Svampetur i Hammer Bakker
En undervisningsdag i værksted, natur og teknik bestod af en svampe tur i Hammer bakker. Her fik vi et lille indblik i hvordan man kan bruge den danske natur i pædagogisk øjemed, i dette tilfælde en svampejagt. Mange af os er i forbindelse med vores pædagogiske arbejde tit på udflugt i skoven, men der var ikke mange som kunne kende forskel på de forskellige svampe.
Vi fik et indblik i hvordan man bestemmer de forskellige svampe
Bladhatte - Svampe med stok og lameller
Rørhatte - Svampe med rør
Pigsvampe - Svampe med pigge
Kantareller - Svampe med året eller med glat yderside
Vi fik også kendskab til nogle af de planter der nu, og tidligere blev brugt som lægeplanter, og hvilke der kan bruge til kryddersnaps.
Efter endt svampejagt tilberedte vi dem og lavede svampestuvning over bål. Mange unge vil nok påstå at de ikke kan lide svampe, men ofte bliver det pludselig noget andet når man selv har været på jagt efter dem i skoven. Også denne gastronomiske proces var spændende og ny for mange.
Med denne viden kan vi som kommende pædagoger planlægge en svampejagt for vores beboere og give vores viden videre til stor glæde og fornøjelse.
Skoven gemmer på så uendeligt meget, der vil fascinere ethvert barn. De store smukke forunderlige skove har en magisk kraft på os alle, og ungerne vil hurtigt blive optaget af naturens mystisk og tryllebundet af svampejagten.
Direkte naturoplevelser, der involvere flere sanser, beskrives af flere (Mygind et al, 2005 (16), Jordet, 1995 (9), Achton, 2005 (2)) som værende væsentligt for barnets tilegnelse af verden. Sansestimuli, der aktivere hjernen og kroppen og er med til at skabe interesse, fastholde opmærksomhed, vedligeholde opdagerglæden (Achton, 2005 (2), Hansen, 2002 (6)) findes i større grad i naturen end i klasseværelset.
Vi blev også opmærksomme på at park og natur i samarbejde med Skole- og Kulturforvaltningen faktisk planlægger svampeture, blandt andet i hammer bakker. Her vil man blive guidet igennem svamperiget.
Tur til Hesteskoen
Børnenes bådelaug – Et hav af muligheder
Vi har i linjefaget, værksted-natur-teknik, været en tur i Hesteskoen, for at se hvilke muligheder der er for os som kommende pædagoger.
Hesteskoen
Hesteskoen ligger ned til Limfjorden i Aalborg øst, og er igennem de seneste par år blevet et mere attraktivt sted for folk i alle aldre.
Faciliteterne er vokset og badevandet bliver benyttet som aldrig før. Dette skyldes renovering i 1999, med etablering af badebro, klitlandskab og parkeringsplads så bilerne ikke længere har mulighed for at køre helt ned.
Udover at Hesteskoen er et hyggeligt sted at færdes i, er der også masser af muligheder for at udfolde sig.
Der er blevet bygget en lille lejr med bålplads, bænke og tre shelter som frit kan benyttes af alle. Lejren er beliggende i en lille ”skov” helt ned til vandet.
Der er toiletter med rindende vand og standarden ligger over mange af de toiletter, som findes på rastepladser. Er man ikke medlem af børnenes bådelaug, skal man selv medbringe brænde og diverse redskaber.
Børnenes bådelaug
I bådelauget er der både køkken med tilbehør, borde/bænke, bålplads med tilhørende redskaber til madlavning over bål og brænde. Der er et kæmpe areal til leg og boldspil. Der er rig mulighed for sansestimulation og motoriske udfoldelser for alle.
Bådelauget bliver også brugt til forskellige arrangementer, som eksempelvis sommerfest for børn med masser af leg, konkurrencer, mad og mulighed for at prøve mange af de forskellige ting af.
Som institution kan man for ca. 3500 kr. årligt, få adgang til bådelauget.
Som studerende har man mulighed for at benytte sig af alle de faciliteterne, da seminariet har medlemskab dertil.
Faciliteter i bådelauget:
• Sejlads i Motorbåd
• Kanosejlads
• Kajaksejlads
• Sejlads på vandcykel
• Fiskeri (bådelauget er i besiddelse af rigeligt med fiskestænger, net, waders og alt hvad der skal bruges til en fisketur ved og på fjorden)
• Redningsveste, økse, save og diverse redskaber/værktøjer.
• Bedre udnyttelse af lejrpladsen med shelter, da der som sagt er brænde og økse.
• Køkken til tilberedning af dagens fangst eller en kop varm kakao.
Fiskeri
Som institution i Midt- og Nordjylland er der utallige af muligheder indenfor fiskeri ved kysten, i å og i sø. Det eneste der kræves er det lovpligtige statens lystfiskertegn som koster 140 kr. årligt og som alle mellem 18-65 år skal have.
Med lystfiskertegnet må du fiske over alt ved de danske kyststrækninger, dog ikke indenfor fredningsbælterne ved å udløb.
Aalborg kommune har frigivet en hel del søer, hvor der er frit fiskeri og der findes også enkelte å-strækninger. Ellers kan der langs åerne i Midt- og Nordjylland købes dagskort hos de forskellige fiskeriforeninger.
