De fleste lejlighedssange ryger i skraldespanden, når festen er forbi. Heldigvis har disse overlevet; den ældste fra 1931.
Sangene fortæller både noget om den tid de er skrevet i, og de mennesker de er skrevet til. Jeg kan ikke huske mine bedsteforældres guldbryllupsfest - jeg var 5 år gammel - men når jeg læser sangene, kan jeg huske mine bedsteforældre. Kærlighed glemmer man aldrig.
Sangene fra mine oldeforældres sølv-og guldbryllup fortæller også om et hjem med varme og gæstfrihed, og selvom jeg aldrig har kendt mine oldeforældre, er det en dejlig følelse, at være en del af deres familie, for også her skinner kærligheden ud af hver eneste linie.
De to sange til mine bedsteforældre er skrevet af min mors ældste bror, Harry. Sølvbryllupssangen er lidt højtidlig og svulstig, mens guldbryllupssangen er mere munter og lige ud ad landevejen. I den sidste genkender jeg virkelig onkel Harry. Jeg tror alle vi fætre og kusiner fik en konfirmationssang fra ham, skrevet på Kathinka, Kathinka!
Agnes og Søren Thøgersen
1913 7. Juni 1938
Mel: Skolemesterens Sang.
I et kvart Aarhundred` har vort Hjem bestaaet
gennem Sorg og Glæde er det fremad gaaet,
derfor vil vi med et festligt Vennelag
fejre denne store glædesdag.
Vejen fremad var vel ikke altid nem,
men vor Far gik paa med baade Fynd og Klem,
Dagen lang som murer, Aft`nen som Kontrol,
og som Brandmand var han med paa Hold.
Af de bare Næver fik et Hjem han skabt,
aldrig nogensinde har han Modet tabt;
medens Mor derhjemme røgted`Stuens Fred, Forsiden af sølv-
Vejen var saa let, naar hun var med. bryllupssangen til
mine bedsteforældre.
Frem der voksed` Unger, Freden var forbi,
nu var Dagen fyldt med alskens Pusleri,
men saa blev dog Glæden ved det nye Liv
deres allerbedste Tidsfordriv.
Her hos Søren gaar det altid med Humør,
her har Livet altid lysegrøn Kulør,
med det lune Smil han klarer mange Ting,
andre kravler, han gaar frem i Spring.
For hvert Smil vi siger dem vor Tak i Dag,
for hver kærlig Time under Hjemmets Tag.
For hver Time de har stridt og stræbt sig frem
for at værne vores Barndomshjem.
Lad os ønske dem en Fremtid lys og skøn,
de fortjener Livets allerbedste Løn.
De skal leve længe, Lykken smukt skal gro
i den gamle Haves stille Ro.
MOR OG FARS
GULBRYLLUP
Fredag den 7. juni 1963Mel: Kathinka, Kathinka
Når hele familien er samlet til fest,
for Søren og Agnes at fejre
på guldbryllypsdagen, så gør vi det bedst
med mad og med dram og med baj`re -
og nu skal med sangen lidt stemning vi få,
og guldbruden be`r vi ta` brillerne på.
Hvad nu! er de borte? jeg tror nok de lå
i stenhøjen hjemme i haven.
Vor guldbrudgom stikker til maden så småt,
i kostpenge er han skam billig,
med bare en lille klat fisk er det godt,
men efter sin mad bli`r han villig,
for så skal han ha` sig en rigtig cigar,
helst en af de bedste, som værten nu har.
Kun sjældent han en af beholdningen ta`r,
for dem vil han nødig ha` ild i.
Til Virum-familien man sendte et tip:
"I Silkeborg skal vi ha` gilde
med masser ad mad" - det var li` no`et for Vibs,
hend`s øjne blev store og vilde.
Hun elsker det helt usandsynlige bord,
vær sikker på èt - hun skal nok få sit fo`r.
Med tiden hun vokser sig dejlig og stor,
med bajer og snaps har hun dille.
På Gurli og Hardun vi ventede spændt,
med dem er det svært nok at vide,
hvorvidt de kan komme, hvad nyt der er hændt,
så tit de i haven må slide;
om "bussen" nu også ku` klare sin tørn
med onkler og tanter og voksne og børn -
jo, bussen, skønt gammel, er stærk som en bjørn,
hver søndag den er der i tide.
Når vi holder fest, er der altid humør
med Inga og Axel ved bordet.
