HER KAN I SE RESULTATET AF AFTENENS KAMP MELLEM NØRRESUNDBY OG SKALBORG. (Vinderen møder vi lørdag)
SEEST - VIF (1-5) 29.09.2010
Lålå lå lå lå lå lå lå,,.......ja vi vandt ligaen...
Ikke i mands minde husker vi et VIF Oldboys hold stærkere.
Da det galdt onsdag aften i Seest viste HELE holdet format i verdensklasse. Vi har tit rost VIF for en god indstilling, men denne onsdag aften var det som om ALLE var klar fra start...
Seest stillede med stærkeste hold efter aftale med Bjert IF, der vandt en skrivebordssejr fordi Freja Pigs 2 ikke kunne stille hold
Dermed var Bjert på førstepladsen, i hvert fald i 5 minutter. For der havde Karsten From, efter et fornemt oplæg af Henrik Rokkjær, allerede bragt VIF foran 1-0. Så var linjen lagt.
Klassemål af duoen, som reelt afgjorde kampen. Seest var rystet, og VIF i overdådigt spillehumør.
VIF udnyttede ALLE fejl i Seest forsvaret, og snart hed det både 2-0 (assist-tackling af Rokkjær på midten af banen gave en friløber til From, iskoldt sat ind) og 3-0...en scoring af de sjældne, Henrik Rokkjær scorede.....ja Rokke på tavlen. IGEN efter et klasse samspil med From. From og Rokkjær valgte at lave hver en scoring mere inden pausen. From bankede bolden i en flot bue over målmanden fra en helt fri position midt i feltet, og Rokkjær lavede noget der må betegnes som et klassemål, da han fra kanten af feltet "lagde" bolden op i krydset....som nogen korrekt sagde det efter kampen..>>Det var en ren mini-tordenstøvle...<<
VIF førte 5-0 ved pausen, hvilket jo aldrig burde kunne lade sig gøre mod et Seest hold der i mange år har spillet med i toppen af ligaen.
VIF stillede i dag med 6. målmanden Jens Haahr som kampen igennem virkede autoritær, med gode indgreb og godt overblik på igangsætningerne. ALDRIG før er det lykkedes en så urutineret målmand at spille en så god kamp på dette niveau. Måske VIF her har fundet målmanden til semifinalen.....!!???
Pausen lagde en dæmper på indstillingen, Ålborg var nær, og ALDRIG ville et hold score 5 eller 6 mål mod VIF. Det betød at både spillere og især dommer blev lullet lidt i søvn, og inden anden halvleg var færdig havde VIF indkasseret et mål og intet mindre end 6 gule kort...
INTET betød det idet VIF trak sig sejrsrigt ud af kampen, og dermed skal spillle semi-finale om det Jyske mesterskab i Ålborg Lørdag d. 9. Oktober.....
Vi ønsker dem al mulig held og lykke.
TJEK KARAKTERLISTEN, der er delt rundhåndet ud....nu med billeder af ALLE spillere
Her er link til næste kamp.
FINALE ONSDAG AFTEN !
Med en dugfrisk melding fra Harte om en nederlag på hele 2-8 til Bjert, står VIF's oldboysspillere onsdag aften over for deres hidtil vigtigste kamp de senere år. Kun med en sejr over Seest på udebane er VIF sikret førstepladsen i puljen.
En førsteplads giver adgang til kampe om det jyske mesterskab. Disse afvikles med semifinaler lørdag d. 9. oktober, og med finale lørdag d. 16. oktober.
Men lad os nu fokusere på en sejr på onsdag, og krydse fingre for at vi kan vinde rækken. HELD OG LYKKE GUTTER !!
_____________________________________________________
VIF - FREJA 1 (3-1) 22.09.2010
ENDNU ENGANG SLAGTEDE VI SVINENE !
Der var lagt i ovnen til et regulært brag da Freja Pigs 1 gæstede Vamdrup stadion onsdag aften. Freja tog i sidste kamp point fra Bjert og grundlagde dermed muligheden for VIF for at vinde puljen.
