"Elitehorsemen", Tristan Tucker og Will Rogers
Lørdag den 2. oktober skal Osvald og jeg til Laurbjerg(hos Jørgen Steen) og møde Tristan og Will, to australske 'ELITE horsemen' :O/.
Jeg ønsker jo og drømmer om, at Osvald kan blive så tam, at han kan rides normalt og få dyrlæge og smed osv.
Jeg rider ham nu, men kun på ridebanen og når vi er alene. Jeg kan nærmest gøre alt ved ham. men han har stadig sine udfald og hvis der ER en i nærheden, han ikke kender, kan jeg nærmest ingenting med ham. Kan ikke holde ham og han vil flygte hele tiden. Ligesom tidligere.
Så jeg er meget spændt på at møde de to!
Osvald og Tristan....
Ja det var en oplevelse. Mest fordi jeg måske indså, hvilken opgave Osvald er. Men fik alligevel at vide, der er håb, selvom det ikke lige var det, som lyste ud af situationen..
Heldigvis fulgtes jeg med Sarah som var hjælpende hånd. Osvald var programsat sidst og vi kom kl 9. Så kunne jeg sidde og finde ud af Osvald skulle IKKE til Will. Han ville måske komme til at gøre Osvald endnu mere flugtagtig, for han var meget lidt nuanceret og blev ved for længe og læste ikke hesten godt nok. I mine øjne.
Men omvendt han vil nok heller aldrig have fået muligheden... For Osvald var 'gået'.
Jeg kom ind med Osvald i Monty's dually grime og Tristan smilede ad det og helt åbenlyst tænkte han, hvor overdrevet at komme med den lille uldne pony i sådan et udstyr.
Jeg beskrev kort problematikken, dansk født 10 års tilredet islænder, som havde fået bank under tilridning og som var meget skeptisk overfor fremmede og havde voldsomme udfald med flugt. At jeg gerne ville have han blev bedre til fremmede og nemmere at holde.
Han startede med at ville sætte sin rebgrime på og tog bare snoren af og væk var Osvald. Tristan holdt i grimen, men måtte slippe.
Det tog så lidt tid inden han fik ham fanget igen. Han fik så endelig reb grime på med lidt anden indledning end 'bare lige på'.
Han indledte med samme øvelser, som de andre heste(efter endnu et par 'hent hesten'), gå med ham og kontrolere bagben/bagpart, røre ham med hænder overralt(det tog han i stiv arm) men så kom den pose på en pind. Farvel igen.
Ialt løb han fra ham 4 gange(også 'uden grund'), Tristan sagde hver gang, det var aldrig sket før, at han ikke kunne holde de heste, han havde inde(og da slet ikke 4 gange)....og Osvald reagerede mere voldsomt end en vild hest ville gøre, sagde han.... pga af gamle dårlige oplevelser.
Jeg håber somme tider, at ham som slog ham dengang, ville vide dette og og indse hvad han har forvoldt.
Til slut fik han ham til at at fronte ham i stedet for at flygte, når han følte sig presset. Og sagde det var den adfærd der skulle kodes og erstatte den anden, og hesten følte press væk når han frontede en, ved at man bakkede væk.
Jeg HÅBER Osvald lagrede DET(for han nåede ikke træne ret meget fordi der gik så lang tid med at komme til ham), og ikke husker alle de vellykkede flugt forsøg, for så har jeg et massivt problem.
Men det vil vise sig :o/. Jeg har nu lavet en lille bitte trænings fold, så jeg forhåbentlig kan holde og dreje ham, så han ikke oplever han render fra mig...
Fortsættelse følger..
25. oktober.
Osvald er heldigvis den samme overfor mig som før, han flygter ikke mere end han plejer. Jeg kan sagtens træne ham på selve ridebanen. behøver ikke den lille nye fold.
Er begyndt at provokere ham, overraskelses angreb for at provokere flugt, og så få ham til at fronte i stedet for at flugfte. Det går faktisk rigtig godt.