Lidt skålen og sang giver altid kulør,
de virker ved bæg`ret og ordet.
Som makkere virker de sammen, de to,
og deler om arbejdet, det kan I tro;
mens Inga fra flasken til glasset slår bro,
er Axel tenoren i koret.
Da Villy blev tred`ve, så tænkte vi: "Ak,
han finder vist aldrig en kone."
Og det var en skam, for vi tænkte med tak
på hver gang vi havde ham boende.
På børneopdragelse var han så klog,
så Grethe har aldrig behøvet en bog;
men glade vi så, hvilken retning det tog,
hans børn blev normale og sunde.
Da gildet sku` ordnes, så tænkte vi straks:
"Ska` Bedste nu gå der og rode?"
"Næ, nu skal vi prøve at være lidt vaks,
det holdes hos Vibben og Frode".
Når guldbrudeparrets forsamlede kuld
i dag lægger kilo og pund til sit huld,
så sker det fra slagterens forråd af sul -
tag fat nu og gør jer til gode.
Jeg ved ikke om nogen af sangene til mine oldeforældres guldbryllup har været hjemme-digtede. Den, som er skrevet på "Jeg elsker de grønne lunde" er fra Regnar, som var min bedstefars barndomsven. Den anden er tydeligvis fra min bedstefar og hans søskende.
Under overskriften "Stamtræet" kan du finde billeder af hele familien samlet i anledning af mine oldeforældres sølv-og guldbryllyp.
Til
Jens Thøgersen og Hustru
paa deres
Guldbryllupsdag
Mandag den 12. Januar 1931
Mel: Jeg vil sjunge om en Helt.
Femti Aar er gaaet i Dag,
siden Far til Moder sagde:
"Vil du nu min Kone vær`,
for jeg har dig nu saa kær!"
Mange Aar er gaaet i "Hæs",
og vi tror de er tilfreds,
der har ikke været Kiv
her i deres lange Liv!
Se ved Festen her i Da`
synes jeg, at vi skal ha`,
altsaa kun til Tidsfordriv,
et par Scener fra deres Liv!
Der er en, der har fortalt,
Klejnerne de slugte alt,
men det er en Saga blot,
for vor Mor hun bager godt!
Fatter han kan passe Høns,
men jeg tror, at jeg synes,
engang i et af hans Læg,
gjorde Hanen store Æg!
Saadan kunde jeg blive ved
ja, jeg tror i Evighed.
Men jeg nu vil sige Stop,
giv dem et Leve her i Trop.
Paa
Jens Thøgersen og Hustrus
Guldbryllypsdag
12. Januar 1931
Mel: Jeg elsker de grønne Lunde.
Mens Guldbryllupsdagen er inde,
Midt i Glæden jeg føler Trang,
Den henrundne Tid til Minde
At synge en liden Sang.
Som Barn har jeg højt mig glædet,
Og Lykken blev tryllet frem
Hos jer, hvor alt godt var fredet;
Der var jo mit andet Hjem.
Jeg mindes de glade Dage,
Blandt Børn i Familiens Skød,
Her aldrig jeg stod tilbage,
Naar vi delte Sukkerbrød!
Og naar henad Aftenstide Toppen af en af
Med Søren jeg fulgtes hjem; sangene fra mine
Tilsammen i Seng at glide, oldeforældres
Det ønske kom ofte frem. guldbryllyp. Den er
så lang, at jeg ikke
Som Voksen med Tak jeg tænker; kan scanne den.
I Livet jeg ingen ved,
Der som Madam Thøgersen skænker
Af Hjertet sin Gæstfrihed.
Om Thøgersen ved jeg det Minde;
Hver Skade kurere han kan;
Hver Sygdom han ku` overvinde
Ved hjælp af sit "Øjenvand"!
Ja, eftersom Tiden den glider,
End Minderne for mig staar; -
Den Glæde ret fast sig bider,
Som faas gennem fireti Aar.
Vort Guldbrudepar fik i Eje
Den Vilje, som alt formaar,
Paa Livets de knudrede Veje
De nu ved et Mærke staar.
I Dag vil en Krans vi binde
Af Ønskernes Blomsterflor.
De bedste som vi kan finde,
At skabe dem Glæden stor!
En Guldbryllypsskaal vil vi tømme,
At længe de leve ska`,
Og dertil vi ej forsømme,
At råbe for dem Hurra!