Freja kom da også flot fra start og formåede at ryste et underligt uoplagt VIF hold. Måske de 14 dages pause havde sat sig i de gamle ben, hvem ved ?
VIF fik dog sine chancer med i stedet for at score forsøgte de at kombinere bolden i mål, hvilket tydeligvis ikke var recepten mod Freja.
0-0 til pausen, og et lille wake-up call til VIF spillerne.
Med en indskiftning af sig selv, grundlagde holdleder Per Tonnesen egentlig sejren. Efter en dyb stikning var det nemlig ham der sprutede (ja, vi var 26 mand der så det) til baglinjen, og inkoldt lagde bolden ind over til en fremstormende Karsten From der sikkert scorede.
>> ...det er genialt det der...<< ville Svend Gehrs have sagt, havde han været på Stadion i aften.
Det gav lidt ro hos VIF der stille og roligt begyndte at kombinere flot, stærkt ført an af en tydeligt tændt Brian Julius, der i aften fejrede sit come back med en flot kamp.
VIF kom på 2-0 efter et bragende langskud af Kølle, der under opvarmningen ikke ramte andet en det græs der er 20 meter bag målet. >>Jeg gemte det ene skud til kampen, det sagde jeg jo...<< fortæller en træt anfører. Så skulle man tro at kampen var lukket, men på en eller anden måde fik Freja reduceret effer et mærkeligt opspil, der startede med et uheldigt VIF boldtab på midten af banen. Så var der pludselig tænding og spændingi kampen igen. Det holdt til 5 minutter før tid hvor Karsten From fra kanten af feltet kanonerede bolden forbi en skrækslagen Michael Nielsen og direkte i mål.
3-1 i en underholdende kamp...og det skal lige tilføjes at kampen blev spillet på "årets bedste Stadion underlag" Nyklippet græs og nykridtede linjer. Mere kan man ikke forlange.
Vi holder vejret til næste kamp, hvor det i Seest Idrætspark gælder kampen om guldet. Vinder VIF er guldet hjemme.
_________________________________________________________
VIF - FREJA 2 (3-0) 15.09.2010
SKRIVEBORDSSEJR
VIF fik tidligt onsdag deres første skrivebordesejr i denne sæson.
Freja Pigs II valgte at melde afbud til kampen på grund af meldingerne om vindstød af stormstyrke på vamdrup stadion.
3 point lægger et ekstra pres på Bjert IF der i skrivende stund spiller på udebane mof Freja Pigs I på udebane.
Vi håber på uafgjort eller nederlag til Bjert så vi holder førstepladsen som vi pt. ligger på.
Her på redaktionen holder vi vejret og krydser fingre....
3-0 sejren til VIF i dag betyder at der vilkårligt vil blive tildelt 3 mål til helt tilfældige spillere på topscorerlisten.
____________________________________________________
VIF BEHOLDER FØRSTEPLADSEN
En dugfrisk melding fra vores udsendte rapporter Jens "Hutelihut" Haahr beretter om et perfekt resultat fra Freja Park her hvor klokken runder 22:45. Freja Pigs 1 formåede at hente det ene point ud af kampen, der lige netop betyder at VIF igen er at finde øverst i tabellen. Vi sender hermed de varmeste hilsner til Freja herfra, og en smule "ups...hva'" til Bjert IF. Men sæsonen er langt fra slut, og de næste 2 uger bliver spændende. Så støt op om holdet på onsdag kl. 18.00 når vi spiller mod netop Freja Pigs 1 på hjemmebane.
BJERT IF - VIF (2-1)
Droppelaar koster 1 point
Førstepladsen røg sig en tur efter en kollektiv off-day af hele VIF's ellers så suveræne tophold. Bjert Stadion lignede ellers den perfekte arena for "Giganternes kamp" i den bedste oldboysrække.
VIF kunne nøjes med det ene point for at holde førstepladsen, og spillede derefter.
