer alle til det :-)
Men i hvert fald hygger mig og Nicko kun på folden det næste lange stykke tid.
Februar 2012 - Halvandet år med ejercertifikatet.
Ja.. Nu har han været min på papiret i halvandet år.
Og sikke en tid det har været!
Endelig - halvandet år efter jeg købte ham - Er Nicko nu tilstede og klar i hovedet når vi er sammen. Han er MED, og han vil! Jeg kan ikke bede om mere. Vi har prøvet rigtig mange forskellige metoder, måder og træningsformer. Vi har lært af det hele! Og nu har vi en hverdag der er i balance. Jeg har givet op flere gange, og faktisk haft Nicko til salg - Men nu er jeg ikke i tvivl - Nicko er Nicko - og det er en god ting.