Hvad har vi i arkivet / Udgivelser
Udgivelser
 
Vilslev og Jedsted - set fra luften i 1950erne. udgivet i 2021.
 
 
 
 



Byfesten er en begivenhed der gentager sig hvert 2. år. Den
har fundet sted lige så længe som alle nulevende husker.
Fotograf Palma Jacobsen kender de fleste nok for hendes portrætter til familiære højtider. Men Palma er
også parat når det handler om landskab og begivenheder.

Således kom der 5-600 billeder ud af hendes flittige fotografering ved Byfest 2016. Af de mange billeder har Sognearkivet udvalgt en 130 billeder, et karakteristisk portræt af de fleste af indbyggerne i de vestjyske landsbyer: Vilslev og Jedsted - og først og fremmest en masse børn, der tydeligvis opdrages til byfestens fællesskab.
 
Landsbyerne Vilslev og Jedsted er her beskrevet i skitser. Med
udgangspunkt i tiden omkring 1990 får vi en beskrivelse af erhvervs- og dagligliv, som det formede sig når perspektivet er mands minde: med tilbageblik et par eller tre generationer bagud.
Bogens forfatter, Roll Præstegaard, flyttede til Vilslev i 1972 og har siden deltaget aktivt i byens liv: sangafener, dilettant, forfatter af skuespil, sange, nekrologer og meget mere. Men først og fremmest som leder af skolen, Kongeådal skole - det blev en af forudsætningerne for hans interesse for livet herude bag diget, ved Kongeåen.

Vilslev-Jedsted sognearkiv lidt stolte over at kunne udgive denne skildring som rækker langt ud over vores område. Det er jo heller ikke altid man skal begrænse sig.
   
Han har aldrig lavet noget - sådan sagde bønderne herude i Vilslev og Jedsted om Andreas Winther. Det kan gerne være at han ikke havde samme arbejdsrytme som bønderne, men han brugte vinteren til jagt og om sommeren malede han.

Hans billeder stammer fra en tid hvor fotografiet ikke var så udbredt, hvor man gerne ville fatholde hvordan gården så ud, eller hans skarpe blik for ræven - malerens/jægerens alter ego?
 
  
Det er fortællingen om alle de gode naboer, dengang i efterkrigstidens Vilslev. Horsleben med fagforeningskontoret, hvor Magdalene nok forstod at sætte sig i respekt. Der var gudmoren Anna Madsen, en hjælpsom og flittig kvinde, men også med bestemte meninger om samfundets lag.

Sv. Eilrich,f. 1941, fortæller uhøjtideligt og med vestjysk lune om et broget liv i en landsby.
 
   
 
Gadefest er en gammel tradition på Jedsted
klostervej, og her får du en fyldig billedbeskrivelse af hvordan den tog sig ud i 2011 - navnlig alle børnene.Vi fortæller også om hvem der bor i gaden og om husene - plus en stor fortælling om gadens historie og hvem der boede der i gamle dage. Med nye og
gamle billeder fra Sognearkivet.
Jedsted klostervej er Jedsteds største gade.
 
  
Karl Johan Bendorffs beretning om landsbyen og familien - dengang i 1960erne, hvor det blev almindeligt at have bil og fjernsyn.
Det er en barndom med kammerater, børnefødselsdage, fiskeri og jagt. Vi hører om de mange naboer og deres børn, om forsamlingshuset, fagforeningen, gymnastikopvisning og søndagsskole.
Og hvem vidste der var et pigtrådsorkester i Vilslev?
 
 
   
Fra 1944-1955 fik mor 10 børn. I skolen i Funder kaldte de os for Skovmusene – det blev jeg tosset over - så fik de tæsk. Inga fortæller også om hvordan det på godt og ondt var at være en stor familie med meget få midler. Men kan godt føle at man oplever en tid, der ligger meget mere end 50 år tilbage. Inga Holgaard boede i mange år på Jedsted Mølles Dambrug



stig hegn