Godt nok gik der ikke mere end 2 minutter før From erobrede bolden fra et fremstormende Bjert forsvar, og i stedet for at skyde selv fandt han en helt fri Ebbe Hansen, der med scoringen nu suverænt ligger på andenpladsen på topscorerlisten.
1-0 og det bedst mulige udgangspunkt for en så svær udekamp.
Bjert fik dog hurtigt overtaget og satte sig på kampen. Det blev til flere gode chancer, men først sent i halvlegen udlignede de på et flot langskud. Helt fortjent vil nogen sige, andre vil sige pisse ærgerligt boldtab på midten.
1-1 ved pausen, og medvinden efter pausen skulle bære det ene point hjem. Det var nok også sket hvis VIF's ellers gode målmand måtte skiftes ud grundet en skulderskade.
Herfra så det sort ud, og Bjert fik flere gode chancer foran mål.
2 minutter før tid var det så et regulært fejlindgreb af "Mr. Clean Sheet" der kostede pointet og førstepladsen...scheisse..
Efter at dommeren havde overset flere frispark til VIF på midten af banen fik Bjert hældt bolden ind i feltet, den hoppede så over venner og fjender over til en helt fri Bjert spiller på bageste stolpe som bare skulle give bolden det sidste skub ind over stregen.
Ikke siden EM i damehåndbold har man set så ringe en fodparade af en målvogter...Vi nævner ingen navne (men han har tit problemer med luften)
VIF - HARTE (3-0)
2 gange klask til Harte på 3 dage
Der var dømt tunge ben og for en enkelt Harte spiller MEGET ømt lår, da Harte onsdag aften gæstede et nyklippet græstæppe på VIF Stadion (Læs: Nyklippet 03. April 1935).
Harte tydeligt rystet af 1-5 nederlaget mandag aften, og VIF opsat på at følge op på sejren. Der skulle da også gå et helt minut før Ebbe Hansen, efter lidt forvirret spil i Harte feltet, koldblodigt gjorde det til 1-0 med et behersket venstrebens skud. Så var linjen lagt for resten af kampen, og det man så var da også kun sporadiske forsøg fra Harte hele kampen igennem.
Kort efter scoringen til 1-0 var Ebbe Hansen igen på spil da han fik en friløber, og igen scorede. Denne gang dog ikke behersket, men mere fanden i voldsk hamrede bolden op i nettaget med venstrebenet til 2-0. Her var kampen reelt lukket.
Ebbe Hansen skulle dog lige have en fod med i den sidste scoring, da han fik en dyb stikning i højre side. Her centrede han hurtigt bolden ind i feltet til en "fremstormende" Kølle der omsatte chancen til 3-0.
Flere mål skulle der ikke scores i den kamp.
Efter pausen blev det en rodet affære der bar præg af de 3 gule kort VIF fik og en del fejlkendelse imod sig af en svag dommer. Alt for hårdt spil, især fra VIF, det trods en komfortabel føring. Men de mange frispark fik tiden til at gå så de dumme udvisninger ikke fik nogen negativ effekt på kampen. VIF tilspillede sig flere gode chancer, men ind villle bolden ikke. Især en klokke-ren helflugter fra Kølle kunne have gjort 2. halvleg bare lidt ophidsende, men desværre stod en grøn mand i vejen for noget der kunne have givet ham titlen som "Den NYE Tordenstøvle"
3 point var dog det vigtigste inden topkampen mod Bjert næste onsdag. Bjert der hev en kneben 2-1 sejr hjem mod Seest.
HARTE - VIF (1-5)
Vi Haaaaaaaaaaaaarte Åååååååååååh ÅååååååååååH
Tja, man kunne sige nyt mælk på gamle flasker, for igen trak VIF sig ud af en kamp uden nederlag. Ikke siden 14. April har VIF smagt på nederlagets bitre sødme og aldrig er der scoret så mange mål på en sæson, hvilket nok aldrig er set før i en by hvor man er vandt til at "isolere" sig nede i forsvaret for ikke at tabe. I år har VIF for alvor "smidt parykken" som de har gemt sig under, og vist spil der berettiger dem til deres placering.
