Hjulet er en oldgammel oplevelse. Så oldgammel at vi ikke helt præcist kan fastsætte hvornår det blev opfundet. Der er naturligvis teorier omkring emnet som men så mange andre ting der skete for meget lang tid siden, men man kan ike fastsætte hvem der opfandt det. Dækket er en lidt nyere opfindelse og er noget vi bruger på alle vores store og køretøjer. Dækket er et velkendt symbol og næsten umulig ikke at kede sammen med vores daglige personbiler og offentlige transportmidler. Private bilejere og udlejere med udlejnings vogne kender udmærket til det bøvl der kan opstå med dækkene.

Hver gang vi går mod sommer må vi have sommerdæk på og hver gang vi går mod vinter må vi have vinterdæk. Sådan tænker de fleste mennesker og det er da også rigtigt, at det er sådan de fleste hådterer deres biler og dæk. Når vi går mod den kulde vinter og al den kommende sjap og sne for vi et mere usikkert underlag i vores meget hurtige køretøjer, med de mage hestekræfter. Derfor har vi også brug for nogle lidt andre dæk end til når vi er i det dejlige sommervejr og kører hen ad landevejen med støvet bag os. Vores vinterdæk er anderledens fabrikeret og fabrikeret på en sådan måde, at de bedre griber fat i det ujævne underlag med al den smeltede sne og sjap. Og om sommeren har vi nogle andre dæk der få os til at gribe godt fat i den tørre vej man ofte møder i dejligt sommervejr.

Spørgsmålet er så; hvorfor bruger vi ikke bare hele tiden vinterdæk?
For det første kræver vi noget forskelligt af de to dæk; sommer og vinterdæk. Vinterdæk skal gribe fat i smat, sjap og smeltet is og sne mens sommerdæk skal gribe fat i den varme og for det meste tørre asfalt. Vinterdæk er simpelthen ikke skabt til at køres på om sommeren og de vil faktisk ikke gribe når så godt fat i den varme tørre asfalt som sommerdæk ville. Dermed ville usikkerhed øges på vejene og vi ville faktisk få en lidt længere bremselængde med vinterdæk i varmt vejr. Det er uhyggelig forudsigelser hvis nu uheldet er ude og et barn løber over vejen uden at tænke sig om, for at forsøge at fange sin bortløbende bold. For det andet så slider det utroligt meget på vinterdækkene at køre på tør asfalt. Derfor ville vi konstant have brug for at gå ud o anskaffe os nye dyre dæk, da nedslidte dæk er endnu dårlige il at bremse op på og næsten skrider hen af vejen uden at kunne gribe ordentlig fat i asfalten.

En tredje form for dæk og en lidt nyere opfindelse er det såkaldte helårsdæk. Et helårsdæk siger du? Ja det lyder jo som løsningen. Både og. Et helårsdæk kan ikke alting. Det er dæk der er en blanding af både sommer og vinterdæk. Det vil sige at man sagtens kan køre på det om sommeren uden at være bange for at slide det op for hurtigt, og man kan bruge det i lettere snevintre. I Danmark for vi ofte nogle lidt varierende vintre. De sidste to vintre har der ikke været meget sne og sjap på gaderne. Her ville man godt kunne benytte sig af helårsdæk, da de udmærket vil kunne håndtere de nogenlunde tørre veje. En smule sjap her og der ville ikke gøre den store forskel. Men her i Danamark ser vi også af og til de hårde vintre hvor isen og sneen ligger som et tykt lag hen over gaderne. Her ville helårsdæk ike kunne stille meegt op.

Hvis man alligevel ikke benytter bilen betydeligt meget og især ikke om vinteren så ville det muligvis være en ide at anskaffe sig et par helårsdæk. De ville være udmærket til en lidt køretur ned til købmanden og tilbage når vi ikke har de slemme vintre. Men hvis man kører frem og tilbage i måske flere timer af gangen på arbejde og hjem og især under de hårde vintre. Så må man altså tage tørnen og skifte sommer og vinterdæk ud hver 6. måned. Alt andet ville være uansvarligt.