Er man i tvivl om hvor man kan fiske gratis og hvad der kan fanges de forskellige steder, er der herunder et par forslag til nogle hjemmesider med god information. Der er også oplysninger om regler i forhold til fiskeriet, mindstemål, primitive lejrpladser og meget andet.
Skulle man stadig være i tvivl om adgangsforholdene kan man kontakte park og natur.
Link til frit fiskeri:
Aalborg kommunes fiskevande
http://www.aalborgkommune.dk/borger/kultur-natur-og-fritid/natur/aktivt-friluftsliv/sider/frie-fiskepladser-i-aalborg-kommune.aspx
Naturstyrelsen
http://udinaturen.naturstyrelsen.dk/udinaturen/ (Her kan man vælge kommune)
Søfiskeri
http://www.adventureguide.dk/article.asp?SubjectID=6&DocumentID=451 (Fiskeri i sø)
Lindenborg Å
http://www.lindenborgaa.dk/dagkort.html
Besøg i skoletjenesten i Aalborg Zoo
Undervisningen i Skoletjenesten er ment som et supplement til de emner, som eleverne arbejder med hjemme på skolerne. Det vil sige, at man efter f.eks. efter en emneuge, kan kontakte tjenesten og få en grundig gennemgang af dyrene og hands-on oplevelser sammen med en naturformidler.
Et besøg i Skoletjenesten kan derfor planlægges i forbindelse med et undervisningsforløb på det tidspunkt, der passer bedst for de enkelte klasser.
Aalborg Zoo's skoletjeneste tilbyder 25 undervisningsemner:
Dyr derhjemme
Hverdagen i Zoo
Aktiveringsværksted
Dyrelivet - formet af vind og vejr
Krybdyr
Slanger
Dyrs tilpasning/forskelligheder
Grønlands dyr
Danmarks pattedyr
Fugle
Evolution / klassifikation
Truede dyr
Regnskoven som levested
Katte
Dyrs adfærd
Holdninger til dyr
Afrikas savanner
Sydamerikas dyreliv
Alverdens dyr
Sanseoplevelser
Projektarbejde - spørgsmål til en dyrepasser
Zoo - også en virksomhed
Verdens første miljøcertificerede Zoo
Egne forslag
Følgende emner er af svingende varighed og tilpasset forskellige aldersgrupper.
Hjemmeside: www.aalborgzoo.dk/skoletjenesten
Geochaching i Øster Ådalen Aalborg
Ole Sørensen fra Aalborg kommune fortæller omkring Geocaching i grundprincipper, hvad man først og fremmest skal være opmærksom på og hvem der er mulige deltagere.
Man kan starte for meget få midler, påklædning er det vigtigste sammen med GPS,
EN GOD BEGYNDERCACHE
Til den første tur - bør man gå efter en cache af den lette type. Vær opmærksomme på sværhedsgrad og terræn og vælg en nem cache af en god størrelse. Selv de ‘nemme’ cacher ligger skjult og kan afhængigt af årstid, vejrforhold og vegetation være svære at lokalisere
DET LIGNER ET PRIVAT OMRÅDE. - MÅ JEG GEOCACHE HER?
Cacherne på offentlige naturområder er som udgangspunkt godkendt af Skov- og Naturstyrelsen. Ved alle øvrige cacher bør det fremgå klart af cachebeskrivelsen, at grundejer har givet lov til geocaching i området. Er det uklart, om tilladelsen er på plads, bør Du lade cachen ligge og finde en anden, vær opmærksom på afmærkningerne.
Der findes mange gode hjemmesider på internettet omkring geocaching.
Rollespil:
Øster Ådalen, Rollespil i sfo'en.
Foregår inde i skoven, hvor der er lavet en form for lejr, med et afgrænset område der fungerer som arena til tvekampe. Det er typisk drengene der deltager, og det er et tiltag der dels er en stor succes for de deltagende, og dels giver ro blandt resten af sfo'en, hvor de vildeste elementer er fraværende.
Den form for rollespil vi blev introduceret for, virker som en aktivitet der er skræddersyet netop disse drenge. Det er ikke rollespil i klassisk forstand, men i højere grad en form for kamp, paintball men med bue og pil.
Materialer til rollespilsbue.
Elektrikerrør, 2 stk i forskellige tykkelser. Elektrikerrør findes i to tykkelser, og den tyndeste passer nøjagtig inden i den tykkeste. Længden skal være ca 5 cm kortere end teltstangen.
Teltstang fra iglootelt. Længde ca 100 cm, typisk 2 led fra teltstangen.
Snor til buestreng, 10 cm kortere end teltstangen. Bind to løkker i enderne.
Det tynde elektrikerrør trækkes ind i det andet og teltstangen puttes ind i midten. Enderne af teltstangen vil nu stikke lidt frem. Snorens løkker trækkes nu over enderne af teltstangen, mens buen bøjes. Færdig. Buen kan dekoreres med forskelligt stof, fjer, horn osv. Der laves håndtag på midten, f.eks. med snor der vikles om røret.
Materialer til rollespilspil.
Blomsterpinde
Rørisolering
gaffatape
Isoleringen skæres i ca 8 cm lange stykker, og limes på den ene ende af blomsterpinden, isoleringen skal stikke ca 3 cm frem. Dette er forenden af pilen.
Tre stykker gaffatape klæbes sammen om bagenden af pilen, og klippes i facon som styrefjer. Færdig.
Samlede udgifter til en bue og tre pile, ca 25 kr.