I aften var VIF på besøg i Harte United, som i efteråret ikke havde skrabt bare et enkelt point til sig. Så det lignede på forhånd en overkommelig opgave for VIF, men det skulle vise sig anderledes i starten. Knapt var der spillet 5 minutter før Harte havde haft de første chancer foran VIF's mål. Harte lagde ud med lange bolde, og formåede gang på gang at sætte VIF under pres. Det resulterede i føringsmålet efter ca. 10 minutter, hvilket nok ikke lige var planlagt i VIF lejren. Det satte for alvor VIF under pres, og de prøvede at lægge eksttar pres på Hartegenserne. Flere gode afslutninger og chancer senere sendte Vittte en dyb stikning gennem Hartes forsvar og From trak forbi venner og fjender og lagde bolden ind til udligningen.
Det satte for alvor VIF i gang, og føringen lå i luften inden pausen. IGEN var det så et flot flot indlæg fra en velspillende højre back, Jack Sønderby, der gav en føring. Indlægget var slået så præcist og hårdt at Ebbe Hansen blot skulle sætte panden på bolden og 2-1 var en realitet. Et flot mål af Ebbe og igen var han lige med Kølle om anden pladsen på topscorerlisten.
Så var der pause, og spillerne hos VIF fik en opsang af holdlederen. Det var med til at sætte VIF i gang igen, og Harte fik ikke et ben til jorden i 2. halvleg. VIF lagde pres på, og satte sig igennem med benhårde tacklinger og flot spil. Harte kom kun frem til sporadiske forsøg mens VIF omsatte de fleste gode angreb til scoringer. Karsten From kom for gud ved hvilken gang på scoringstavlen 2 gange i en kamp, Kølle øgede føringen efter et perfekt indlæg fra From....MEN.
4-1 var ikke nok for VIF der havde domineret hele 2. halvleg.
From havde igen bolden på venstrekanten, spillede den ind til Kølle et par meter foran feltet. Kølle sprang let og elefant over bolden (han kunne have tæmmet den !!) og bag ham kom en helt fri Jack "tidligere kendt som TORDENSTØVLE" Sønderby, lagde bolden til rette, og kanonerede den ind ved den fjerneste stolpe. SÅ var kampen endelig lukket, og Harte havde kun deres fælles bad og glæde sig til ;-)) Ikke det bedste fra VIF i år, men hamrende effektivt i 2. halvleg.
VIF - SEEST (4-1)
Den gule fare afblæst.
I en ellers tæt liga skulle VIF onsdag aften have besøg af Seest Boldklub, der i efteråret er kommet meget skidt fra start.
Det samme skete også i denne kamp allerede efter 1 minut. Jack Sønderby lagde sin eneste perfekte aflevering op bag Seest forsvaret og Michael Nielsen rykkede forbi og lobbede bolden hen over en sagesløs keeper. 1-0 og kampen var startet perfekt for VIF der stillede op uden topscorer Karsten From.
Seest måtte gennem hele 1. halvleg se til mens VIF gang på gang kombinerede sig rundt over hele banen, og flere gang skabte gode chancer. Efter en bolderobring var det, kampens bedste, Brian Julius der stak en dyb bold ned i Seest forsvaret, Michael Jensen skubbede sig forbi den sidste forsvarsspiller og sparkede bolden i det lange hjørne...
Så var kampen reelt afgjort mod et svagt spillende Seest mandskab.
Det blev da også 3-0 inden pausen da Lars Christensen sneg sig foran en Seest spiller på et indlæg og koldblodigt sparkede bolden i mål. Hans første scoring i efteråret, og målet det definitivt slukkede den lille Seest flamme.
2. Halvleg blev mere afvekslende i spil og chancer, men det var alligevel kun Seest der formåede at score. Efter flere gode chancer og godt spil, var det et indlæg der havnede i fødderne på Jens Haahr, der i stedet for at afslutte fra spids vinkel, spillede bolden til bage til en helt fri Michael Jensen der sparkede bolden i mål.
Så gik VIF efter et "clean sheet", men en rystende usikker målmand, der i første halvleg spillede en Seest spiller fri foran mål med et udkast, begik et tvivlsomt straffespark. Det blev stensikkert omsat af målmanden i den anden ende. Slutresultatat blev dermed 4-1.
3 sikre point til VIF !!
Freja Pigs 1 - VIF (1-1)
Ingen bacon onsdag aften...
Knapt nok var VIF kommet hjem fra den hårde udekamp i mandags, før de igen skulle gæste Freja Park. Denne gang mod Freja Pigs 1.
Det var tydeligt at se at benene var tunge efter mandagens udmattende kamp. VIF har dog flere mandagskampe i efteråret i de såkaldte "engelske uger", så der er brug for alle kræfter sæsonen ud.
Kampen blev fløjtet og Freja lagde med det samme et tungt pres på VIF. Gode kombinationer og hurtigt spil, men alt sammen på midtbanen. Så snart de fik bolden frem i angrebet var VIF på plads og fik clearet boldene.
VIF fik ikke gang i det flydende kombinationsspil som i mandagskampen, og det gav Freja en lille fordel i starten. Det var da også Freja der fik scoret først da de med en lang bold på tværs foran feltet fik spillet en mand fri til afslutning. 1-0.
VIF virkede tunge, men fik alligevel spillet sig frem til en del chancer.
Flere gode skud fra distancen, og en del indlæg der blev misbrugt.
Udligningen kom lidt uventet inden halvlegen sluttede, da Jack Sønderby fik lagt en flot aflevering ind i feltet mellem forsvar og målmand. Ebbe Hansen havde kaldt på den selv om han på det nærmeste var omringet af Freja spillere. Det til trods fik han sig kilet imellem og fik prikket den ind til 1-1.
2. HALVLEG
De sidste 35 minutter var en meget lige afffære, dog med de bedste chancer til VIF. Per Tonnesen kom ind i slutningen af kampen på højre kant, og han støbte bla. en sukker-ball ind i fødderne på en fremstormende Morten Nielsen, der på det skammeligste hamrede bolden over mål fra kanten af det lille felt. Tydeligt at han lige skal have lidt flere kampe i benene før han rammer fordums styrke ;-)
Kampen sluttede med et point til hver hold, hvilket må siges at være et tilfredsstillende resultat.
Det skal lige nævnes at Henrik i målet igen spillede en stor kamp!!!
Freja Pigs 2 - VIF (1-2)
Svinene slagtet i egen sti
Banen var blevet vandet ekstra godt og græsset klippet helt ned i knæhøjde på Freja Park, inden aftenens gyser. VIF gæstene Freja Pigs, som de lyserøde med "Curly" haler ynder at kalde sig.
VIF havde revanche til gode efter at være blevet slået 4-0 i sæsonen 2009, så der var lagt op til et regulært brag.
VIF stillede til dagens kamp op med 2 debutanter og 2 "næsten" debutant. (Vitte, Niels, Morten og Steven) Mandagskampe er altid noget lort, og selv holdlederen udeblev, idet han ikke nåede et fly hjem fra Lissabon, efter at have set VIF's næste modstandere i Europacuppen an. Eller var det en R2D2 koncert der kom i vejen ?
VIF lagde fra start ud med et godt pres, og overraskede de ellers så sejrsvante 11 små grise. Det resulterede i flere gode chancer, og det var kun marginalerne der gjorde at VIF ikke fik scoret.
VIF fik dog hul på bylden da Henrik Rokkjær afdriblede "en lille lyserød grisebasse" på baglinjen og afsluttede. Bolden blev pareret af en vikarierende målmand, og som trold af en æske dukkede Karsten From op og scorede til 1-0. Det lagde ekstra pres på Freja, og som det hører sig hjemme i en svinesti blev der, for at presse VIF, lavet en del svinestreger. En af dem gik ud over Karsten From, da han, efter en genial stikning i dybden af redaktøren selv, trak uden om målmanden og blev "slagtet" som en lille bitte Tulip grisling. Efter at have spist lidt græs og kommet sig, scorede Karsten From selv usvigeligt sikkert på det efterfølgende straffespark.
2. Halvleg
Efter pausen blev det en meget rodet og hårdt spillet affære. Der var tydeligvis blevet uddelt brandmærker og foder til Freja Pigs i pausen, for de kom ud med ny gejst og lagde et godt pres.
VIF blev flere gange sat på alvorlige prøver, og det var bla. en storspillende Henrik Dam i målet der var skyld i den fortsatte føring. Freja pressede og pressede, og de skulle helt hen til 63. minut før de fik scoret. Et rodet opspil og en fejl-clearing landede for fødderne af Curly Kelllvig der sikkert udplacerede VIF's ellers så sikre plankeværk.
Herefter var det spil på et mål, dog med flere gode aflastningsangreb af VIF. Stillingen holdt kampen ud, og VIF fik 3 velfortjente point.
VIF - BJERT (4-0)
Sæsonen igang med storsejr...
Efterårssæsonen 2010 blev skudt igang med et brag mod Bjert Børnehave, der til dagens kamp havde fået rene bleer på.
Efter 2 tætte uafgjorte kampe i foråret var der lagt op til et regulært brag af en kamp, og VIF gik da også ind til kampen med stor respekt for modstanderen. Kampen gik lidt forsinket igang idet dommeren først indfandt sig på stadion kl. 18.58.
Det gav lige holdleder Per Tonnesen mulighed for at kalde spillerne sammen og give dem en peptalk inden start.
Bjert lagde som sædvanligt ud med et højt pres, og stod generelt højt på banen hele kampen. Det gav lige præcist mulighed for at udnytte hurtige løb bagfra for VIF. Efter 2 minutter gik Bjert i fælden da Ebbe Hansen flot tryllebandt hele Bjert forsvaret ved at hoppe over bolden på midten af banen. Det gav lige netop en friløber til Karsten From der afdriblede forsvaret og målmanden.....1-0. Klassemål. Den stilling holdt halvlegen ud trods massivt overtag i spil og chancer til Fjert IF.
Godt forpustede gik VIF til pausen efter en mandfolkeindsats.
2. halvleg gik i gang som lyn og torden, igen med et højt Bjert-pres.
VIF stod dog stærkt imod, blandt andet med nyindkøbte "Vitte" til at styre forsvaret og den Polske målmand Oscar.
Efter et af mange Bjert hjørnespark satte Oscar et hurtigt angreb igang, udkast til Kølle der ganske uselvisk stak bolden i dybden til Ebbe Hansen. Ebbe trak ud i venstre side, afleverede bolden til Kølle igen, der fandt en fremstormende Karsten From. Et lille træk og et fremragende vristspark senere lå bolden bag Frits i Bjert målet....2-0.
**********Se målet under "Video Clips"**********
Herfra var det "a walk in the park", Bjert forsøgte og forsøgte, men ramte hver gang VIF muren.
VIF fikk tilkæmpet sig et frispark foran Bjert feltet, og trods et par fæle frispark tidligere i kampen, hamrede Karsten From bolden langs jorden i det lange hjørne til 3-0...hattrick...det sker ikke tit. Flot.
Efter en flot frispilning lukkede og slukkede Jens Haahr festen, og der var dømt "go' tur hjeeeeem" til Bjert IF.¨
Hvilken start for holdet, der startede efteråret uud med en del udskiftninger. Det til trods kunne det vel næppe gå bedre end denne aften.
***************
En stor for indsatsen tak skal der lyde til Finn Albrechtsen, der har valgt at indstillen karrieren. Han startede ud som "bomber" for år tilbage, og fandt så sin plads som fejebakke og styrmand i bageste geled i karrierens efterår.
Vi håber at det må gå dig vel uden for banen, kig endelig forbi hvis du keder dig onsdag aften fremover ;-))